Hvad i alverden laver vi på de sociale medier?

Er de sociale medier et godt sted at dele sin tro, eller er de noget, man bør minimere sin brug af, fordi de har tendens til at erstatte ægte fællesskab med et digitalt fællesskab og udskifte den ægte virkelighed med en redigeret virkelighed?

Man kan sige og mene meget om de sociale medier, og det skal man også, men under alle omstændigheder må man konkludere, at de er kommet for at blive, og at de fylder en betragtelig del i mange menneskers hverdag.

En undersøgelse fra 2013 viste, at når danskerne søger svar på spørgsmål om tro, så vil flertallet søge svar på nettet. Derfor virker det som en oplagt mulighed at være aktiv på nettet og de sociale medier.

Men hvordan kan man så gøre det? Hvordan kan man være salt og lys på nettet og de sociale medier? I denne artikel skal du møde tre kvinder, der alle er (stor-)forbrugere af de sociale medier. De deler hver især deres tanker om, hvordan man kan dele sin tro.
Den første er mig selv:

Fru Gronhoj
– Kom indenfor

Mit navn er Annika Grønhøj. Jeg er 30 år gammel, mor til tre piger, gift med Holger og uddannet lærer. Jeg har siden 2015 blogget på siden www.frugronhoj.dk og er derudover ret aktiv på instagram og facebook. På min blog skriver jeg om mit liv som Fru Grønhøj, emnerne strækker sig vidt, alt fra opskrifter til livskriser, til høns og det at være mor og hustru, jeg deler gavmildt ud og inviterer folk indenfor i mit liv. Jeg gør det, fordi jeg godt kan lide at skrive og fortælle en god historie, og dem synes jeg faktisk der er en del af i min hverdag med mand, børn, hus og høns, men jeg gør det også med det mål at være ærlig og dele både de gode, de lette og pæne ting, men også de dårlige, de svære og de knapt så kønne ting i mit liv. Kort fortalt så gør jeg det, fordi jeg ønsker at skille mig ud, lige som alle andre, så ønsker jeg at være unik. Men jeg ønsker ikke at skille mig ud for at fremhæve mig selv, jeg ønsker at skille mig ud for at pege hen på ham, der har skabt mig unik og enestående, jeg ønsker at vise den forskel, han gør i mit liv. Ikke altid i ord, og ikke altid direkte fortalt, men altid som grundtonen i det, jeg deler. Derfor har jeg lavet nogle regler for, hvad jeg deler, og ikke mindst hvordan jeg deler det.

1. Jeg vil ikke dele negative ting
Forstået på den måde at jeg ikke vil lægge vredesudbrud og kritik af personer eller situationer, ud på de sociale medier, det hører i min optik slet ikke til der. Det betyder ikke, at jeg ikke deler, når jeg bliver ramt af uretfærdighed og er vred, men det betyder, at jeg vinkler det, så det får en anden tone.

2. Jeg vil ikke redigere virkeligheden (alt for meget)
Jo jeg redigerer de billeder, jeg lægger ud på Instagram og Facebook, de får både lidt ekstra lys og lidt mere farve, hvis de trænger til det, og jeg indtager gerne mere eller mindre umulige positioner for at få den helt rigtige vinkel på et billede eller beskærer billedet, så man ikke kan se rodet i baggrunden, hvis det forstyrrer billedet, men jeg vil ikke lægge ting op og skrive ting, som ikke er sande. Jeg poster gerne billeder af mig selv med poser under øjnene og af mine møgbeskidte unger, eller af mit rod, hvis det er den historie, jeg vil fortælle.

3. Jeg vil gerne sprede glæde
Og i den sags tjeneste udstiller jeg gerne mig selv, min mand og til dels også mine intetanende børn, jeg har absolut intet imod at blive til grin, tværtimod. Jeg vil gerne vise og fortælle om glæden ved de små ting, ved skaberværket, ved at kunne grine af sig selv og være tilfreds med det uperfekte.

På Herrens mark – aldrig alene

Mit navn er Kamilla Maria Jakobsen, jeg er 28 år og gift med David. Jeg har en Pba. i Kristendom, kultur og kommunikation, jeg arbejder som selvstændig og udbyder kurser i podcasting og blogging. Derudover har jeg min egen blog www.påherrensmark.dk og podcasten ”Samtaler fra Herrens Mark”. Mit navn er Kamilla Maria Jakobsen, jeg er 28 år og gift med David. Jeg har en Pba. i Kristendom, kultur og kommunikation, jeg arbejder som selvstændig og udbyder kurser i podcasting og blogging. Derudover har jeg min egen blog www.påherrensmark.dk og podcasten ”Samtaler fra Herrens Mark”.

Jeg har blogget siden 2014, og i foråret startede jeg min egen podcast, hvor jeg taler med mennesker om deres erfaringer med Gud. Jeg er også til stede på Instagram og facebook. Sociale medier anklages ofte for at være der, hvor vi kun viser glansbillederne og ikke livet, som det virkelig er. Det er vigtigt for mig ikke at falde i den fælde, at jeg fremstiller mit liv perfekt, for det ville være en løgn. Jeg deler min tro og mine personlige erfaringer med Gud på en måde, hvor jeg ikke først og fremmest er belærende, men bare deler ærligt ud af det, som fylder i mit liv og min tro på, at Gud er der midt i det hele. Jeg har sat nogle enkle retningslinjer for mig selv, for hvordan jeg deler min tro på nettet:

1. Jeg blogger om stort og småt fra mit liv. Det kan være alt lige fra en kageopskrift til en morgenbøn.

2. Jeg møder mennesker på nettet på en kærlig måde. Jeg skaber relationer ved at like, kommentere, anerkende og være opmuntrende. Jeg mener sjældent, at diskussioner fører noget positivt med sig.

3. Jeg lægger ofte et billede op, når jeg er i kirke, fra gudstjenesten, alterbordet, korset, lys. Måske med en lille kort tekst om gudstjenesten, men mange ord er ikke altid så nødvendige.

3. Jeg bruger hashtagget #Skaberværk. Jeg bruger det når jeg lægger naturbilleder op, fordi jeg gerne vil understrege, at jeg tror, naturen er skabt af en kreativ Gud.

4. Jeg har en podcast. På den har jeg ærlige samtaler med kristne om deres møde med Gud. Det er vigtigt for mig, at det netop er en samtale og ikke i prædikenform. Jeg tror, at Gud kalder os til at lade hans lys skinne gennem vores brudthed.

Gennem tiden har jeg lært mennesker at kende på nettet, som jeg ikke kendte i forvejen, og jeg har flere gange oplevet, at jeg får nogle dybe og meningsfulde samtaler om livets store spørgsmål. En kvinde jeg har skrevet med gennem et års tid, er 26-årige Nanna Pedersen.

Hun fortæller: ”Takket være bloggen har jeg virkelig fundet ud af og erkendt, at der er mere mellem himmel og jord, end jeg nogensinde ville have troet. Jeg har altid manglet noget i mit liv og haft en tomrum. At være blevet kristen har givet meget “fylde i mig”. Det er lidt svært at forklare. “
Det er fantastisk vidnesbyrd, der opmuntrer mig og bekræfter mig i, at der er brug for, at vi også er til stede på nettet i dag.
 Kamilla

My.little.royals

– Kongebørn på instagram
Mit navn er Sabina Nørgaard Madsen, jeg er 32 år mor til tre skønne unger og gift med Lars. Jeg er selvstændig og driver webshoppen www.kidzROOM.dk, der sælger møbler og andet interiør til børneværelser. Derud over er jeg Indehaver af instagramprofilen my.little.royals, der har 11.000 + følgere.

Da jeg startede profilen op, havde jeg ingen ide om, at den ville blive så stor. Jeg havde allerede min webshops profil. Men efterhånden som jeg blev mere og mere bidt af instagramkonceptet, voksede ønsket om at have en profil, hvor jeg kunne dele andet end billeder af børneværelser og de nyeste ting på webshoppen, en lidt mere personlig profil. Jeg havde så meget, jeg gerne ville ud med. Min kreative hjernehalvdel kører altid på højtryk, og Instagram viste sig at være den perfekte platform for sådan en som mig.

Og så bruger jeg profilen som en slags dagbog over mine børns liv. Ikke ned i detaljen, men i de store ting, der sker i deres liv, såsom fødselsdage, første skridt, første skoledag osv.

Navnet my.little.royals har jeg valgt, fordi det refererer til, at vi er Guds børn, kongebørn. Jeg tænker rigtig meget over, hvad Gud vil med min profil, med 11.000 følgere har jeg jo en ret stor berøringsflade, og det er vigtigt for mig at holde fast i den, jeg er, og de værdier, jeg står for.

Jeg skriver “private beskeder” med flere, hvor vi deler liv, og jeg får lov at opmuntre dem. Jeg oplever ofte, at jeg ser tingene fra en anden og mere positiv synsvinkel, end de måske er vant til, måske fordi mit udgangspunkt er, at vi alle er kongebørn, skabt af Gud.
Sabina