Eik Bistrup fortsætter som borgmester
Eik Bistrup (V) vandt slaget og fortsætter som Dragørs borgmester i den kommende valgperiode.
Først fire dage efter kommunalvalget indgik Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en konstitueringsaftale og peger på Eik Bidstrup til borgmesterposten.
Det oplyser Eik Bistrup selv.
“Det tillidsfulde samarbejde, som har medvirkket til en god udvikling i kommunen i de seneste 2 valgperioder, kan dermed fortsætte. Det giver et godt fundament for fastholdelse af en solid kommunal økonomi, service og velfærd de kommende 4 år,” skriver Eik Bidstrup på Facebook.
Først prøvede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti at blive enige. De havde hver tre mandater. Men de konservatives leder ønskede selv borgmesterposten og kunne ikke acceptere Eik Bistrup. Herefter fandt Venstre og DF sammen med Socialdemokraterne.
Ved kommunalvalget 21. november var borgmesteren den kandidat, der fik flest personlige stemmer. 929 blev det til eller 11,5 procent af det samlede antal stemmer i Dragør.
Eik Bidstrup stoppede som præst i en pinsekirke for 5 år siden. Efterfølgende var han i erhvervslivet som iværksætter, hvorefter han for tre år siden blev borgmester for Venstre i Dragør Kommune. Han arbejder bl.a. for, at der skal oprettes et privat fælleskirkeligt gymnaisum i hovedstaden.
Udsat for overfald
Kort før valget blev han overfaldet efter et økonomiudvalgsmøde i Dragør i oktober blev Eik Bistrup udsat for et ”overfald” af byrådsmedlem Svend Mathiesen fra Tværpolitisk Liste.
Efter mødet hamrede Mathiesen ifølge vidner Eik Bidstrup på skulderen, samtidig med, at han råbte en masse ukvemsord ned over den siddende borgmester.
Eik Bistrup tog på skadestuen og politianmeldte dagen derpå det hidsige byrådsmedlem, der åbenbart var utilfreds med, at han ikke var med i budgetforliget. Han kom i byrådet for Amagerlisten, skiftede derpå til Alternativet, men gik så ind i Tværpolitisk Liste. Ved valget fik denne liste tre mandater.
Til BT forklarede Dansk Folkepartis medlem af økonomiudvalget, Morten Dreyer, at borgmesteren var rystet.
– Jeg så det ikke selv. Jeg så vedkommende rejse sig hurtigt op og gå hen imod borgmesteren. Jeg var ved at samle mine papirer sammen. Vores forvaltning trådte hurtigt imellem og prøvede at dysse det ned, siger han til avisen og oplyser, at han selv tidligere har haft et sammenstød med Svend Mathiesen.
Til TV2 Lorry kaldte Svend Mathiesen sagen for ”absurd og grotesk”.
– Jeg prikkede ham kun på skulderen, sagde Mathiesen, som nu ville anmelde borgmesteren for falsk anmeldelse.
Tidligere præst
Til Udfordringen fortalte Eik Bistrup dengang:
– Når jeg melder ham for vold, så er det ikke bare et prik på skulderen. At melde en kollega til politiet gør man kun, hvis det er alvorligt. Men da det er en politiefterforskning, så kan jeg ikke udtale mig om den del, før undersøgelsen er overstået.
Jeg vil dog sige, at det var meget grænseoverskridende både fysisk og verbalt.
Trusler mod familien
– Hvad siger din familie til det?
– De er selvfølgelig berørt af det. Ikke mindst de mange ubehagelige henvendelser, jeg har fået fra mennesker både på fb og på mails, siger Eik Bistrup.
– Jeg har oplevet folk, der har kaldt mig en tudetøs, ønsket at jeg blev slået ihjel i trafikken, spurgt hvor mine børn går i skole (man må formode for at give repressalier), kaldt mig ømskindet, sagt jeg selv har bragt mig i denne situation, at jeg selv har fundet på sagen (hvem vil udsætte sig selv for sådan en shitstorm?) og i det hele taget hyldet vold mod politikere.
– Opfatter du det som angreb, fordi du er kristen, eller er det bare sådan det er, når man er i politik?
– Nej, jeg tror ikke, det er fordi jeg er kristen. Det er heldigvis også kun få, der opfører sig sådan. Men man må altid sige fra overfor sådan en opførsel.
Politik handler om at tage debatten i det politiske rum. Lige så snart den tages udenfor med trusler m.v. så er det en farlig glidebane, advarer Bidstrup og tilføjer:
Vil ikke svine til
– Jeg er ikke er ude på at svine byrådsmedlemmet til, som han gør med mig. Det er også en af grundene til, at jeg ikke går i dybden med det. Det er en trist situation og mit ærinde er ikke at angribe tilbage, men påtale uretfærdigheden.
– Og hvordan er opbakningen fra de øvrige i byråd?
– Mit indtryk er, at de også er rystede over opførslen, men de ønsker ikke at blande sig.
Derfor er det også vigtigt at sige, at det ikke handler om politik eller partiers kamp – men om et medlem af byrådet, der ikke kan opføre sig ordentligt.