Påskesnacks til eftertanke
’Påske Snacks’ er en lille finurlig bog af Anna Traasdahl. Hun har hentet inspirationen til bogen fra stenstatuerne på Påskeøen.
De 48 sider består alle af billeder af stenstatuerne på rød baggrund. En af statuerne er klædt i præstekjole.
Teksten er små dialoger, tanker og refleksioner om den kristne tro. De er autentiske og med et strejf af humor samtidig med, at de giver stof til eftertanke. De kommer bedst til deres ret, hvis man læser lidt af gangen.
’Påske Snacks’ er udgivet af Forlaget Alstrup og koster 148 kr.