Lyt til din radar!

“Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt…”
(1. Joh. 2, 26-27)

Hvordan bedømmer man, når alt der siges er “godt”, bibelsk korrekt, nådegaverne er i funktion og manifestationer, som kan være fra Gud, sker i Jesu Kristi navn?
For umiddelbart må man jo blåstemple det ud fra, hvad man ser og hører. Alligevel er der eksempler på, at der er forkerte drivkræfter og motivationer.

Skal man bare vente på frugter eller afsløringer? Nej, det behøver man ikke; man kan lytte til den “radar”, Gud har givet alle kristne i deres ånd: salvelsen, Helligånden – og Han lærer os alt!
Helligånden er sandhedens ånd, og Han giver vidne og bekræftelse til sandheden. (Joh. 16, 13)

Så hvordan ved man om noget, der undervises er sandt, om det er “bibelsk” eller bare tilsyneladende bibelsk? Hvordan ved man om det overnaturlige, der er i funktion, er Helligånden og Åndens gaver og ikke en dæmonisk eller menneskelig efterligning eller en uren blandning?

Lyt til din “radar”! Lyt til Helligåndens vidnesbyrd i din ånd!

Hvordan er Helligåndens vidnesbyrd, din ånds radar?

Når Helligånden sanktionerer og bekræfter noget, kan Helligåndens vidnesbyrd være som en indre fred, hvile, tryghed eller “fløjlsblød” fornemmelse i dit hjerte. Det “føles” som en indre overbevisning og vished om, at det er ret. Den samme vished som man kan have, om at man er et Guds barn:

“Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.” (Rom. 8, 16).

På samme måde kan Guds Ånd vidne med din ånd om, hvad der er fra Gud og hvad der ikke er fra Gud.

Når noget ikke er fra Gud, ikke er sandt/bibelsk eller er en uren blandning, kan Åndens vidnesbyrd i din ånd, “radar”, virke som en indre uro, bedrøvelse, “betonfølelse”, modstand eller tøven/vægren.

Desværre lukker mange kristne af for dette, fordi de tror, at det er vantro, “en kritisk ånd”, oprør, mangel på lærevillighed, stolthed og så undertrykker de bedømmelsen i deres ånd. De tænker måske også: “Hvem er jeg? Når den forkynder siger det, så må det jo være sandt!”

Det farlige ved dette er, at jo mere man lukker af for sin ånd, for sin “radar”, des mere “sløv” og ufølsom bliver den. Når det først sker, kan man være modtagelig for de værste vildfarelser, da man i den grad har undertrykt sin ånd i falsk ydmyghed og falsk underordnelse.

Så vær opmærksom på signalerne fra din ånd, lyt til dem – lyt til din åndelige radar!