Heidi Baker i København: Begynd at skinne!

Glem snakken om Europa som post-kristen, og begynd at dele jeres tro og bed for de syge, så kommer vækkelsen også til Europa, mener dr. Heidi Baker, Mozambiques apostel.

Der bliver stadig større efterspørgsel efter dr. Heidi Baker i Europa.

På denne tur har Heidi Baker også været i Norge og Tyskland, og hun skal videre til Schweiz, og derfra til Østrig – hvor hun møder sin mand, Rolland en enkelt nat – så tager hun videre til Ukraine og Polen, og endelig ”hjem” til Mozambique, fortæller hun med et stort smil.
– Du sagde engang, at du ikke brød dig om konferencer…
– Ja, men det ændrede sig. Jeg ønskede kun at tage mig af de fattige. Men Gud viste mig, at mennesker i den første verden – Europa, USA, Australien – er lige så ”fattige” – bare på en anden måde. Kirkerne i Europa nøjes ofte med krummerne, som falder fra de riges bord. Men Gud ønsker, at de igen skal spise frisk ”brød” fra Jesus.
Så nu bruger jeg en tredjedel af min tid hvert år på at rejse i den 1. verden, og i Asien og Afrika. Sydamerika, Australien, New Zealand… Jeg har tjent Gud i 106 nationer.
Jeg er ofte i Israel – det land ligger mig på hjerte.
– Prædiker du også der?
– Ja, og jeg bruger megen tid på at søge Herren i bøn, mens jeg går rundt der. Jeg beder også for Israel.

Begynd at skinne igen!

– Når du rejser på sådan en turné til forskellige lande, har du så et bestemt budskab?
– Jeg bruger megen tid på at søge Gud for det, jeg skal sige.
Der er et ord, som bliver ved med at komme tilbage til mig. Det er om at være stærk og stå fast i Europa. Og at Herren ønsker, at vi skal skinne.
Jeg føler, at Europa netop nu er ved at komme til live igen. Mange mennesker kommer til Gud, og der er ved at ske en vækkelse.
– Er der?
– Ja, det føler jeg. Jeg er med i en gruppe, hvor vi beder specielt for Europa. Vi forsøger at så ordet i Europa, og tro Gud for en vækkelse og fornyelse. Og vi ser, at der er en stor åndelig sult efter Gud – udenfor kirkerne.
Jeg tror, jeg skal prædike om det i aften (torsdag). For hvis de kristne bare ville begynde at dele deres tro, så ville der ske en masse.

Vi har ikke brug for mere

I min verden – i Mozambique – er det let at dele troen. For alle er sultne. Både fysisk og åndeligt. Ingen siger nej til Jesus.
Men i Europa føler mennesker, at de har nok…
Hvad jeg drømmer om er, at alle troende kristne – ikke blot nogle få talere og evangelister – vil blive så fulde af Hans kærlighed, at de deler den med folk.
Da Gud åbnede mine øje, så jeg kunne se fattigdommen i den første verden, viste han kirkerne og sagde: Bed om, at deres øjne må blive åbnede. At de må se de fortabte. At selv om de er velklædte og rige, og ikke ser ud til at mangle noget, så er de virkelig i nød.

Ord til Danmark

Har du et specielt ord til Danmark?
– Vel, da jeg bad i dag, tænkte jeg på Filipperbrevet, og Helligånden viste mig kap. 2, vers 14-15:
”Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket.”
Og jeg tænkte på enhed – at de kristne vil tænke: Vi skal skinne, så lad os gå sammen om det. Vi vil være fuld af kærlighed, og vi vil skinne midt i den skøre verden.
Nogen siger, at Europa er en post-kristen verden. Og at kirken er på vej ud.
Men vi siger: Nej, nej, kirken skal igen vokse.
Så jeg er spændt på, hvad Gud vil gøre i Europa. Det er en ny dag. Gud vil gøre noget stort.

– Har du besøgt USA efter præsidentvalget, og mærker du en forandring?
– Jeg holder mig langt væk fra politik, for mit hjerte er hos de fattige. Men jeg mærker en åndelig forandring.
Der sker også noget på universiteterne. Der er en ny åbenhed for åndelige realiteter.

Eget universitet

– Da jeg besøgte jer i Mozambique talte Rolland meget om det universitet, I vil grundlægge. Hvordan går det?
– Det går godt. Det er nu 12 år siden, at Herren talte til mig om universiteterne. Så vi begyndte en skole, og vi har nu indtil 12. skoleår, og vores elever er langt de bedste i provinsen, ja i nationen. Så vi er begyndt at opbygge et universitet, så de fattige også kan få en akademisk uddannelse.
Vi har købt et stort landområde, og vi har nu bygget de første tre klasseværelser og en administrations-bygning. Vi har gravet brønde og bygget veje.
Og vi har nu også akkrediteringen (godkendelse i forhold til andre universiteter) på plads. Så vi drømmer om at starte 1. januar 2018 med de tre vigtigste fag.
Vores bibelskole for mozambiquerne og Harvest-skolen for de udenlandske studenter er nu lænket sammen, så man også kan få godkendt et ophold med meritter.

Enorm vækkelse

– Vokser kirken fortsat i Mozambique? (Der har været en kirkevækst på 10.000 nye kirker og mellem 1-2 mio. kristne.)
– Ja, vi elsker Herrens nærvær så meget, svarer Heidi, som om hun vil pointere, at det ikke blot handler om vækst og tal, men om Guds nærvær.
– Jeg tror, der kan ske vækkelse overalt i verden. Mange mennesker tror, det afhænger af én super-salvet prædikant. Men i virkeligheden handler det bare om, at vi alle skal gå ud.
I Mozambique er der en stærk tilstedeværelse af Guds nærvær. Men det skyldes, at vi simpelthen går ud med evangeliet. Hver eneste uge er vi tre team ude i landsbyer. Og det samme sker i de ti provinser. Team er hele tiden i gang. Det er derfor, vi gror. Vi prædiker, og vi beder for de syge.
I Europa siger folk altid, at det ikke er alle, der bliver helbredt. Men det er det heller ikke i Mozambique. Når der alligevel sker så meget hos os, så er det fordi vi beder for alle og enhver.
Så jeg tror, I kan opleve det samme her i Danmark, tror I ikke?
Selv verdslige mennesker i Danmark, vil som regel ikke være afvisende, hvis du tilbyder at bede for dem.

I har nøglen

– Nogle kristne er også begyndt at gå på gaden for at bede for mennesker…
– Ja, og det er nøglen. Men det behøver ikke være på gaden. Hvis du er videnskabsmand, så del din tro med andre videnskabsfolk. Hvis du lærer, så del med dine kolleger…
Tænk på bibelcitatet fra Filipperbrevet om, at vi skal skinne som stjerner i universet, som der står i den engelske oversættelse.
Vi skinner, når vi er salvet med olie – åndeligt set. Altså med Helligånden.
Hvis alle troende i Danmark blot ville bruge de muligheder , de har, hvor de bor og arbejder, for at bede for de syge og tage sig af dem, der har det ondt, så ville I få en vækkelse.
Jeg tror, det er så enkelt.

Enorm sult

– Og er der noget i Mozambique eller Afrika, vi bør vide?
– Ja, jeg researchede lidt, og fandt ud af, at 20 mio. mennesker faktisk sulter. Især i Afrika.
Da jeg læste det, følte jeg Guds hjerte, og jeg græd bitterligt. Mange af os har prøvet at faste nogle dage eller uger, og man bliver sulten og lidt tyndere, men man dør ikke af det. Men hvis man dør af sult, så er det virkelig pinefuldt.
Og jeg følte Herren sagde til mig, ligesom han sagde til disciplene: Skaf I dem noget at spise.
Kun 3-4 dage efter blev jeg ringet op af en organisation i Texas, som tilbød os 1,5 mio. måltider! Og sidste år gav vi over 5 mio. måltider væk. Og jeg bad Gud, lad os give meget mere.
Og så fik vi tilbudt 19 mio. måltider. Det er et mirakel. Jeg bare græd.
Så nu har vi brug for folk, der kan organisere transport og fordele maden. Måske er I danskere gode til den slags? I kan bare kontakte os. Vi arbejder i 63 forskellige lande.
Og vi vil ikke skjule, at det, der driver os er vores passion for Jesus. Vi vil ikke kun tilbyde mad til alle; vi vil også tilbyde åndelig hjælp, slutter Heidi.