Cover-Max gør det godt

Kevin Max betegner sig selv som den kristne musiks excentriker. Jeg synes, at han er en interessant karakter, men en speciel stemme. Hans musikalske kreativitet spænder bredt. Han har leveret album, hvor genrer bliver blandet sammen. Det er tydeligt, at han nyder at eksperimentere og prøve nogle ting af.

For mig har det dog nogle gange været lidt for kreativt og specielt fremfor musik, som man kan blive ved med at høre på i lang tid. Derfor kan jeg godt lide hans nyeste projekt. På denne EP laver han nemlig en coverversion af 7 numre. Albummet består dog af 8 numre, fordi han har lavet to versioner af Bob Dylans legendariske ’Gotta Serve Somebody’. Dette er i øvrigt også titlen på albummet, så Max har svært ved at skjule sin begejstring for Dylan og ikke mindst dette nummer. 8 numre er lige i underkanten, og jeg ville ønske, at Kevin Max havde indspillet 3-4 mere for variationens skyld.

Max har lavet versioner af nogle af de gode gamle. Det er The Call, Mr. Mister, U2, Rich Mullins, Larry Norman, Bob Dylan, og Max’s tidligere band DC Talk. Det fungerer rigtig godt, at man får genoplivet nogle af de kendte numre, som ’Pride’, ’Creed’, ’Red letters’ osv., med en ny lyd, men dog en genkendelighed. Max kan bruge sin stemme og kreativitet til at skabe noget unikt. Det fungerer godt og er blevet en ganske hæderlig EP. Det er dog numre, som mange andre også har lavet coverversioner af, så på den måde ville det som sagt være mere spændende med flere numre eller måske nogle mindre brugte.

EP’en slutter af med en fed rocket version af ’Gotta Serve Somebody’, som sætter et flot punktum. Den nu 50-årige Kevin Max’s stemme spænder vidt, og jeg nyder hans kreative forsøg på at skabe. Og han fortsætter heldigvis de sidste års mange udgivelser med endnu en god én her.