Splittelse er vores største fjende

I tirsdags fejrede Rusland 9. maj, som er russernes nationale mindedag for sejren over nazismen i Anden Verdenskrig. Millioner af russere går den dag i optog på gaderne med billeder af afdøde familiemedlemmer, der faldt i kampen mod tyskerne, som i Rusland bliver kaldt for Den store Fædrelandskrig. 27 millioner russerne mistede livet.

I Vesten glemmer vi ofte, at uden Rusland ville Europa have været ilde stedt. Rusland, eller Sovjetunionen som det hed dengang, var faktisk det land, som bidrog allermest til befrielsen. Men den kolde krig, som fulgte lige efter, og Sovjetstyrets rædsel har siden skygget for dette faktum. Men russerne har ikke glemt det. Den 9.maj er en gigantisk folkefest, hvor man ihukommer det at være villig til at ofre sig selv for andre, og især hvor meget det betyder at stå sammen.

I Moskva fejres dagen traditionelt med en stor og farverig militærparade på Den røde Plads, hvor præsidenten holder en tale. Ved dette års fejring sagde præsident Putin noget, som var tankevækkende. Han sagde, at en af hovedårsager til at nazismen fik magt skyldtes, at de førende lande i Europa var splittede og uden enhed.

Det er lige præcis det samme problem, vi står overfor i dag. Europas befolkninger er dybt splittede. Ikke bare politisk, men også hvad angår national og kultururel identitet. Ved valget i Frankrig sidste søndag var der voldelige protester i gaderne over Macrons sejr. I de fleste lande i Europa er folket delt op i to fløje, der bekriger hinanden. Dem, som er for indvandring og globalisme og dem, som er imod og ønsker national samling.

Denne enorme splittelse er langt farligere end nogen ydre fjende. Det er den, som gør det muligt for ekstremistiske kræfter at vinde indpas.

I Biblen benævnes djævelen på græsk med ordet diabolos, som betyder den, som splitter. Af samme grund beder Jesus som det sidste – ifølge Johannesevangeliet – om, ”at de alle må være ét”.

Uden enhed bliver et folk et meget let offer for onde kræfter.