Den sejrende og den faldne

Biblen taler om Satan som magthaver, men samtidig overvunden. Hvordan kan det hænge sammen, og hvordan forholder vi os til, at Satan er virksom på jorden i dag?

Hvordan kan vi anerkende ham uden at ryge i den forkerte grøft og give ham for meget plads i vort liv? Og hvordan opretholder vi et sundt billede på Satan?

Hvilken plads har Satan?

Gennem tiden har ondskab været Satans identitet. Han er det komplet modsatte af Guds karakter. Det er vigtigt, at vi hviler på vor tro, for ellers kan vi have tendens til at få et forvrænget syn på Satan, som kan være et farligt valg for vores liv. Vi kan enten vælge at underkende Satans eksistens eller overfokusere på Satan frem for Jesus, som overvandt døden og dermed også Satan. Den største fejl vi mennesker kan gøre, er at prise Satan frem for Gud, fordi man hellere vil leve i ondskab og synd og altså ikke lyset, som åbenbarer synd for os.
Enhver af disse antagelser tilfredsstiller Satan. Den eneste måde hvorpå vi kan undgå at følge djævelens vej, er ved at stole på Guds ord og følge ham, for det er som sagt kun Jesu død på korset, som er vores frigørelse.

Denne verdens fyrste

Satan er skabt af Gud. Alt hvad Gud har skabt er godt. Også Satan. Han blev skabt i kærlighed, og Biblen fortæller om, at han var en af Guds smukkeste skabninger, ærkeenglen (bla. Eze 28:12-15). Men fordi Satan også var skabt med en fri vilje, vendte han Gud ryggen. Satan gjorde oprør mod Gud og ville selv være Gud.

Det vides ikke præcist hvornår, Satan vender sig væk fra Gud, men det må være efter Satans skabelse og før Jordens skabelse, fordi vi jo læser om Satan, der frister Adam og Eva. Satan er altså skabt af Gud, ikke selv Gud.

Vi ser hans magt udspille sig fra fristelsen af Adam og Eva til fristelsen af Jesus i ørkenen, og vi ser ham virksom i dag, med tiltagende magt og kraft. Men en dag skal magten tages fra ham, og én gang for alle skal vi leve med Gud. Det er Gud, der tillader Satans magt, og han styrer verden hen mod et bestemt mål, nemlig frelsesplanen.

Guds rige på jord

Der skelnes mellem Guds rige og Satans rige. Guds rige er i himlen, men Guds rige er også der, hvor hans vilje føres igennem. Så når vi beder vores fadervor, beder vi om, at Guds vilje må ske på jorden, som den sker i himlen.

Men da Jesus kom, sagde han ”Guds rige er nær”. I ham er Guds rige. Han opfylder kravene om at leve op til Guds vilje. Og på denne måde blev Satans rige trængt tilbage.
Midt i Satans territorium, midt i denne faldne og syndige verden, som er underlagt Satans magt, fik Gud et sted, hvor hans vilje blev udført. Dette sted var Kristi liv. Kristus repræsenterede Guds rige på jord. Og da Jesus farer til himmels, overlader Gud ikke bare jorden til syndens magt. Men Guds rige var kommet til jorden for at blive. Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige« (Joh 3:3).

Paulus bruger ofte udtrykket “I Kristus”. Dette forstås næsten bogstaveligt. Satan hersker i denne verden. Gud hersker “I Kristus”. Vi er som menighed kaldet til at være “I Kristus”, hvor Satans magt er brudt.

En ond Gud?

Spørgsmålet kan opstå: er det i virkeligheden Gud, der er ond? Gud lader os leve i elendighed og bundet af synden i denne verden. Godt nok kan vi blive frigjort fra synden ved at leve i ham, men hvis Gud er almægtig og har skabt Satan, så kunne han jo lige så let udslette ham nu. Jo før jo bedre.

Men kampen mellem Gud og Satan er allerede afgjort. Gud har en gang for alle vundet over Satan. Han satte ham ud af spillet ved menneskets skabelse, men fordi mennesket valgte at lade Satan beholde magten, var Gud nødt til at tilintetgøre Satans magt udelukkende ved egen kraft. Og det er, hvad der er sket på korset. Men Gud arbejder kun ud fra kærlighed. Han elsker os, og han ønsker, at vi skal vælge at elske ham igen. Han gør det for at give mennesker mulighed for at forlade syndens vej og slå ind på Guds, inden ”den nye verden” (Åb 21,1-8).

Åndelig krigsførelse

Frelsen giver os et nyt liv i Kristus, men derfor er syndens natur stadig til stede i menneskets personlighed. Det er den synd, hvis natur altid vil være i strid mod Gud og evigt prøve at trække os væk fra Guds vej. Denne syndige natur kan ikke blive gjort god i egen kraft. Vi må ved Guds almægtige hjælp korsfæste vor gamle natur sammen med Jesus (Gal 5:26-21). Det at overkomme sin gamle syndige natur er ikke blot en engangs forestilling. Det er en daglig kamp, hvor den kristne må gå til korset og minde sig selv om, at man følger Jesus og ikke sine egne drifter og lyster (Rom 6:6). Det er en fantastisk kamp, med masser af barmhjertighed og nåde fra Gud.

”Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.”. (2 Kor 10:3-5)

Både synden og Satan mister sit greb. Og vi vil opleve at kunne leve i den frihed, som Kristus i sin kærlighed har foræret os.

Vores frelse, ingen fare

Satan er langt mere magtfuld, end vi mennesker er – uden Gud. Men Gud har ikke gjort os magtesløse. På grund af korset og frelsen har Gud gjort Satan magtesløs! Han har overvundet Satans magt her på jorden. Men fordi vi i os selv er bundet til synden og er magtesløse, er det kun ”i Kristus”, at Satans magt ophører. Og på grund af Jesu offer er Satan nu som en lænket hund, der står og gør. Man bliver kun bidt og skamferet, hvis man selv går for tæt på den rasende hund.

Jesus kalder os til et liv i frihed. Og friheden har vi fået skænket, spørgsmålet er bare, om vi tager imod. Som før nævnt er det liv ikke noget, som tilfredsstiller vores gamle natur. Det er derfor nemmere at leve efter verdens forpligtelser og normer og glemme at komme til korset og lade det gamle dø. Men kun ved at gøre dette vil vi skridt efter skridt leve det liv mere og mere, som Jesus har kaldet os til.

”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” (Rom 8:1).
”Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig.” (Rom 8:33).
”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre”. (Rom 8:38-39).
”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden.” (1. Joh 4:4).
”De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden.” (Åb 12:11).

Vores identitet ligger i Guds ord, i de vers som kan minde os om at leve et liv i frihed og ikke i frygten for det onde. Det onde har ingen magt over os, for vi lever i Kristus, separeret fra denne verdens magt.

 

Bibliografi
Griis, S. (2001-2009). Hvem styrer verden i dag Gud eller Satan? Hentet fra Amen.dk: http://www.amen.nu/site/9s_005.htm
Sebbelov, P. (12. februar 2003). Satan og Biblen. Hentet 24. februar 2017 fra Religion.dk: https://www.religion.dk/spørg-om-kristendom/satan-og-bibelen