Jesus blev indløst – det gør jødiske drenge stadig

Selv om der ikke findes et tempel, bliver jødiske drenge stadig indløst, ligesom Jesus blev det.

Når jødiske forældre får deres førstefødte søn, må han indløses med fem sølvshekel, for sønnen hører Herren og tempeltjenesten til.

Det skriver Vidar og Heljä Norberg, som var med, da Noam Bedein i Efrat købte sin førstefødte søn tilbage.
Begrundelsen findes i 2 Mosebog 13,1-3, hvor Herren siger til Moses, at alle førstefødte blandt mennesker og dyr hos israelitterne hører Herren til.
Moseloven foreskriver, at enhver jødisk dreng skal omskæres på ottendedagen efter fødslen. Derimod siges der ikke noget om, hvornår barnet skal indløses eller købes fri fra tempeltjenesten.
Normalt sker indløsningen en måned efter fødslen, oftest på den 31. dag. Hvis barnets far dør, før sønnen bliver indløst, må han selv gøre det som voksen.
Børn af Arons præsteslægt skal dog ikke indløses, da de ifølge deres stammetilhørsforhold skal være Guds præster og tjenere.

Fest med dreng på sølvfad

Vidar og Heljä Norberg fortæller om ceremonien i Efrat:
Ved en indløsning behøver der ikke at være andre til stede end far, søn og præst. Men nu om dage holder mange familier en stor fest. Det skete også hos bedsteforældrene Sara og David Bedein i Efrat. Deres søn Noam og hustruen Adi kom med den førstefødte dreng, Lavi Shalem Bedein, som skulle indløses. Der var også mange gæster, inklusive rabbiner Shlomo Riskin.
Så blev et sølvfad sat på bordet. Her blev den lille dreng lagt. Kvinderne lagde deres dyreste guldsmykker, ringe og ædelsten på fadet – ja, selv oven på drengen. For ethvert barn er en dyrebar skat.
Jødefolket er et præstefolk, og alt (mandligt) førstefødt er helliget til Herren. Det koster fem shekel af frikøbe et barn.
…Rabbiner Shlomo Riskin har sølvmønterne med sig. Han tager barnets far med sig ud af huset. De snakker sammen om indløsningen, og rabbineren forstår, at dette er seriøst ment. For en symbolsk sum overtager Noam Bedein de sølvmønter, som er påkrævet for at indløse sønnen.
Ceremonien starter med at faderen takker Gud for barnet. Herefter holder rabbineren mønterne over barnet og siger:
”Dette (pengene) i stedet for det (barnet). Denne er tilgivet på grund af dette. Og denne dreng skal gå til livet, til studier af Toraen, og frygte Gud.
Måtte det være Guds vilje at akkurat denne dreng må få forløsningen at se, måtte han også gå ind i Tora-studier, bryllupsbaldakinen og gode gerninger. Amen!”

Da Jesus blev indløst
Den nu afdøde arkæolog og doktor i teologi, Aapeli Saarisalo fra Helsingfors, skriver i bogen «Messiaskuningas» (Messiaskongen).
”Moselovens første pligt var at omskære Jesus. Dette var det ydre tegn på pagten mellem Gud og Abraham (1. Mos. 17). Maria havde født et drengebarn og var uren i 40 dage. Herefter tog Maria og Josef Jesus-barnet med sig til Jerusalem for at fremstille Ham for Herren og betale indløsningssummen.
For renselse efter barnefødsel betalte de ifølge Mose-loven et par turtelduer eller to due-unger for de fattige. De rige betalte en turteldue og et lam som kostede fem eller ti gange så meget.”

Det betyder Bibelens tale om førstefødte
Bibelsk Oppslagsbok, som er udgivet af Saarisalo og David Hedegård på Karmel forlag i 1949, skriver om den førstefødte:
”– Førstefødt kaldes ikke bare den ældste af flere søskende, men også forældrenes eneste barn. Alt førstefødt skal være helliget Herren (2. Mos. 13, 2. 11–16; 22, 28f.; jfr. 5. Mos. 15, 19). Bag dette ligger vel tanken om, at alt tilhører Gud. Og når det førstefødte er indviet til Ham, så er alt indviet til Ham, jfr. Rom 11, 16.
– Israel betegnes som Guds førstefødte søn, 2. Mos. 4, 22 f. Ordet bruges også om Kristus i Rom 8, 29; Kol. 1, 15, 18; Hebr. 1, 6 og om de kristne, Hebr. 12, 23.”