Mark Bradford fortæller om dæmonisk psykisk sygdom – i Christianiakirken

Michael og Mark foran Kildegården, det kristne behandlingshjem i Ryslinge på Fyn.

Efterskolelærer Mark Bradford, som skrev bogen ”Mark, er du ok?” skal nu fortælle om bogen i Christiania.

– Vi er 3, som skal til Christiania kirken nu på søndag. Michael, Martin (som bor på Kildegården), og mig, fortæller Mark.

– Michael og jeg har begge oplevet alvorlige psykiske problemer pga nogle forkerte beslutninger, vi tog for mange år siden. Vores psykiske problemer havde en åndelig dimension, fortæller Mark.
– Det var først, da vi bad Jesus om at hjælpe os, at djævelen begyndte at miste sin magt, og vi fik lov til at blive fri og raske.

Nu oplever vi begge, at det er vores opgave at komme ud og fortælle, hvad Jesus har gjort for os, og afsløre det, djævelen gør. Det er meget vigtigt for os. Vi vil ikke have, at andre bliver ødelagt under hans løgne og fristelser.

Martin har lavet nogle flotte plakater, som bliver sat op i Christiania og andre steder i København. Vi håber på, at mange kommer og hører og stiller spørgsmål, siger Mark.

Bogen handler om, hvordan Mark blev ramt af det, psykiaterne kalder en psykose. Efter et kort forsøg med LSD, oplevede Mark at blive forfulgt af en dæmon.
Han fik tvangstanker om at springe ud fra huse og mure, og flere gange måtte han på sygehuset.

Indlæggelse på psykiatriske hospitaler hjalp åbenbart ikke. Og Marks liv var et mareridt, som også gik ud over hans forældre.
Men gennem kontakt med nogle kristne blev Mark lidt efter lidt sat fri fra den dæmoniske indflydelse. Han blev gift med en dansk pige, Britt fra Fyn, og Mark har nu familie og arbejde.

Men har skrev bogen for at hjælpe andre, der også har oplevet noget dæmonisk, som de ikke føler, de kan forklare til læger og psykiatere.


Artiklen fortsætter efter annoncen: