En håndsrækning til indvandrerforældre

Carsten Hjorth Pedersen som er leder for Kristent Pædagogisk Institut har skrevet hæftet ”Hvad er bedst for børnene?”. Hæftet er skrevet til forældre, som kommer fra et andet land, og som skal opdrage børn i Danmark.

Carsten Hjorth italesætter udvalgte pædagogiske og kulturelle danske grundværdier bl.a. forældrekontrol og selvkontrol, at være en sund autoritet og nærværende forældre, og ligestilling mellem kønnene for både børn og voksne.
Det sidste af de seks korte kapitler er skrevet til kristne forældre og handler om kristen børneopdragelse i Danmark.
Hæftet på 24 sider er blevet til i samarbejde med Luthersk Missions tværkulturelle team. Det koster 30 kr. og kan købes ved henvendelse til Kristent Pædagogisk Institut.