Påsken: Djævelens værste mareridt

For djævlene i C.S. Lewis’ klassiker fra 1942 er påskens begivenheder intet mindre end ’den-begivenhed-der-ikke-må-nævnes’.

Min kære Malurt,
Nu er det igen den skrækkelige tid på året, hvor selv dem, der sidder bedst fast i vore kløer bliver vanvittigt åbne over for at bevæge sig ind på Fjendens område og deltage i en gudstjeneste for at fejre den-begivenhed-der-ikke-må-omtales.
Ganske vist har vi været effektive, når det gælder at neutralisere meget af den fare, som denne årstid udgør for vore patienter – som din for eksempel – ved at sikre os, at de dumme mennesker tager på ferie. Det at gøre tiden omkring den-begivenhed-der-ikke-må-omtales til højsæson for rejser og skoleferier var et af de mest fremragende forslag fra vores taktiske afdeling.

Nu er jeg imidlertid bekymret, fordi du skriver, at din patient bliver hjemme. Det gør ham sårbar. Hvis han i det hele taget tager nogen steder hen, må du sikre dig, at det bliver til et af de fjollede arrangementer med sommerfugle og æg og harer. Alt det der med nye begyndelser og positiv tænkning.

Fjollerier kan vi sagtens tage os af.

Men det er bedst, hvis han slet ikke tager nogen steder hen. Og i hvert fald ikke til noget, der kunne forklare den-begivenhed-der-ikke-må-nævnes! Jeg kan næsten ikke bære at tænke på det farlige øjeblik, da han nægtede at indrømme nederlaget overfor vores far nedenunder og i stedet begyndte med tricks og bedrageri – og så kaldte det en sejr!

Vi blev snydt!
(Men nu må jeg prøve at slappe af… jeg føler, at jeg er ved at blive til en salamander!)
Dette betyder, at du må være på vagt overfor Fjendens mest irriterende, dedikerede efterfølgere, som vil invitere ham med til en af deres ynkelige fejringer. Især den slags, hvor man rent faktisk præsenterer tingene helt fra Fjendens synspunkt!
Vi har ikke råd til en gentagelse af det, der skete med din tidligere patient. Behøver jeg minde dig om, hvor let du mistede grebet om hende?

Men det gør jeg nu alligevel.
For det første tillod du hende at blive venner med en af de mest afskyelige skabninger, en reel efterfølger af Fjenden. Ikke en af de der anmassende, ubehagelige, selvretfærdige lovtrælle, som jeg faktisk anbefalede dig at lade hende møde – men den mest afskyelige type af alle: Den venlige, normale, ægte vare.
Som jeg dog hader den slags!

Det tog ikke lang tid, før de hørte om nåden. (Jeg kan dårligt få mig selv til at skrive et så afskyeligt ord!). Det er det mest magtfulde af alle Fjendens våben og den ene ting, vi først og fremmest må beskytte folk fra at forstå, og langt mindre tro på.
I stedet, som du vil huske, var det på netop denne tid af året, at hun tog imod en invitation fra den nævnte type kvalmende skabninger til at gå til netop den type arrangement, som jeg advarede dig imod.
Og det var den værst tænkelig type – en hvor den-begivenhed-der-ikke-må-nævnes ikke bare blev fejret, men hvor den afskyelige person, som talte, endda gav argumenter, som både talte til hendes hjerte og hendes forstand!

Hendes forstand!
Det eneste område, som vi kan rose os af at eje. Vi har jo overbevist verden om, at man må tage hovedet under armen for bare at overveje det med Fjenden!
Det må ikke ske igen.

Stol ikke på nogen af vore afdelinger, som taler om dårligt vejr denne weekend – selv vi er ikke i stand til at lade det regne overalt på samme tid. Og Fjenden har for vane at omgå den slags indsatser og lokke dem til sig alligevel.
(Vi ved ikke helt, hvad der sker, når disse idioter beder – det er et område, vi endnu ikke har været i stand til at trænge ind i).
Og lad så være med at satse på at forstyrre selve gudstjenesten (med dårlige mikrofoner og den slags). Du kan godt more dig med sådan noget, men husk, at du ikke længere er en af de unge fristere! Vær en sand kriger for vor far i dybet og mand dig op til at forhindre Fjenden i at få fodfæste ved at holde patienten væk fra alle disse flæbende Fjende-elskere, som gerne vil invitere ham til et af deres skrækkelige arrangementer.
Hver eneste dag må vi lokke mere af deres ynkelige liv ind i vores glubende begær, som i sidste ende ligefrem vil æde deres sjæl. Det er den rigtige vej.

Men Fjenden vil have dem som sønner og døtre!
Jeg kunne brække mig over det!
Så, uanset hvad du gør, må du holde din patient i sikkerhed. Den-begivenhed-som-ikke-må-nævnes må og skal neutraliseres!
Alt dette for at understrege, at det er en farlig tid på året.
Skuf mig nu ikke.
Din egen onkel
Screwtape

Teksten er en oversættelse af et kapitel fra ’The Screwtape Letters’, af den kristne forfatter C.S. Lewis. Her skriver en senior-djævel, Screwtape, breve til sin nevø Wormwood, som han er mentor for. Det handler om, hvordan man bedst frister et menneske, hindrer ham i at blive kristen og – da det alligevel sker – må prøve at tage troen fra ham.
Da alt skal læses med modsat fortegn er Fjenden = Gud, mens ’Vor far i dybet’ er djævelen.