Bodil og Gunnar Haunstrup fejrer guldbryllup

Lørdag d. 5.8. fejrede tidl. generalsekretær i Sudanmissionen (Mission Afrika) Gunnar Haunstrup og Bodil deres guldbryllup.

Parret var fra 1975 et meget aktivt og elsket præstepar i Hejnsvig, før Gunnar blev generalsekretær i 1984. Præsteparret havde forud været aktivt med i missionsarbejdet og taget mange nye initiativer, og Gunnar sad i bestyrelsen, da han blev valgt til generalsekretær.

Gunnar var kendt som en myreflittig mand, der var dybt engageret i missionen, der dengang havde et halvt hundrede missionærer i Afrika, tolv ansatte i Danmark og et stort hjemmearbejde. Bodil, der er læreruddannet, var ansat og engageret i alt arbejdet.

Gunnars arbejde blev imidlertid brat afbrudt i januar 1992, da han efter et møde i Thy fik en hjerneblødning og faktisk døde i 11 minutter. Efter genoplivningen var han delvist lammet og havde mistet talens brug. Bodil har siden forsøgt at støtte og genoptræne sin mand, og de er et populært par i det lokale kirkeliv i Christiansfeld, hvor de blev boende.

Parret har tre voksne børn: Mirjam, som er gymnasielærer, Niels, som er journalist i DR og Jørgen, som – efter en skuespillerdrøm – nu er beskæftigelseschef i Silkeborg.

Henri Nissen

Om Henri Nissen

Ansv. redaktør af Udfordringen. Uddannet fra Journalisthøjskolen. Master i Religious Studies. Forfatter til 14 bøger. Har arbejdet i Folketinget Rejst i Asien og Afrika for bl.a. Det Lutherske Verdensforbund.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page