Universitetet eller Menighedsfakultetet?

Teologistuderende Rasmus Jonstrup Hansen svarer her på klummen ”MF eller Uni” fra Udfordringen uge 27.

Teologi eller ej? – det er en svær beslutning for mange! Og når man så endelig har taget sin beslutning, står man over for en ny: Skal jeg så studere på MF (Menighedsfakultetet) eller på uni (universitetet)? På den ene side er MF et kristent sted, men på den anden side får man SU på uni – plus en masse andre overvejelser… Hvad skal man vælge!?

Året var 2014. Jeg vidste, at der ikke var længe til. Snart skulle jeg tage min beslutning. Jeg havde egentlig tænkt, jeg hellere ville studere på et kristent universitet i USA. Men da det gik op for mig, at det kostede…. opgav jeg den tanke.

Det svære valg

Hvad skulle jeg nu vælge? Jeg vidste, at jeg nu kun havde to muligheder, som jeg overvejede seriøst: MF eller uni. Men hvilken én? Jeg skiftede mening igen og igen. Jeg vidste jo ikke, hvad der ville være bedst.

Heldigvis kom studiepraktikken. Her fik jeg lov til at besøge begge steder. Uni var lidt kedelig, men jeg tænkte, at det kunne være spændende at studere her sammen med folk, der ikke troede på Jesus. Så kunne jeg måske gøre en forskel for dem!

Men MF… Fra starten af kunne jeg mærke, at der var noget anderledes over stemningen her. Mens uni var enorm og upersonlig i de store gange, virkede MF mere hjertelig og familiær med sofaer, køkken og baghave.

Og dog var intet af det her afgørende for mig. Det afgørende for mig var derimod, da jeg hørte MF’s slogan og alting pludselig faldt på plads i mit hjerte: “Teologi for kirkens skyld.”

Et ben i hver lejr

Jeg måtte på MF. Men min far stillede mig de svære spørgsmål om økonomi, som den bankmand, han er.

Jeg ville jo ikke bare få SU på uni – jeg ville også få et meget billigere pendlerkort, nu når jeg ville blive boende i Aalborg. Desuden ville jeg være færdig 2 år før på uni, bl.a. fordi jeg kunne få merit for græsk og latin fra gymnasiet. Jeg stod altså i en særlig situation, som ville gøre uni gunstig for mig. Men MF havde vundet mit hjerte. Så hvad skulle jeg gøre?

Jeg valgte begge dele. Ingen før mig har gjort det helt på den her måde. Lad mig prøve at forklare det: Jeg er indskrevet på uni, men kommer til alle timer på MF – og også til nogle på uni. Det er lidt kompliceret, men kort sagt studerer jeg begge steder og har altså på en måde et ben i hver lejr.

Argumenterer ligesom mig

Siden da har flere kontaktet mig, fordi de havde hørt om “ham, der gør begge dele.” Og jeg har nu i de sidste år prøvet at vejlede kommende teologer i valget mellem MF og uni. Det interessante er, at de fleste argumenterer, ligesom jeg gjorde.

Det gjorde bl.a. også Daniel i en klumme i Udfordringen d. 29/6. Det var nøjagtigt som at høre mig selv for år tilbage.

Daniels argumenter for at skulle vælge MF var nemlig, 1) at det ville være det “sikre teologistudie – både for troen og for mit sociale liv”, og 2) at der “bliver du den bedste teolog”.

Og hans argumenter for at vælge uni var, 1) at her kan han få SU, og 2) at han her kan få lov til “at vidne”, og ikke bare for hvem som helst, men for “Danmarks fremtidige teologer”.

Slet ikke så lyserødt

Daniel konkluderede, at uni ville være det bedste for ham, for det ville være “træls” kun at studere med kristne i “osteklokken” – han vil ud og se det, der er “skræmmende ukendt” og gøre en forskel dér.

Og det er jo faktisk et fedt motiv. Han vælger uni for at evangelisere – hvem kan sige noget i mod det? Men der er bare også en anden side af sagen at være opmærksom på.

Jeg mener at være kvalificeret til at udtale mig om det her, fordi jeg har valgt den her særlige mellemvej og kender til både MF og uni. Og beklager, men uni er ikke så lyserødt, som det lyder til i Daniels klumme.

Lad mig prøve at forklare det med de her fire punkter imod at vælge uni:

1) Svært at evangelisere på uni

Det er virkelig, virkelig svært at påvirke sine medstuderende på teologi, for folk lytter altid meget mere på læreren end på de medstuderende. Og det er da klart! For man er jo også selv på rejse som studerende og kender ikke lige umiddelbart svaret på tingene i forvejen.

Jeg kan huske en time i faget Ny Testamente på uni, hvor min lærer sagde, at 1 Timoteus ikke var skrevet af Paulus – også selvom det står i brevet.

Så rakte jeg hånden op og gav nogle argumenter for, at det rent faktisk var af Paulus, men min lærer skød det ned med et par dårlige argumenter, bl.a. ”alle mine kolleger mener det samme” – og så gik han videre i undervisningen. Hvem ville lige vælge at lytte til den tossede studerende her?

2) Lunken tro

Jeg kan med sorg sige, at flere af mine venner på uni er blevet ramt af stor tvivl på Jesus, og nogle har endda forladt deres kirker.

Men hey, det handler ikke bare om, hvorvidt man kan bevare troen eller ej – det handler også om, hvordan man bevarer troen. Og hvorfor ikke hellere blive fyldt på med god teologi og brændende tro, så man kan påvirke samfundet resten af livet?

Jeg har oplevet, at min tro er blevet styrket på MF. Engang sad jeg på MF til en time i faget Gammel Testamente, hvor læreren først gav argumenter for, at israelitterne ikke udvandrede af Egypten.

Herefter gav han argumenter for, at de udvandrede – og det endte med at jeg måtte prise Gud på vej hjem i toget for Bibelens troværdighed og fortælle om det til andre.

3) Lavere niveau

Der kræves noget mere af de studerende på MF end på uni, både i timerne og til eksamenerne – både fordi forventningerne er højere, men også fordi selve eksamensformen er sværere på MF.

Og når MF’ere har sprogfag med lærere på uni, kommenterer lærerne altid den høje standard, MF’erne har.

Desuden har de, der starter på MF, generelt et bedre kendskab til Bibelen, når de starter, end dem der starter på uni. Og de, der går på MF, vil det virkelig gerne. Og det påvirker ganske simpelt en i en god retning.

MF er altså ikke det nemmeste sted at læse. Det er mere krævende end uni, men det betyder bare, at de studerende generelt bliver dygtigere på MF.

4) Dårligere præst

Og nu til det vigtigste punkt: Uni adskiller det akademiske og troen, mens MF tænker det sammen. Derfor er MF en meget bedre vej at gå, hvis man har kaldet som præst.

Man lærer jo ikke, hvordan man leder en menighed i Skriften og praksis på uni – men det gør man i højere grad på MF gennem bibeltro eksegese og fag som prædikenlære, sjælesorg og samtidsanalyse.

Jeg tror oprigtigt på, at nogle er kaldet til gå ind i kampen på uni – særligt for dem, der vælger at forske resten af livet og kæmpe for bibeltroskab på den akademiske slagmark. Men jeg tror også, at langt de fleste af os er kaldet til i stedet at gøre, hvad vi kan for at blive dygtige præster – for vores kirkes og samfunds skyld.

Jeg tror, at mange er kaldet til MF, men få er udvalgt til uni. Og hey, hvis man vil vælge uni pga. pengene, så synes jeg virkelig, man skal prøve at se det i et større perspektiv. Alle MF’ere er jo endt med at få netop det, de har brug for i studiet. Der må altså være noget at finde her i løftet om “Søg først Guds rige …”

Konklusionen

Skal du til at starte på uni nu, men er ved at ombestemme dig? Lad mig være frimodig: Hvorfor ikke skifte over på MF? Jeg har flere venner, der senere er skiftet fra uni til MF. Hvorfor ikke hellere gøre det, før du starter?

Som én, der har været begge steder, konkluderer jeg: Hvorfor være et sted, hvor det er svært at evangelisere, hvor din tro med større sandsynlighed bliver lunken, hvor niveauet er lavere, og hvor du nok bliver en dårligere præst? Hvorfor ikke hellere vælge MF?