Dom eller opmuntring?

Teksten i Matt. 25,31-46 til ”Sidste søndag i kirkeåret” kaldes ”Verdensdommen”. Den fortæller os, hvordan vi gennem at tjene vores næste tjener Jesus: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”. (Hverdagsdansk. Matt 25,40).

Dette vers opmuntrer os til i praksis at gøre det, som er livets mening.

Livets mening ligger i ”Det dobbelte kærlighedsbud”: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte sjæl og sind – og din næste som dig selv.

Og hvordan gør man det i praksis? Ved at lovprise Gud og ved at gøre godt mod næsten. Og man kan endda gøre begge dele på en gang: ”Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”. (Den autoriserede. Matt, 25,40).

Gud elsker, når vi som hans børn tilbeder og takker ham. Og Gud elsker, når vi som hans børn gør godt imod hinanden.

Hvad er vigtigst?

Begge er vigtigst for Gud! Det forstår jeg let, fordi jeg er far til tre børn. Det ville være forfærdeligt for mig, om de tre elskede mig og gjorde alt for at gøre mig tilpas, men ødelagde livet for hinanden. Som far vil jeg begge dele: At mine børn elsker hinanden, og at de elsker mig. Ingen af delene dur alene. Begge er vigtigst!

Men teksten kaldes jo ”Verdensdommen” … skal vi så ikke være bange for dommen? Nej. Vi skal tage teksten som en formaning om, at Gud hader et hykleri, hvor vi elsker ham, men ikke vores næste – for han elsker jo hvert eneste menneske lige så meget, som han elsker dig og mig.

I dette reformationsjubilæumsår har vi hørt det 1000 gange: ”Af nåde er i frelst ved tro” (Ef. 2,8). Og Luthers formulering: ”Troen alene, nåden alene, Kristus alene”. Man kan næsten få den tanke, at vi skal passe på ikke at gøre noget. Og så kan det blive meget stillestående og kedeligt at være kristen.

Vi kan ikke ”gøre” os til en plads i Himlen. Alt hvad der skulle gøres, er ”gjort” af Kristus selv. Men han har kaldet os til at bruge vores energi til at gøre godt. Al den energi, som andre religioners folk må bruge for at prøve at sikre deres frelse, den har han sat os fri til at gøre godt med.

Det er godt at gøre godt

Halvdelen af livets mening ligger i at gøre godt. Og den mening opmuntrer ”Verdensdommen” os til at leve helt konkret i. Og siger endda, at vi derved også får den anden halvdel af livets mening med. Det er godt at gøre godt – hvis det er godt for dem, vi gør det imod.

Jeg beder næsten hver dag: ”Herre fyld mig med din Helligånd, så jeg løber over med det, du fylder mig med”. Jeg tænker ikke, at så er det bare godt alt det, der ”flyder” ud til mine omgivelser gennem mig. Men jeg har en tro på, at noget godt vil der flyde. Og så skal jeg selvfølgelig også sætte min vilje ind på at være opmærksom på alle mulige behov hos mennesker i mine nære omgivelser og ude i verden og konkret prøve at gøre, hvad jeg kan.

Når det lykkes, gør det mig glad, både når jeg ser, at det løftede et menneske, og når jeg tænker på glæden i Himlen. Tænk hvilket meningsfyldt liv vi får lov at leve – og så er der endda noget endnu bedre til os bagefter.
AMEN!

NB: Hvis du stadig ikke kan se opmuntringen pga. frygt for dommen, må du læse Jesu ord i Johs. 5,24: ”Den der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet”.

Søndagens tekst: Matt. 25, 31-46

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Den afsluttende dom
31Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, 32 og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham.
Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. 33 Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre. 34 Derefter vil han sige til dem på højre side:
‘Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. 35 I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36 og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’ 37
De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‘Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38 Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39 Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40 Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’
41 Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‘Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. 42 I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. 43 I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’ 44
Da vil de svare på samme måde: ‘Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’
45 Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’ 46 Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.«