Josvas lange dag

 Videnskabsmænd mener, at Josvas lange dag,  da ”solen stod stille”, var en total solformørkelse. 

Bibelen indeholder mange beskrivelser af ekstraordinære begivenheder og mirakler. Ofte opfattes disse overnaturlige begivenheder som myter – dvs. ikke virkelighed. Men jævnlig viser nye opdagelser, at Bibelen alligevel er troværdig – ikke blot som en hellig bog for troende, men også som et historisk værk.

Én af de ”myter”, Bibelen fortæller om, er Josvas ”lange dag”, da solen stod stille.
Josva var Moses’ general, da israelitterne forlod slave-fangeskabet i Egypten og efter 40 år i ørkenen indtog det forjættede land – Israel.
Josvas Bog fortæller om Josvas kamp mod amoritterne i Gibeon (nord for Jerusalem). Der står i kap. 10, 12-14: ”På denne dag, da Herren gav amoritterne i israelitternes hånd, talte Josva til Herren; han sagde i israelitternes nærvær: »Sol, stå stille i Gibeon og måne i Ajjalons dal!«

Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog.1
Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned. Aldrig, hverken før eller siden, har Herren hørt et menneskes bøn, som denne dag!”

Israelske forskere mener – ved at analysere data fra NASA – at kunne tidsfæste denne begivenhed til en total solformørkelse i området d. 30. oktober, 1.207 f. Kr., kl. 16:28.

Men en solformørkelse er ikke, hvad Bibelen beskriver – tværtimod blev dagslyset forlænget med næsten en dag. Hvordan, ved vi ikke.
Eksperter er også uenige om, at israelitterne indtog Canaans land (Israel) ca. 1200 f.Kr. Arkæologiske udgravninger viser nemlig, at nogle af de byer, som Josva indtog og ødelagde ifølge Bibelen, allerede var ødelagt ved udgangen af den mellemste bronzealder, dvs. ca. 1550 f.Kr.

Dette er selvfølgelig blevet brugt af bibelkritikere til at stille spørgsmål ved, om israellitterne overhovedet indtog de nævnte byer.
Men problemet er kun opstået, fordi de ikke har respekteret de oplysninger, som Bibelen selv giver. Bruger man disse, når man frem, til at Josva gik over Jordan-floden ca. 1451 f.Kr.
Man kan også forstå bibel-oplysningerne lidt anderledes, som jeg gør i min bog om Noahs ark2, hvor jeg regner med, at Josva erobrede landet ca. 1545 f. Kr. – og altså ødelagde byerne omkring dette tidspunkt. Og så passer tingene udmærket sammen.

Så de israelske forskeres opdagelse af en total solformørkelse år 1207 f. Kr. har altså ikke noget med Josvas lange dag at gøre.

Derimod omtales den lange dag ikke blot i Bibelen, men også af den græske historiker Herodot og de egyptiske præsters notater. Gamle mexicanske og indianske kilder fortæller også, at solen stod stille en hel dag i ”de syv kaniners år”. Dagen findes også omtalt i de astronomiske journaler fra den kinesiske kejser Yao, som dog levede før Josva. Men det kan være en senere tilføjelse.3
Forfatteren Poul Hoffmann var tilhænger af forskeren Immanuel Velikovskys teori om, at beretningen hentydede til, at jordens rotation begyndte at dreje modsat om sin akse.4

Der går dog nemt kuk i bibeltolkningen, når man forsøger at få teksten til at passe med videnskabens – trods alt – begrænsede erkendelser.

Et godt råd er at læse Bibelen, som det står; tro det, som det står; gøre, som det står – og derved også opleve, at det virkelig er sandt, som det står.

Noter til lederartikel:

1. ”De retskafnes Bog” hedder på hebræisk “Sefer ha Yashar”. Derfor kaldes den gamle bog også Jashers bog. Bogen eksisterer muligvis ikke mere, men det bedste bud på bogen er en skriftrulle på hebræisk, som blev fundet og udgivet i Venedig i 1625, og derefter oversat og udgivet i små oplag i Krakow, Prag, Frankfurt, Konstantinobel (Istanbul), Amsterdam – og Calcutta. For så endelig at udkomme på engelsk i 1839 i USA.

2. Kapitel 36: Hvornår skete det? i bogen ”Noahs Ark. Historien og det store fund.” Tidsberegninger ud fra Barry Setterfields teorier.

3. De forskellige folks gamle beretninger om ”den lange dag” er fx omtalt i denne kilde: www.geocentricity.com/astronomy_of_bible/jld/.

4. Immanuel Velikovsky nævner denne teori i sin bog “Worlds in Collision”, hvor han forsøger at give videnskabelige forklaringer på bibelhistorien.