Hjertet påvirker hele kroppen

– Vores indre dialog er afgørende for vores sundhed, livskraft og trivsel, fortæller Jane Bækgaard.

Den kristne psykolog Jane Bækgård opfordrer os til at leve med hjertet og ikke kun overfladisk med hjernen. For hjertet påvirker hele kroppen. 

Selvomsorg er undervurderet af mange kristne, mener Jane Bækgård, der har arbejdet som psykolog i over 30 år.

– Vores største vanskelighed er at holde ordentligt af os selv – og at elske os selv, som Gud elsker os. Mange velfungerende, ressourcestærke folk, som kommer til mig, dømmer, kritiserer og bebrejder sig selv. Stærke, veluddannede mennesker er ofte enormt selvkritiske, fortæller Jane Bækgaard.

– Det påvirker vores relation til andre negativt, for vi kan ikke elske andre mere, end vi elsker os selv – og ikke give til andre, hvad vi ikke selv indeholder. Derfor er kærlighed til os selv så vigtig, siger psykologen.
En afgørende del af hendes arbejde er at hjælpe klienter til ikke at dømme sig selv så hårdt. Minde dem om, at det er sundt at være mild og overbærende…også over for os selv.

– Det menneske, vi taler mest med livet igennem, er os selv. Kvaliteten af vores indre dialog er afgørende for vores sundhed, livskraft og trivsel. Det er godt at blive bevidst om og iagttage vore egne tanker og tankemønstre. Vi skaber konstant både trivsel og mistrivsel i os selv. Og må øve os i at tænke sundt om os selv og om andre – og om, hvad vi tror, andre tænker om os.

– Sygdom handler ofte om manglende selvomsorg – manglende omsorg og kærlighed til os selv. Og om frygt…også for ikke at være god nok, som dem, vi er, understreger psykologen, der kirkemæssigt mest kommer i kirken i Kulturcentret på Drejervej i København.

Tro gavner

Jane Bækgård oplever, at klienter, som er troende, er lidt bedre stillet end gennemsnittet:

– En del kristne lever mere i tillid og ikke så meget i frygt. De ved, hvor vigtigt det er at erstatte frygt med tillid; Jesus gentog jo igen og igen: ”Frygt ikke”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men hvornår mennesker er parate til at tro, er et udviklings- og parathedsspørgsmål, mener psykologen:
– Jeg siger ofte til mine klienter, at det er for svært at bære og klare det hele selv – og kan for eksempel spørge: ”Hvad er det højeste, du tror på?”

Nogle lægger bekymringer og problemer, de ikke kan gøre noget ved, over i Guds hænder. Hvis de ikke tror på Gud, kan de placere dem et andet sted. Engang var der en kvinde, hvis datter var meget syg, der sagde: ”Jeg giver mine problemer til svanerne”… hun var tydeligt lettet, fortæller Jane Bækgård.

Mærk smerten

Vi skal holde os til det gode og søge lyset, men samtidig turde mærke det svære for at bevare god kontakt med os selv og andre – også for at opnå en dybere tro.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Flygter vi fra at mærke smerten, kommer vi også væk fra at mærke glæden. Vi kan ikke bedøve vores følelser selektivt. Vi må både rumme vor glæde og vor livssmerte. Når vi er i smerten, bryder Helligånden igennem – eller også kan vi bukke under.

Når vi tør gå ind i smerten, kan der være lige så meget glæde i et øjeblik af smerte som i et øjeblik af lykke. For dér – i smerten – er vi ofte mest forbundet med Gud. Her tager vi lettest Helligånden ind, mener Jane Bækgård.

– Vi kan ikke fornemme andre mere, end vi er i kontakt med os selv, påpeger psykologen.

Tanker og åndedræt

Hun opfordrer os især til at være opmærksomme på kvaliteten af tanker og åndedræt, som hun kalder: ”Vore to mest automatiserede funktioner…som har stor indflydelse på vores livskvalitet og livskraft.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi kan øve os i at blive bevidste om vores tanker og tankemønstre. Vi opdager ofte ikke, når vi tænker usundt og ukærligt.

– Vore tanker skaber følelser, der svarer til dem. Tænker vi opbyggende og kærlige tanker, så skaber det gode følelser. Vi udskiller forskellig kemi i vores krop – afhængigt af, om vi tænker kærligt eller destruktivt. Vi medicinerer hele tiden os selv med enten glædeshormon eller stresshormon. Vi kan endda tænke os selv til en depression, forklarer hun.

Hjertet er vigtigt

– Heart Math Centret i USA har i mange år forsket i hjertet. Her har man påvist, at negative tanker skaber urolige hjerterytmer. Følelsen af taknemlighed er derimod noget af det, der skaber mest balance i vore hjerter.

– Hjertet er vores vigtigste organ. Alle andre organer tilpasser sig hjerterytmen. Når der er ubalance i hjerterytmen, så er der også ubalance i andre organer – stofskifte, hormon- og immunsystem belastes. Vores åndedræt forbinder hjertet med hjernen…og de tre hjernedele: Sanse-, føle- og tænkehjerne, som sikrer, at vi både kan sanse, føle og tænke.

Overfladisk åndedræt

– Hvis åndedrættet bliver overfladisk, kommer vi lettere ud af Guds nærvær og mister evnen til at lytte til vores indre stemme. Også vores empati reduceres, så vi ikke fornemmer, hvordan vi påvirker andre, siger hun.

I en tid, hvor mange ofte har travlt og er stressede, lever mennesker lettere ”i hovedet” – og mister deres vigtigste forbindelse: Hjerte-hjerne kontakten. Og som psykologen forklarer: Med overfladisk vejrtrækning havner vi lettere i tankernes og følelsernes vold.

God arbejdsgiver

Jane Bækgaard har egen praksis, men har gjort Gud til sin arbejdsgiver ved altid at bede om at blive brugt til det livsformål, hun er født med – og om at få de opgaver, hvor hun kan gøre gavn.

Psykologen advarer mod at tro, at vi som mennesker kan have overblik over Guds plan.
– Jeg tror ikke, vi skal kæmpe så meget, men mere bare overgive os til Guds kærlighed. Og vi skal selv sige ja til at blive brugt til Guds formål – sige ja til at følge vores kald. Jeg siger ofte i bøn: ”Brug mig til det, jeg skal bruges til. Jeg vil leve mit kald. Jeg husker næsten altid også at tilføje: ”Ske din vilje, aldrig min,” siger hun.

Selvom Jane Bækgård ikke er tilmeldt den offentlige sygesikring, mangler hun aldrig arbejdsopgaver:
– Andre psykologer kan undre sig lidt over det, når jeg ikke er med i sygesikringsordningen:
”Hvordan kan du klare dig uden overenskomst?”
Med tiden har hun fået mod til at svare, ”Jeg har gjort Gud til min arbejdsgiver”. ”Jeg beder om at være til gavn og føler, at Gud sender mig opgaver, når jeg er parat.”

– Nogle gange bliver jeg testet af Gud på en kærlig måde. Jeg kan mærke, at jeg får større og større ansvar efterhånden, som jeg bliver bedre til at klare opgaverne.

– Mit liv handler først og fremmest om at turde leve uden konklusioner. Om at følge mit inderste ved at lytte til min vejleder Helligånden og stole på processen i tillid til, at det bedste vil ske.

– Det bedste kan nogle gange være at opleve smerte og modgang, som kan være Guds kærlige pædagogik eller have et formål, vi ikke forstår.

– Jeg tager ”bare” imod det, Gud kommer med, tilføjer Jane Bækgård.

Kærlighed til os selv og hinanden
Hun har skrevet en 36-siders bog i ministørrelse (8 X 12 cm): Kærlighed til os selv og hinanden. Om: ”At kunne give og modtage kærlighed. Vi kan afholde os fra både at give og modtage kærlighed af frygt for at blive skuffet, afvist og forladt. Psykologisk set har vi mennesker lettere ved at have det dårligt end godt. Vi husker bedre negative oplevelser end positive…vi må gøre en aktiv indsats for at have det godt.”

Heart Math Centret i USA har konstateret, at opbyggende, taknemmelige og kærlige tanker skaber harmoniske hjerterytmer.
Destruktive, vrede og utilgivelige tanker skaber disharmoniske hjerterytmer.