Hånden på hjertet

Det er kun tre uger siden, at der på Midtlolland skete en meget alvorligt bilulykke. En ung pige på vej standser sin bil og forsøger at hjælpe og gør ivrigt tegn til medtrafikanterne, at de skal standse, men de kører lige forbi.

Der sider en ung pige på en fortovsrestaurant med en cola og græder, mens storbyens travle mennesker går lige forbi.

Selv har jeg travlt på computeren og i-phonen. Der er fuld drøn på kontakten til højre og venstre, men et sted sidder der et menneske, som måske ikke helt har begravet håbet om, at jeg ikke bare lader dagene gå forbi, men tager mig tid til opkald eller et besøg.

Gud holder ikke udsalg

Som sædvanlig er Jesus irriterende præcis og vedkommende. Han har os lige på kornet. Vi vil så gerne have styr på vores liv. Det må da være muligt at få et afkrydsningsskema, der viser, hvornår vi har gjort os fortjent til det evige liv! På alle andre områder i livet kan man ikke mindst med penge ”fortjene” sig til alt muligt.
Men vi mennesker kan ikke gøre noget som helst, der nærmer sig værdien af det evige, og Gud holder ikke udsalg. Gud forærer derimod det aller mest værdifulde væk til alle, der vil tage imod det. Det er provokerende.

Men kærligheden kender ikke til afkrydsningsskemaer! Der er mange, der synes, at mennesker, der tror på Jesus er et bundt snydetampe – at tage gratis imod det mest værdifulde, der findes: det evige liv. Det er snyd! Ja, det er snyd, men det er ikke noget, der foregår bag lukkede døre. Det blev betalt på det mest synlige sted udenfor Jerusalem – på Golgatha, hvor forbrydere blev henrettet. Der betalte Jesus!

Det er så enkelt

Manden, der kom til Jesus for at få gode råd om det evige liv, ville så gerne betale! Det er meget enkelt, sige Jesus. Du kender selv det dobbelte kærlighedsbud, at elske Gud og elske sin næste: kun to bud. Ikke hundrede indviklede regler. Kun to bud, og hvis man kan få en forklaring på det med næstekærlighed, så lader det sig måske gøre.

Ingen kan som Jesus fortælle, så det står mejslet i granit: Du skal være næste for ethvert menneske, der falder på din vej, og som du er den nærmeste til at hjælpe. Ordet næste er dybt forbundet til ordet nærmeste. Bortforklaringer modtages ikke. Jesus siger her ikke noget nyt, han gør bare helt klart, hvad der står i Det Gamle Testamente. Han gør det på en måde, så ingen kan være i tvivl om, at det lader sig ikke gøre at leve 100% op til de to meget enkle bud. Jesus åbner for troens vej til det evige liv ved at lægge en vejspærring over ”fortjenestevejen”.

Hvad, der tæller

At arve det evige liv ved troen og ikke ved fortjeneste. Det skaber et frirum i livet. Ikke et frirum til at lave ingenting eller ”egoting”. Det skaber en dyb bevidsthed om, at det eneste, der i virkeligheden tæller, er at række den barmhjertighed videre, som man selv er blevet udsat for hos Gud. At holde fokus på, at jeg har fået det største i livet totalt ufortjent, og alt andet vi kan rende rundt og foretage os, tæller ikke, medmindre vi rækker Guds barmhjertighed videre – om ikke andet, så i ganske små bidder. At samle på rygklap, eksamensbeviser, verdensrekorder, penge og andet skrammel er uden værdi. Det, der tæller, er barmhjertigheden, om hvilket ordbogen kan fortælle, at det betyder ”at have et varmt hjerte i brystet” og at ordet først blev dannet, da de første missionærer kom til Norden for at fortælle om Jesus.

Det sker for dig og mig kun der, hvor Guds ånd får lov til at holde vore øjne åbne, så vi ser mennesker omkring os, og giver os kraft til at bruge vort liv ret. AMEN.

Søndagens tekst: Luk. 10:23 – 37

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

23 Derpå sagde han til sine disciple: »Velsignede er de, som ser det, I ser! 24 Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.«

Den barmhjertige samaritaner
25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. »Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?« spurgte han. 26 »Hvad siger Toraen?« var Jesu svar. 27 »Den siger: ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele dit liv, med al din styrke og med alle dine tanker,’« svarede den skriftlærde. »Og den siger også: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’« 28 »Rigtigt svaret,« sagde Jesus. »Gør det, så skal du få del i livet.« 29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: »Jamen, hvem er så min næste?« 30 »Lad mig fortælle dig en historie,« svarede Jesus. »En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. 31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. 32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. 33 Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. 35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han. 36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?« 37 »Ham, der viste barmhjertighed,« svarede den skriftlærde. »Så gør du, som han gjorde!« sagde Jesus.