Ørerenser eller ørekildrer?

“For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. “ (2. Tim. 4, 3)

Saltløse kristne og menigheder vil ikke høre på saltfyldt forkyndelse og undervisning – der kan stoppe forrådnelsen og skabe tørst. Det er det farlige ved, at saltet mister sin kraft: det skaber en modstand mod saltet, fordi tørsten forsvinder. Når saltet “ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen?” (Mark. 9, 50) sagde Jesus.

De vil i stedet søge efter lærere i massevis efter deres eget hoved (ikke efter kirkens Hoved, Kristus) og disse lærere giver dem ikke noget, der er krydret med salt, men kun med sukker, noget der kildrer deres ører.

Balancen i nogle menigheder er således: Den ene søndag kildres man i det højre øre og den næste søndag kildres man i det venstre øre!

Saltløs forkyndelse kildrer ørerne. Saltfyldt forkyndelse renser ørerne! Og det bevirker, at vi kan høre Guds røst klart, så det virker forvandling. Ordet at “lytte” i forbindelse med Guds røst betyder også at “adlyde” – faktisk er det at “lytte” til Herrens røst og adlyde ét. Der er nemlig sådan en kraft i de ord, der kommer fra Gud, så det virker forvandling og omvendelse. Guds ord skaber det, der siges!

I saltløs forkyndelse redigerer man Guds Ord.

Til den, der har syndet, siges: Jesus siger til kvinden, der er grebet i hor: “Heller ikke jeg fordømmer dig.” – og så stopper man der – og læser ikke resten af sætningen: “Gå, og synd fra nu af ikke mere.” (Joh. 8, 11)

Til dem, der har problemer i livet, siges: “Vi ved, at alt virker sammen til gode …” (Rom 8, 28) og stopper der – men skriftstedet fortsætter med “…for dem, der elsker Gud”! Og versene lige før (26-27) handler om at bede ledt af Helligånden. Så hvad er budskabet? De, der elsker Gud og beder ledt af Helligånden, kan hvile i, at alt virker sammen til gode!