’Vore missionærer måtte arbejde i dødens skygge’
Også missionærerne på hospitalet blev ramt af den frygtelige ebola-epidemi i Vestafrika.
Det var som en mørk tåge over kontoret. Og lederen af nødhjælpsorganisationen måtte spørge sig selv, om det var selve dødens skygge, han så.
Pastor Franklin Graham fra Samaritan’s Purse havde aldrig set noget lignende. Var ”dødens skygge” fra Salmernes Bog ved at falde over den amerikanske læge Kent Brantly?
Ikke forladt af Gud
Franklin Graham fortæller om de svære dage under ebolaepidemien i den nye dokumentar ”Facing Darkness” (ansigt til ansigt med mørket).
– Dokumentaren er et vidnesbyrd om Guds trofasthed, og den vil vise dig, at selv i den mørkeste time i dit liv har Gud ikke forladt dig. Han er der stadig, fortæller Graham i et interview med Religion News Service.
11.000 døde
Ebola-virus spredes gennem kontakt med kropsvæsker. Symptomerne inkluderer feber, opkastninger, diarré samt både indre og ydre blødninger.
Rygterne om den dødelige virus havde svirret i flere måneder, før det første tilfælde dukkede op i juni 2014 på et missionshospital nær Monrovia i Liberia.
Da udbruddet klingede af næsten et år senere, havde der ifølge WHO været 28.000 sygdomstilfælde, heraf 11.000 med dødelig udgang i Liberia, Guinea og Sierra Leone. Den sidste ebolapatient i Liberia blev testet negativ i juni 2016.
Kent Brantly
Lægemissionær Kent Brantly var leder af ebola-afdelingen på ELWA (Eternal Love Winning Africa) Hospital, da han selv blev smittet med virusset. ELWA Hospital drives af den internationale missionsorganisation SIM.
Mange steder verden over var kristne i bøn, mens Brantly modtog eksperimenterende behandling. Hans krop vred sig i kramper i 40 sindsoprivende minutter. Men derpå rejste Brantly sig fra sengen, og hans tilstand var klart forbedret, fortæller Franklin Graham.
Eftervirkninger
– På mange måder er krisen drevet over. Ebola-krisen var afsluttet med succes, men nu er der en ny type krise.
Det er ikke længere så spændende for de internationale nyhedsmedier. Det er ikke så let at piske en stemning op, hvis folk ikke allerede er engagerede. Men der er så meget, der skal gøres for de overlevende, og sundhedsarbejdet skal genopbygges. Jeg tror, at verden skal mindes om, at folk i Vestafrika stadig lider under eftervirkningerne af ebola, siger Brantly.
Kent Brantly blev verdenskendt, da han blev ramt af ebola, men han var ikke den eneste helsemedarbejder, der blev syg under epidemien i Liberia.
Nancy Writebol
En af Liberias bedste læger, Samuel Brisbane, blev den første læge, som døde af ebola.
Den amerikanske klinikassistent Nancy Writebol, der var personalechef for SIM, samt den liberianske sygeplejerske Barbara Bono blev også smittet under arbejdet på ELWA Hospital.
Både Nancy Writebol og Kent Brantly blev fløjet til behandling i Atlanta, USA.
Barbara Bono
Den liberianske sygeplejerske blev på ELWA Hospital. Hun frygtede som enlig mor, hvad der ville ske med hendes datter, hvis hun selv døde.
Barbara Bono ved ikke, hvordan hun selv blev smittet. Måske kom smitten fra en død kvinde. Eller måske skete det, dengang en syg mand greb så hårdt fat i hendes arm, at hans negle borede sig igennem hendes beskyttelsesdragt og ind gennem huden.
– Gud har styr på det, sagde hun til en ven, mens hun rensede det dybe sår på armen. Men få dage efter var hun syg. Hun kom til at tilbringe 14 dage på ebola-afdelingen.
– Nu kan jeg sige: Gud er stor, for han lod alle ting virke sammen til bedste for mig, siger Barbara Bono, som nu igen arbejder som sygeplejerske på ELWA Hospital.
Fantastisk mulighed
Nancy Writebol leder nu bibel-baserede traume-grupper for ebola-overlevende.
Mange tidligere patienter har stadig fysiske smerter og synsproblemer. Men det største problem er næsten samfundets negative holdninger til de overlevende, fortæller Nancy Writebol.
Hun oplever nu, at disse mure bliver nedbrudt, når hun fortæller patienterne, at hun selv har haft sygdommen. Den mørke tid i hendes liv er nemlig blevet en ”fantastisk mulighed” for at dele troen med andre overlevende og hjælpe dem gennem traumerne.
– Det at vende tilbage var udtryk for en ny overgivelse til Herren: at vi stolede på ham, uanset hvad vi skulle igennem, og vi havde tro til, at Gud ville bruge det.
Selv i de svære dage er vi overbevist om, at Gud har bragt os hertil, understreger Nancy Writebol i den nye dokumentar.