Sajid er frihedskæmper – med livet som indsats

(Læsetid: 6 minutter)
– Vi har brug for en ny lov, som straffer dem, der fremsætter falske blasfemianklager, siger pakistanske Sajid Christopher Paul. Han har netop besøgt Oslo. Foto: Stein Gudvangen, KPK

Pakistanske Sajid Paul arbejder for forfulgte og har sendt familien væk af sikkerhedsgrunde. Han har netop besøgt Norge.

Af Stein Gudvangen, KPK

Sajid Christopher Paul (43) hjælper de pakistanere, som udsættes for vold, uretfærdig retsforfølgelse og grov diskriminering.

I Pakistan er omkring 97 procent muslimer, og ikke-muslimer forfølges. Drab er ikke usædvanligt, og nogle udsættes for terror. Blandt andet er kirker blevet angrebet.

Besøg i Oslo

Fordi Paul hjælper de mest udsatte, er han selv i skudlinjen. På kontoret hos Human Friends Organization (HFO) i Lahore i Pakistan har man derfor gjort forskellige sikkerhedstiltag. Der er opsat overvågningskameraer, og de ansatte øver sig i, hvad de skal gøre i tilfælde af angreb.

I forrige uge var Paul i Oslo for at fortælle om situationen og møde partnere. HFO leverer jævnligt information om overgreb mod kristne til Stefanusalliansen, som på sin side støtter HFO.
Lørdag blev der vist to film om emnet på Cinemateket i Oslo. Den ene film handler om Pauls kamp for trosfrihed i Pakistan.

Ville være præst

Paul er født i en katolsk familie, som har været kristen i fire generationer før ham. Hans bedstefar var en dygtig teolog og stod bag oversættelsen af Bibelen til urdu.

Sajid ønskede at blive katolsk præst, men forlod præsteseminaret for at gå ind i arbejdet for forfulgte minoriteter. I 2003 grundlagde han Human Friends Organization, fordi han midt i præsteuddannelsen indså, at han havde et andet kald.

– Jeg ville arbejde for menneskelig værdighed og redde de forfulgte, siger Paul.

I starten arbejdede han for forfulgte kristne. Senere begyndte han også at hjælpe andre minoriteter som sikher, hinduer og baha’i-tilhængere. Men de fleste forfulgte er kristne; de udgør 2,5 procent af befolkningen og er den største religiøse minoritet.

Lovændring

Paul mener, at der er behov for en lovændring, som tydeligt beskytter minoriteterne. Derfor må der arbejdes politisk. Samtidig ved han, at der er brug for en gennemgribende holdningsændring på alle myndighedsniveauer. Politi og retsapparat må ændres, så det kan blive trygt at være ikke-muslim.

– Vi har brug for en ny lov, som ingen kan misbruge, og en uafhængig politiinstans, som efterforsker og strafforfølger dem, som fremsætter falske blasfemianklager. Der bør være strenge straffe for dette, ligesom der er strenge straffe for blasfemi, siger Paul.

Han forklarer, at systemet kun egner sig til at skabe frygt. Nogle politiske ledere har forsøgt at lave ændringer, men de er blevet dræbt. De fleste ledere frygter oprør, hvis blasfemiloven mildnes.

Brug for hjælp udefra

– Kan det internationale samfund bidrage til ændringer?
– Ja, andre lande kan påvirke Pakistan diplomatisk. De kan lægge pres på myndighederne, siger han, men konstaterer, at det hidtil ikke har virket.

I forventning om radikale ændringer gør HFO hvad de kan for at bistå dem, som bliver udsat for uretmæssig retsforfølgelse. Når de får melding om en hændelse, tager en rådgiver straks afsted for at tale med de berørte og samle information. Der er brug for husly til familien, juridisk og økonomisk bistand og medicinsk hjælp.

– Det er et traume at blive anklaget for blasfemi, siger Paul og tilføjer, at mange har brug for behandling efter en sådan oplevelse.
– Kristne i Pakistan er sårbare, og de er ikke rige. På grund af deres tro får de kun de dårligste jobs eller intet job i det hele taget.

Asia Bibi blev anklaget for at have krænket profeten Muhammed – og dømt til døden.
Asia Bibi

HFO hjælper mange, som står i vanskelige situationer. Mest kendt er Asia Bibi, der er mor til fire børn – og dødsdømt for blasfemi. Hun arbejdede på landet, da hun i 2009 kom op at skændes med en gruppe muslimske kolleger, fordi hun havde drukket vand fra samme beholder som dem. De mente, at det gjorde vandet urent, at en kristen havde drukket af det – og anklagede hende for at have krænket profeten Muhammed i den efterfølgende ordveksling. Dette benægter Bibi.

Men Paul siger, at domstolene ikke forlanger bevis i den slags sager. Det er tilstrækkeligt med en anklage.

Bibi er den første kvinde, som er dømt til døden for blasfemi i Pakistan. Henrettelsen er udsat på grund af en appelsag. Imens sidder Bibi fængslet under meget vanskelige forhold.

Tvangskonvertering

I Oslo fortalte Paul, hvordan unge kristne kvinder kidnappes, tvangskonverteres og giftes bort til muslimske mænd. Hvis de går til politiet, risikerer de, at de selv og familien bliver dræbt.

Han talte også om skolebøgerne, som er fyldt med fordomsfulde formuleringer om alle ikke-muslimer. Muslimske børn lærer fra en ung alder at se ned på eller hade alle med en anden tro. Vold mod ikke-muslimer er udbredt, og mens politiet ikke slår ned på dette, udøver de mange gange selv vold.

– Jeg ønsker at højne opmærksomheden omkring dette og bidrage til fredelige initiativer for at ændre forholdene. Vi har brug for mere pluralisme, tolerance og fredelig sameksistens. Vi må bede parlamentet om at ændre loven og sørge for, at misbruget af den ophører.

Familien i fare

Sajid Paul må personlig ofre meget hver dag for at kunne leve efter sit kald. Han er gift og har to mindreårige børn. Konen og børnene har han set sig nødsaget til at sende til USA. I Pakistan kan de blive fysisk angrebet på grund af Pauls arbejde. Han ser kun familien nogle uger om året.

Paul fortæller, at det fra tid til anden lykkes at få blasfemianklagede kristne frikendt. Men selv om de bliver frikendt, får de alligevel ingen frihed. Tværtimod bliver de angrebet af pøblen, og mange må forlade Pakistan. Det hjælper HFO dem så med.

Ikke uden håb

Paul ser ikke for mange lyspunkter i sin kamp, men nogle er der trods alt.

– Flere organisationer arbejder nu sammen, og vi tror den dag kommer, da vi får fuld trosfrihed i Pakistan. Vi arbejder tæt sammen med de 40 andre organisationer i National Minority Rights Network, siger Paul, som selv var initiativtager til gruppen.

– Er du optimist?
– Ja, det kan du godt sige, svarer Paul og smiler.

– Jeg er også realist. Det er en stor oppgave at forandre Pakistan, men jeg er ikke uden håb.

Læs også