Jihadisternes religiøse vision

Forleden faldt jeg over en kronik i Weekendavisen med et overraskende indhold i en tid, hvor religionens rolle bliver nedtonet, især hvad angår terror. Under overskriften “Islam for dummies” gør Thomas Hoffmann, der er professor i koranstudier på Det Teologiske Fakultet på København Universitet, rede for, hvordan et nyt studie peger på, at den religiøse vision og entusiasme hos jihadister er blevet fatalt undervurderet.

Da forskere talte med syrienskrigere og spurgte dem, hvorfor de sluttede sig til IS, oplistede de nemlig ikke alle de sædvanlige ikke-religiøse faktorer, som vores politiske ledere og eksperter normalt fremhæver: fattigdom, fremmedgørelse, manglende uddannelse og racisme.

I stedet fortalte syrienskrigerne forskerne, at det ikke nær så meget var offerfortællingen, der gjorde at de valgte jihadismen, men selve den religiøse vision og chancen for at udleve den.
Det er et budskab og en virkelighed, der slet ikke passer ind i vores sekulariserede verdensbillede. Derfor søger politikere, eksperter og analytikere at finde alle mulige andre forklaringer på terrorismen. Efter hvert terrorangreb bliver offentligheden derfor også belært om, at det ikke har noget med religion at gøre. Men det passer altså ikke.

Måske er det på tide, at vi begynder at justere vores virkelighedsopfattelse. For hvad bliver konsekvensen af, at vi ikke vil tro på, hvad jihadisterne selv siger? Det betyder først og fremmest, at vi ikke kan bekæmpe disse fjender, fordi vi ikke vil erkende, hvem de er, og hvad det kræver at gå imod dem.

Jihadismen kan ikke alene bekæmpes gennem overvågning, kontrol, lukkede grænser eller militært gennem bombetogter. Den skal modsiges ideologisk, åndeligt og værdimæssigt. I over et årti har vores regeringer prøvet at bekæmpe jihadismen med sekularistiske værdier. Den strategi har ikke virket. Jihadismen næres tværtimod af vores gudløshed.

Vesten må først og fremmest finde tilbage sine egne åndelige rødder, nemlig kristendommen, hvis den vil overleve jihadismen.Ved igen at leve kristendommen vil Vesten samtidigt opnå en moralsk styrke og integritet, som er jihadismen overlegen. Det er på det åndelige plan, den egentlige kamp står, og ikke kun på det politiske og militære. Det er den erkendelse, vi mangler i Vesten.