Overvind stress og depression – med bibelord og videnskab

Nye medicinske landvindinger og Guds kraft kan vise os vejen i kampen mod de udbredte sundhedsproblemer. Det forklarede Dr. Lavanya Dua, da hun i september underviste i Apostolsk Kirke i Kolding.

(Læsetid: 13 minutter)
Dr. Lanvanya Dua fra London har været læge gennem 30 år, heraf 25 år som praktiserende læge. Hun er samtidig præst og underviser om årsagerne til psykiske problemer og hvilke redskaber, Gud har givet os til at forebygge og behandle depression og angst.

Kristne bliver ligesom mange andre syge af stress, angst og depression. Men videnskaben bekræfter det, som Bibelen har fortalt os i årtusinder: Det er muligt at gøre noget for at få det bedre.

Dr. Lavanya Dua, som ud over at være læge i London også er præst i Equippers Church, gav konkrete råd, da hun i september underviste i KirkeiByen i Kolding.

Læge-præsten pegede i sin tale på, at videnskabelige undersøgelser bekræfter bibelske sandheder. Ved at følge de bibelske retningslinjer og kristendommens åndelige kraft er der håb for alle, pointerede hun i foredraget, som her bringes i uddrag.

Folkesygdomme

– De mest udbredte problemer i dag er angst og depression. Jeg har læst, at de danske sundhedsmyndigheder i 2017 undersøgte 180.000 danskere. Mange danskere har det ikke godt. Folk lider af angst, depression og mørke tanker.

Når man ved, hvad der sker i hjernen under depression og angst, kan man lettere gøre noget ved det. Løsningen er ikke altid medicin. Især for depression er medicin alene ikke en holdbar løsning, forklarede Lavanyah Dua.

Depression og angst

Folk med en Depression kan være præget af:
– Irritabilitet
– overspisning eller
– appetitløshed
– at have let til vrede
– svært ved at sove
– være ligeglade med ting, der
plejede at glæde dem
– en følelse af skyld
– følelsen af at være værdiløs
– konstant træthed
– selvmordstanker

– Jeg har også haft tanker om selvmord på et tidspunkt, hvor jeg var i krise på flere områder. Der var for mange udfordringer. Jeg elskede Gud, men min situation overvældede mig. Det kan ske for enhver af os, uanset hvor stærke vi er. Og vi må vise ægte omsorg for dem, der har det sådan, understregede lægen.

Angst kan det vise sig ved fx:
– Vrede
– hidsighed
– man undgår ting, som gør én
vred, fx. grupper
– mavepine
– hovedpine
– høj puls
– koncentrationsbesvær
– gråd
– søvnløshed

Scanninger af hhv. en ikke-deprimeret og en deprimeret hjerne. Den blå farve på billedet til højre viser, hvor der er mindre aktivitet end normalt. I midten ses et meget aktivt center, nemlig amygdala, dvs. vores frygtcenter. 85% af folk med depression lider også af angst. Nogle scanninger kan også vise, at deprimerede hjerner er skrumpet. Men det kan man ændre på, fastslår Dr. Lavanya Dua.
Hjernen hader symptomerne

Hjernen hader disse tegn på angst og depression. Den elsker det, når alt er godt. Hjernen vil derfor søge løsninger og udveje, fx gennem misbrug af alkohol, porno, sex eller selvskade. Det handler om at finde udveje – men det er skadelige ting.

Når nogen skærer sig selv, producerer hjernen hjælp i form af endorfiner, som virker stærkere end morfin. Også spiseforstyrrelser udløser disse kemikalier og dermed velvære. Men det er kun en midlertidig befrielse.

En hjerne med depression

Men hvordan ser hjernen ud, når vi har angst og depression? Her kan hjernescanninger vise os interessante ting – og Gud ske lov for det.
1. En hjernescanning af en person uden depression og en person med depression viser tydelige forskelle. Forskellige farver viser aktivitet eller mangel på samme i forskellige dele af hjernen.
2. Scanninger af en hjerne med depression viser mørke blå farver. Der er også noget, der er gult og hvidt ligesom et spejlæg. Det skyldes, at amygdala, det vil sige vores frygtcenter, er meget aktivt. 85 procent af dem, der lider af depression, har også perioder med angst.
3. På nogle scanninger kan man se, at dele af hjernen har ”huller”, fordi hjernen er begyndt at skrumpe. Det skyldes ikke, at den bliver ødelagt – men dele af den skrumper, så den ikke virker lige så godt som før. Det går ud over hukommelsen, evnen til at holde fokus og træffe afgørelser.
Depression gør det svært at beslutte sig for en for handling. Det er også svært at have et sundt perspektiv på livet, så man er i stand til at sige fx: ’Det der gik godt, det der gik ikke så godt’ og ’Det bliver bedre i morgen’.
Man kan heller ikke sige, hvad man har tænkt sig at gøre ved problemet i morgen.
4. Folk med depression har svært ved at forestille sig noget bedre. De kan let miste håbet. Derefter kan man hurtigt begynde at overveje at afslutte sit liv.
5. Det nytter ikke at give peptalks til folk med en længerevarende, klinisk depression. De har brug for rigtig hjælp. Men lægerne kan ikke hjælpe alle med medicin.

En hjerne med angst

Alle har angst. Men hvis nogen har en angstlidelse, en invaliderende angst, så de fx ikke kan gå på arbejde eller forlade hjemmet, er hjernen rød i frygtcenteret. Eller med andre ord: Amygdala arbejder på overtid.

Her frygter man altid for noget dårligt i morgen eller i fremtiden. Hjernescanninger kan hjælpe os til at forstå alt dette.

Men hvad skyldes ændringen, som gør, at folk får angstlidelser?
De fleste tilfælde skyldes stress, der er ude af kontrol. Vi kender alle til stress, men overvældende stress kan i nogle perioder skyldes vores arbejde, omstændigheder i vores liv, parkonflikter, økonomi, mobning, en dysfunktionel familie o. lign.

Hvis disse problemer ikke bliver løst, kan det forårsage kronisk stress. Hvis for meget af kamphormonet kortisol udløses over lang tid, vil det forårsage depression og angst. Nogle kan klare meget stress, mens andre kan klare mindre.

Neurogenese – nye hjerneceller bliver til

Men der er gode nyheder: Gud selv har givet os vejledning til at tackle stress. Gud vidste, hvad vi ville komme ud for i livet, og han har skabt os med fantastiske muligheder i vore hjerner. Og netop nu er videnskaben, også læger, som ikke er kristne, ved at komme frem til de samme resultater, som Gud har vist os for flere tusinde år siden.

Lægerne taler om, at hjernen har en fantastisk evne til at helbrede sig selv. Men det skyldes altså ikke, at vore hjerner er udviklet fra en amøbe!

Vores hjerne kan reparere sig selv ved neurogenese, (hjernecelle-nydannelse) så der skabes nye neuroner, dvs. hjerneceller. Dermed kan folk komme ud af årelange depressioner!

Neurogenese er også godt nyt for alle os, som er over 50 år. Det passer ikke, at vi nødvendigvis med alderen kommer til at glemme ting. Det er ikke et faktum, at det hele bare går ned ad bakke.

Demens, blandt andet Alzheimers, kan starte tidligt. Men hvis man gør visse ting fx fra 50 års-alderen, kan man arbejde for at undgå hjerneskrump og demens.

Man kan arbejde bevidst med det at hvile, motionere og spise rigtigt. Også det valg at lære et nyt sprog, at spille et nyt instrument eller begynde med en ny sport er godt for hjernen. Den elsker udfordringerne og vil danne nye neuroner.

Restituering under hvile

Neurogenese virker kun i det parasympatiske mode, dvs. under hvile.
Det parasympatiske nervesystem har sit udspring i hjernen. Derfor kan vi aktivt gøre noget for at reparere skader, fx. ved bevidst at vælge at hvile, lære nyt og motionere – derved kan hjernen regenerere sig selv.

Lær nye sprog, en ny sport. Du kan udfordre din hjerne til at udvikle nye neuroner. Men giv også hjernen hvile hver dag. Træf de rigtige valg. Så vil neuronerne vokse i din hjerne
Neurogenese virker dog kun under disse forhold. Du må holde fast i din nye livsstil i 6-8 uger, derefter har din hjerne måske dannet 100 nye neuroner.

…det valg at lære et nyt sprog, at spille et nyt instrument
eller begynde med en ny sport er godt for hjernen. Den elsker udfordringerne og vil danne nye neuroner.

Der er 6 milliarder neuroner i vores hjerne, så 100 nye lyder ikke af meget. Men hvis vi bliver ved med at danne nye, vil det kunne mærkes.

Hvis du frygter, at du har en depression, skal du opsøge din læge. Han eller hun vil afgøre, om det er tilfældet og eventuelt give dig medicin.

Vælg en ny livsstil

Det tager tid at danne nye neuroner. Men du skal også kunne fungere i morgen, så du kan passe dine børn eller dit arbejde. Derfor kan medicin hjælpe dig igennem for en tid, indtil du får det bedre, og din hjerne begynder at blive helbredt.

Men du må vælge en anden livsstil end den, du har nu. Hvis du er deprimeret, må du indse, at din livsstil indtil nu ikke har virket! Jeg vil udfordre dig til at tænke over din livsstil.

Start derfor en ny livsstil, som vil få neuronerne til at gro igen. Både når det gælder bevægelse, hvile og mad er din livsstil som medicin!

Overlevelses-mode

Det er naturligt at føle bekymring og utryghed, når man skal krydse en meget trafikeret vej. Kroppen er klar til at reagere hurtigt og løbe, og det er en vigtig respons.

Angst er altså vigtig for overlevelse. Men en anormal, langvarig angst uden årsag er noget helt andet. Her kan man sætte ind på to områder:
1. Afslapningsteknikker, inklusive åndedrætsteknikker
2. Ændring af tankemønstre

Videnskaben ved nu, at når vores måde at tænke på ændrer sig, vil vores hjerner ændre sig.

Neuroplasticitet – neuroner kan ændres

Hver tanke vi har, er som en elektrisk strøm. Det kan man fx. se på en computer-simulering af tankeformation.

Neuroner samles i stadig tykkere spiraler, når vi tænker på noget igen og igen. Nogle skrumper og adskilles, når vi holder op med at tænke på det. Adskillelsen sker, når man ignorerer noget eller holder op med at tænke på det.

En terapeut vil prøve at få folk til at tænke i nye baner. Hvis problemet fx. er følelsen af at være uelsket, skal man begynde at tænke om igen.

Det handler om neuro-plasticitet – det, at hjernen kan ændre sig. Videnskaben er endelig ved at finde ud af det, der i tusinder af år har stået i Bibelen. Hvis vi føler, at ingen elsker os, skal vi meditere på Guds Ord. Gentage hans ord om håb og kærlighed. For Guds ord giver liv og helbredelse.

Det handler om at skabe den rigtige type af tykke spiraler. I stedet for at sige til folk, at de skal holde op med at føle angst, skal man udskifte de negative tanker med Guds tanker. Bibelen har sagt det i tusinder af år:

I Josvabogen 1,8 står der: ”Mind hele tiden folket om disse love – og selv skal du tænke på dem døgnet rundt, så du handler efter dem, for så vil det gå dig godt, og du vil lykkes”.

Bryd den negative bane

En negativ tankegang kan gentage ”Jeg har intet håb, livet er håbløst, jeg vil tage mit eget liv.”
Prøv i stedet at finde din bibel frem.

Man kan søge efter bibeltekster om håb, fx på Google. Hvis man gentager det positive igen og igen, så dannes en positiv strømkreds. Prøv både at udtale Guds ord og meditere på det. Sig det 10 gange eller 15 gange: ”Gud er mit lys og min frelse”.

Guds ord beroliger og giver liv. Det kan ændre vores selvopfattelse. Romerbrevet kapitel 12 lærer os, at Gud kan skabe os om til nye mennesker ved at ændre vores tanker. Vi skal ikke lade os styre af verdens tankegang. I stedet skal vi tænke på, at Gud kan ændre os ud fra de bibelord, vi minder os selv om.

Husk at Gud er god

De fleste kristne tror, at Gud er meget strikt. At han fortæller folk, hvad de skal gøre, straffer dem, kritiserer dem – eller er fjern. Folk tror, at de må klare deres problemer selv, fordi Gud har vigtigere problemer at tage sig af.

Folk, som tænker sådan, har aktivitet i hjernens frygtcentre og inflammation i kroppen.
En amerikansk neurolog, som scannede hjerner hos folk, der mediterede over en streng gud, fandt, at de havde aktivitet i frygtcentrene. Efterhånden ville forsøgspersonerne vise tegn på inflammation i hjernen og i kroppen.

Men når folk i stedet mediterede over en kærlig gud, Bibelens Gud, ville omsorgs- og medfølelsescentre i hjernen lyse op, hvorimod frygtcentret skrumpede. Også hukommelsen blev forbedret.

– Mediter derfor over, at Gud er god. Han elsker dig og tager sig af dig. Det virker, bare du kan gøre det i 15 minutter om dagen.

Giv bekymringerne til Gud
Der er håb også for syge hjerner, mener dr. Lanvanya Dua.

Mit eget yndlingsord er 1 Peters brev 5,6-9:
”Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.

Vær altid på vagt,over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.”

Ydmyg dig og sig: Gud, jeg kan ikke klare det alene. Jeg har brug for dig i mit liv.
Tilbed ham for alt det gode, han er. Dermed kommer du af med din stolthed.

Vor tids psykiske problemer skyldes, at vi har smidt Gud ud af vores skoler og hjem.
Få mennesker går i kirke. Kirkerne er ved at uddø. Hvis vi ikke kender Gud og støtter os til ham i svære tider, har vi ingenting.
Giv Gud alle dine bekymringer, for han har omsorg for dig.

Guds fred i dine tanker

Hold øje med dine tanker. Find bibelord, som kan hjælpe dig. Stå fast overfor fjenden, så vil han flygte fra jer. Stå fast i troen. Helligånden og Guds Ord vil give jer det, I har brug for.

Det er ikke nok, at du overlever. Du er nødt til at kæmpe med Guds ord og få folk omkring dig til at kæmpe for dig og med dig. Guds ord bringer lys over de forkerte tanker og sår fra fortiden.

Lavanyah Dua slutter sin undervisning med denne opfordring:
– Hvordan tænker du om dit liv? Prøv at sige: ”Jeg har det godt. Jeg har nogle udfordringer, men Gud kan hjælpe mig”.

Husk Filipperbrevet 4,6-7:
”Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.”