Bibel-inspirationsdag for kvinder
Kvinder i alle aldre er inviteret til Holstebro d. 20. maj.
”Nær ved Guds hjerte” er temaet, når den tværkirkelige organisation ’Kend din Bibel’ inviterer til bibelstudier og lovsang i Nørrelandskirken i Holstebro den 20. maj.
Sandra Gilbert, som underviser på inspirationsdagen, er leder af Know Your Bible i Storbritannien (KYB/Uk) og med i det internationale lederteam for Europa. Også Sue Edgeler, som er med i ledelsen af den engelske organisation, vil være med i Holstebro.
Før hver undervisningsdel i løbet af inspirationsdagen vil der være lovsang ledet af Inger Kamstrup. Der bliver også tid til gruppearbejde over dagens tema.
Om underviseren
Sandra Gilbert, som blev enke i 2014, blev som ung mor inviteret med i kirke. Guds Ord ramte hende, så hun siden har brugt meget tid på at læse Bibelen og dele Ordet med andre. Hun er mor til fem børn og har været børnehaveklasseleder.
Sandra har udviklet en speciel form for refleksion som en del af sin undervisning.
Sandra udtrykte allerede i 2015 ønske om at møde grupperne i Danmark. Hun ønsker at skabe et fællesskab for alle, der bruger KYB-materiale i Europa: Danmark, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Holland og Polen.
Det er gratis at deltage i inspirationsdagen, men der bliver indsamlet en kollekt til dækning af udgifterne. Der vil også efter aftale være mulighed for børnepasning under møderne.