Kongesønnens brud

Brylluppet er det dejligste billede af, hvad det vil sige at være kristen. Gud selv har udvalgt sin søn en kirke på jorden, som skal være hans brud.

Mandens og kvindens ægteskabelige liv er af Gud sat til et stort, skønt og forunderligt tegn og til et tydeligt, dog åndeligt billede. Det peger på og forklarer noget særligt, ypperligt og stort, som er skjult og ubegribeligt for den menneskelige fornuft, nemlig Kristus og hans kirke.

(Manden) betror sig til hende med legeme, liv, penge, gods og ære, ligesom igen hustruens hjerte hænger ved hendes mand og i ham har sin højeste og dyrebareste skat på jorden. Hun har i ham ære, beskyttelse og hjælp i al sin nød.

Brudgom og brud

Når vi ser fromme ægtefolks kærlighed og troskab eller en bruds og brudgoms glæde og lykke, da skal vi lære at tro og holde for sandt, at Kristus virkelig har det samme sind og hjertelag til sin brud, kirken, blot med langt større kærlighed, troskab og nåde. Det viser han os klart ved sit evangeliums ord og ved Helligånden, som han giver sin kirke.

Han lægger hende i sine arme, samt ærer og pryder hende med alle sine smykker, det vil sige med syndernes udslettelse og renselse, med retfærdighed og Helligåndens meddelelse, med sit lys, sin forstand, styrke og alle de gaver, som er nødvendige.

Hvis du ikke vil gøre ham til en løgner, skal du holde det for sandhed, uanset hvad du føler hos dig selv. Vil du tro, må du ikke hænge ved det, som dine tanker eller din følelse siger dig, men ved det, som Guds Ord siger dig, hvor lidt du end føler deraf.

Gud selv smykker bruden

Du skal ikke blive forskrækket, hvis du føler dig ganske uværdig og uren. For vil du se på det, da glemmer og mister du denne trøst og tillid til Kristus.

Men du må høre det Ord, som han siger til dig: Selv om du er fuld af synd, død og fordømmelse, så har du dog her min retfærdighed og mit liv, som jeg har ofret for dig og skænket dig. Er du uren og besmittet, så har du her dåbens og mit Ords bad, hvormed jeg vasker og erklærer dig ren og stedse og bestandig vil rense dig, indtil du skal stå helt ren og skøn for mig og alle skabninger.

Se, det er det herlige, kongelige bryllup i dette rige, som Kristus kalder Himmeriget. Det kommer vi til ved evangeliet, både indbudte og uindbudte, jøder og hedninger.

Nogle afviser evangeliet

Djævelens rige kæmper mod Guds rige og driver og tilskynder mennesker til ikke at høre og modtage dette glade, trøsterige budskab om denne bryllupsglæde i Kristus, men med vidende og vilje at foragte den, ja bekæmpe den, selv om de er kaldet og indbudt.

Dette er specielt sagt om jøderne, som er de først indbudte gæster, til hvem Gud har sendt sine tjenere, først fædrene og profeterne, dernæst apostlene. De vil ikke acceptere eller høre, at man taler et ord mere til dem om dette bryllup.

Sådan er det til alle tider med flertallet og den bedste del af befolkningen, som dog vil kaldes Guds folk og kirke. De har også langt større og vigtigere ting at varetage, som hvordan de kan opretholde deres skønne og herlige stand og væsen, som de kalder kirkens styre og herlighed.

De har nu fået deres dom, sådan som de ville have det. Men for at Kristus dog må få gæster til sit bryllup, må tjenerne altid fortsætte med deres prædiken og indbyde og kalde … fattige, krøblinger og halte, som han andetsteds siger. Det vil sige hedningerne, der ikke var regnet med til Guds folk og intet har, som de kan forlade sig på, men må være glade for, at de får lov til at komme med til dette bryllup.

Kirkens kendetegn

Men iblandt denne flok, som sidder til bords, findes der også en skurk, som kongen selv straks lægger mærke til, da han hilser på gæsterne. Han kan se, at han ikke har noget bryllupstøj på og derfor ikke er kommet for at ære brylluppet, men for at beskæmme brudgommen og den vært, som har indbudt ham. Det er et billede på dem, som også lader sig regne blandt de rette kristne, hører evangeliet, er i den rette kirkes ydre samfund og anstiller sig for mennesker, som om de er glade for evangeliet, men mener det dog ikke alvorligt.

(Kirken) er ikke dem, som forfølger Guds Ord og hans evangeliums tjenere. Derfor kan og skal de ikke af de kristne anses for kirkens lemmer, fordi de ikke har den samme lære og tro, men forfølger den. Lige så lidt som man kan holde åbenbare hedninger, muslimer og jøder for kirken eller dennes lemmer.

Denne person er uden bryllupstøj. Han forbliver i sin egen kødelige indbildnings, vantros og sikkerheds gamle laser, uden omvendelse og erkendelse af sin elendighed. Han trøster sig ikke af hjertet med Kristi nåde, forbedrer heller ikke sin livsførelse dermed, og søger ikke mere i evangeliet, end hvad der lyster hans kød.

Hvor troen derimod ikke er, er der ingen Helligånd og heller ingen frugter, som behager Gud. For den, som ikke i troen kender og har Kristus i sit hjerte, bryder sig kun lidt om Guds Ord, tænker heller ikke at leve derefter, men forbliver stolt, indbildsk, egensindig og tjener hverken Kristus eller næsten, selv om han i det ydre hykler og snyder med et falskt skin.

Søndagens tekst: Matt. 22,1-14

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Historien om kongesønnens bryllupsfest
1Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:
2»Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn. 3Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme.
4Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‘Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’
5Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning. 6Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel.
7Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt. 8Derefter sagde han til sine tjenere: ‘Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen. 9Gå derfor i stedet ud ved vejkrydsene og indbyd alle dem, der kommer forbi.’
10Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde – gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.
11Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde taget den udleverede bryllupsklædning på. 12‘Hør, min ven,’ sagde kongen, ‘hvordan er du kommet herind uden bryllupsklædning?’ Der var intet svar.
13Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse, 14for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.«