Saddam Husseins bøddel mødte Jesus i en drøm
Da irakiske Alim blev kidnappet af terrorister, ville firmaet ikke betale løsepenge for ham. Men så viste Jesus sig for ham i en drøm… Det oplever mange muslimer lige nu.
– Alim, du tilhører mig. Jeg vil befri dig, sagde Jesus til den kidnappede eksbøddel.
Alim havde været ansat som snigmorder for Saddam Hussein i 90’erne. Efter diktatorens død fik Alim en ny karriere med at bygge sendemaster til mobiltelefoner – indtil han blev kidnappet af terrorister. Hans firma nægtede at betale løsepenge for ham. Men så kom Jesus til ham i en drøm, fortæller sangeren Perry Lahaie.
Den næste dag, mens Alims vogtere var i skudduel med hinanden, viste Jesus sig igen for den kidnappede og sagde: ”Alim, gå nu.” Alim indvendte: ”Jeg vil blive dræbt midt i krydsilden!”
Men Jesus insisterede: ”Gå nu”. Og så gik Alim.
Familien mødte Jesus
Da Alim nåede hjem, ventede hans hustru på ham ved porten. Hendes første ord til ham var: ”Hvorfor kommer du så sent?”
Alim forstod ikke spørgsmålet: ”Jeg blev tilbageholdt og der skulle betales løsepenge. Jeg skulle have været død”, sagde han.
Men hustruen svarede: ”Jesus viste sig for mig. Han sagde, at du tilhører ham og at han ville bringe dig hjem. Jeg havde regnet med at se dig noget før!”
Nu er hele Alims familie Jesus-troende. Og de er langtfra de eneste muslimer i verden, som har mødt Jesus gennem drømme, fortæller Perry LaHaie. Han har i samarbejde med organisationen Frontiers USA samlet mange opmuntrende beretninger om muslimer, som er kommet til tro efter at have set Kristus i en drøm. Perry LaHaie hørte Alim historie gennem sin ven Charles Morris, der selv har mødt Alim under et besøg i Mellemøsten.
Gud åbenbarer sig
Islam opfatter de bibelske patriarker Abraham og Jakob som sande profeter. Og fordi muslimer mener, at Muhammed fik Koranen i forbindelse med visioner fra Gud, forventer de, at Gud stadig taler til mennesker gennem drømme og visioner.
– Jeg har samlet på disse beretninger om muslimer, som har set Jesus i drømme og visioner, og jeg har personligt interviewet flere af dem, fortæller Perry LaHaie.
Han tilføjer, at Jesus kommer til muslimer med budskabet: ”Jeg elsker dig. Jeg ønsker dig i min familie!”
Drømmene og visionerne er et kærlighedsbudskab fra Jesus til muslimerne. Og det sker sandsynsligvis, fordi muslimerne ikke har adgang til Guds ord. Og fordi der er så få missionærer, som bringer Guds Ord til muslimerne, mener LaHaie.
Bro for evangeliet
– Når Jesus møder muslimer i drømme og visioner, får de en hunger efter at lære ham at kende gennem Bibelen. Så drømmene er en bro for evangeliet. Men det er også et kald til os som kristne: vi skal få øjnene op for, hvad Gud gør blandt muslimer, så vi følger ham og tager del i hans mission. Når Jesus viser sig for muslimer, siger han samtidig til os: ”I skal ikke være bange! Tag del i det sammen med mig!”
Så det er på tide, at vi lægger vores frygt og fordomme fra os, så vi kan nå den muslimske verden. Nu er det deres tur til at modtage den glæde og tilgivelse og helbredelse og håb, som du og jeg nyder ved hvert eneste åndedrag.
Vi står måske ved begyndelsen til en stor høst af sjæle fra den muslimske verden. Eller måske sker det ikke, hvis vi ikke handler nu, understreger Lahaie.