# betyder ’I Guds navn’

Tidligere politibetjent og leder af Quo Vadis hjælpearbejde genudgiver  sin andagtsbog, som har navn efter #-tegnet – det, der nu hedder hashtag.

Tidligere skulle læger skrive ND øverst på deres recepter. Senere blev bogstaverne erstattet af et # dobbeltkors – det, man i dag kalder et hashtag.

Bogstaverne ND stod for det latinske ”in Nomini Dei”, som faktisk betyder ”i Guds navn”.
– Hver gang vi nu bruger hashtag (bl.a. på twitter eller når vi koder noget ind på vores telefon) kan vi tænke på, at vi faktisk siger ”i Guds navn”, siger Johannes Kirk Søndergaard, som netop har fået sin lille andagtsbog med samme navn genudgivet. Den udkom første gang i 2008.
Andagtsbogen er lavet, så et opslag svarer til en uge. Og der er et bibeord, en kommentar, en udfordring, en eftertanke og en bøn til hver af de 53 uger.
Bogen har haft betydning for mange, og den skal nu bl.a. bruges i fængsler, familiearbejde og kirkers udadvendte arbejde.

En velsignelse

Nogle mener, at #-tegnet stammer fra, når præster og andre med to fingre velsigner med korsets tegn. I alle tilfælde betyder tegnet ”I Guds navn”.
Den lille handy andagtsbog med spiralbind skal opmuntre kristne i troen. For vi har brug for jævnligt at minde os selv om sandheden, mener Johannes.
Bogen er illustreret af små fotos af Benny Pedersen, skulpturer af Gert Grube og humoristiske tegninger af Thomas Frost Jensen.

Altid evangelist

Johs. Søndergaard fylder onsdag i næste uge 75 år. Og da hans hustru Krista den 14. april også fyldte 75, fejrer de 150 år, forklarer Johannes, der elsker at sige tingene på sjove og tankevækkende måder. Det bruger han også, når han snakker med naboer, handlende og andre tilfældige menesker om tro. Og det sker meget ofte.

For nogle år siden havde han en nabo, som ikke kunne fordrage ham og jævnligt sagde skældsord til ham. Men de to er nu de bedste venner. Andre er blevet helbredt, hjulpet og troende af kontakten med Johannes og Krista.

Fornylig uddelte Johannes sammen med andre medlemmer af Gideons over 350 ny testamenter til eleverne på et Kolding-gymnasium.
Trods en fejloperation for 20 år siden, som delvist lammede ham og gav en masse smerter, er han fortsat i gang med at få mennesker med til himlen.

Politibetjent

Johannes er vokset op med en far, der var indremissionær i 46 år. Selv valgte han at blive politibetjent, og han var en af de mest engagerede – både som tillidmand, vagthavende og hunde-fører i Kolding. Sammen med hunden reddede han livet for mere end ti mennesker ved bl.a. at finde selvmordere, før de omkom. Han var ved politiet fra 1963-89. Han var også tilsynsførende ved kriminalforsorgen i 17 år.

Kaldet fra Gud

I 1972 oplevede Johs. Søndergaard, at Gud kaldte ham til at hjælpe kriminelle, narkomaner og andre af samfundets tabere.
Det skete i forbindelse med, at en hjemvendt missionær fra Taiwan, Birgit Norholdt, lagde hænderne på ham og bad for, at han måtte modtage Helligånden.

Herefter tog tingene for alvor fart på en helt eventyrlig måde.

Quo Vadis

Sammen med nogle kristne venner i bibelkredsen engagerede parret sig i et kristent hjælpearbejde, hvor de gik på gaden og opsøgte de fortabte.

Snart blev deres hjem fyldt med mennesker, der havde brug for hjælp. Og da Johannes samtidig var blevet valgt ind i byrådet, fik de lov at købe et tidligere børnehjem meget billigt af kommunen, så de kunne huse flere mennesker i krise.

Huset i Læssøegade og arbejdet derudfra fik navnet Quo Vadis – dvs. hvor går du hen?
Senere kom der også en anden ejendom til – et tidligere bordel i Klostergade, som de fik indrettet til udslusnings-bofællesskab.

Også en bus og en ophugget fiskekutter fik de til arbejdet, og de var også med til at oprette Vejen Højskole Kibbutz. Da højskolen blev uafhængig, købte de i stedet en gård i Vestjylland, hvor de især tog sig af grønlændere.

Altsammen skete i løbet af få år og var svar på en vision, som Johannes havde fået, mens han var politimand. Pengene kom overraskende, ofte uden at de havde gjort andet end at bede til Gud. Bussen fik de fx foræret.

Kærlighed forvandler

Hjælpen bestod først og fremmest i at vise Guds kærlighed. Mange mislykkede skæbner blev hjulpet gennem bøn og et varmt kristent fællesskab, hvor der blev givet mange knusere hver dag.

De mest hårdhjertede kriminelle og afhængige narkomaner og prostituerede forvandlede sig til kærlige og velfungerende mennesker, når de opdagede, at de var elsket af Gud og af deres medkristne.

Quo Vadis var – især i de første år – et trosfællesskab, hvor man var helt afhængige af gaver og Guds indgreb.

Gang på gang oplevede man på mirakuløs vis, at penge og mad netop kom frem til tiden.

Tilskud og nedtur

Senere blev stedet godkendt som behandlingssted og fik tilskud fra det offentlige. Det viste sig at være både godt og skidt. For i takt med, at man blev afhængige af tilskud, faldt de frivillige gaver og de kristnes opbakning.
Da man ikke længere fik tilskud, måtte projektet afvikles efter næsten 30 års indsats.

Afslutningen bør ikke overskygge, at mere end 80 menneskers liv blev forvandlet. Og det var en forandring, der holdt gennem de næste 20-30-40 år, fortæller mange vidnesbyrd.

Bogen om Quo Vadis

Johannes Søndergaard har tidligere skrevet en bog om sit og Quo Vadis’ spændende liv i tro.

”I Guds hånd” hedder bogen, der er udkommet på Mediacellens forlag. Bogen er lavet sådan, at når man vender den om på bagsiden, så er det forsiden af en anden bog. Den ene hedder ”Jeg har en ven, der kan gå på vandet”

Men nu foreligger altså den lille andagtsbog igen – I Guds navn. Denne gang er det ikke Mediacellen, men Udfordringen, der hjælper med at udgive den. Bogen er kun lidt forandret, men har stadig det samme gode formål: at opbygge og udruste til et spændende liv i Guds hånd og i troen på Guds navn.