Brug for omprioritering hvis vi skal redde miljøet

En række områder i vort samfund vil de kommende år byde på store tekniske udfordringer for at sikre en bæredygtig udvikling, dvs. en udvikling, hvor der spares på jordens resurser både på fødevareområdet, på energiområdet samt indenfor de mange råstoffer, som indgår i det daglige forbrug.

Bæredygtig

Bæredygtigheden omfatter i allerhøjeste grad også, at man sigter mod at få nedbragt udslippet af drivhusgasser, som i disse år er inde i en uheldig udvikling, hvor man med faretruende hast nærmer sig grænsen for, hvad vores klode kan tåle i relation til global opvarmning.

Den bæredygtige levevis kan og skal udleves af den enkelte borger, og landets overordnede politik skal understøtte bæredygtigheden og udstikke en samfundsudvikling, der på ALLE områder inddrager hensynet til vort miljø.

Er vækst altid godt?

Det allerførste dogme, der må brydes med, er, at vækst er godt for samfundsudviklingen. Mange politiske tiltag begrundes med, at de er gode, fordi de skaber vækst. Begrebet vækst benyttes unuanceret, og desværre er meget af den vækst, der skabes, direkte skadelig.

Med flere og flere mennesker kan man selvfølgelig ikke undgå vækst, men fokus skal ikke være på væksten, men på, hvorledes vi afværger de negative konsekvenser af denne vækst.

Det vil fremover blive meget vigtigt, at vi omprioriterer vores udvikling, så bæredygtighed kommer i første række og væksten i anden række. Denne omprioritering vil også kunne skabe arbejdspladser og dermed indtjening, hvilket man heldigvis er begyndt at indse på en række områder. Den enkelte samfundsborger skal tilbydes en række valgmuligheder i sit daglige forbrug/liv. Samtidig må man via en række adfærdsregulerende tiltag styre hen mod den miljømæssigt rette udvikling.

Fossilfrit samfund i 2050

Danmark har en politisk ambition om, at vi skal være uafhængige af olie, kul og gas i 2050, dvs. om godt 30 år.
Det betyder, at der allerede nu skal investeres langt mere i alternative energiformer og i teknologiske løsninger, der vil nedsætte vort energiforbrug væsentligt.
Vores planlægning af samfundsudviklingen skal kort og godt styres, så den er i harmoni med det ambitiøse mål for 2050 – og styringen af et så ambitiøst mål må i allerhøjeste grad ske fra politisk hold.

Desværre må man i dag konstatere, at en række samfundsprojekter går i direkte modsat retning, hvilket må stoppes så hurtigt som muligt, mens vi trods alt har tiden til det, selvom den med et udviklingsperspektiv er knap. Udviklingen skal også dirigeres internationalt bl.a. via FN, og der må man hilse COP-21 aftalen fra Paris velkommen, men forudsætningen for, at dens mål skal nås er, at de enkelte lande kort og godt gør det nødvendige benarbejde, som ikke altid er så nemt, som det lyder til.

Tre områder

Vort energiforbrug er i store træk centeret om 3 kerneområder:
1. Opvarmning af bygninger (fabrikker, øvrige erhvervsbygninger, offentlige bygninger, boliger mv.)
2. Transport (biler, tog, fly, skibe mv.)
3. Industriproduktion og øvrige erhvervsaktiviteter, herunder landbrug og skovbrug.

Transportsektoren

På transportsektoren skal vi mindske afhængigheden af fossile brændsler, og her ligger de største udfordringer, da de mulige alternativer her og nu er begrænsede, og der derfor vil blive brug for en stor forskningsindsats for at finde alternative drivstoffer.

Biler og motorveje

Det betyder også, at vi i høj grad skal prøve at mindske brugen af bl.a. private biler i den daglige transport, hvilket ikke sker med den nuværende udvikling, hvor man søger at gøre bilerne billigere, så en hustand fremover vil kunne have råd til mere end én bil.
Biler bør fremover pålægges differentierede afgifter, der klart tilgodeser biler med det mindste CO2 udslip – ikke blot målt i daglig brug, men set i et samlet livscyklusperspektiv (”vugge til grav”-perspektiv), hvor også den CO2-mængde, der indgår i bilens produktion medregnes.

Man udvider hele tiden vort motorvejsnet, som resulterer i flere biler på vejene, så den ønskede reduktion af rejsetiden bliver marginal. Tendensen med at øge hastigheden til 130 km i timen på vore motorveje og 90 km på ikke-motorveje bør stoppes, da det dels øger antallet af ulykker, som statistik og den seneste trafikforskning har vist, selvom mange trafikordførere hævder det modsatte, baseret på deres mavefornemmelse.

En forøgelse af hastigheden fra 110 km/time til 130 km/time øger også en bils energiforbrug ret markant (15-25 %), hvilket er endnu en grund til at moderere hastigheden på motorvejene.

El-tog og vindmøller

En satsning på hurtigere og mere effektive offentlige transportmidler vil kunne afværge denne uheldige udvikling, men netop i disse år satses der mere og mere på privat transport fremfor offentlig transport, eksempelvis med elektriske tog.

Netop ved at anvende elektriske tog vil man kunne overvinde barrieren mellem fossile brændstoffer og vedvarende energi i form af eksempelvis vindmøllestrøm samt solenergi. Der hvor denne barriere kan brydes, skal man forsøge, også selvom det måske koster lidt mere tid for den enkelte forbruger.

Energiforbrug og forskning

Mht. alternative energiformer skal der ske en større anvendelse af biomasse som alternativ til fossile brændstoffer. Fremstilling af alternative flydende drivmidler til biler må der ses på, det være sig både 1. og 2. generations biobrændsler. Biobrændsler er et godt CO2 neutralt drivmiddel både ved landtransport, men også til anvendelse indenfor luftfarten, hvor der også skal gøres noget drastisk de kommende år.

Flere flyrejser koster

Netop luftfarten har et stort problem i disse år, da den stiger 6-7 procent om året. Det bliver relativt billigere og billigere at flyve, så eksempelvis prisen på en flybillet til London er lavere end prisen for en togbillet fra København til Århus. Det betyder også, at mange mennesker foretager længere og længere ferierejser.
En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at mange seniorer foretager op til 5-6 rejser hvert år til fjernere feriemål. For et ægtepar, der foretager 6 oversøiske flyrejser på et enkelt år, svarer dette til kørsel i personbil på 150.000 km. Der bør derfor arbejdes for, at der pålægges en afgift på flyrejser, som kan reducere rejselysten. Denne afgift kunne eksempelvis benyttes til at udvikle mere CO2-neutralt flybrændstof.

Energi-forskning

Der skal i det hele taget satses langt mere på forskning indenfor energiteknologi og alternative brændstoffer.
I disse år har man desværre beskåret den danske forskning på universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner.
Dette står i skærende kontrast til et øget forskningsbehov, både på energiområdet, men også mere generelt, da Folketinget gang på gang nævner, at vi skal basere vores fremtid på et velunderbygget vidensamfund, hvor fremtidens valutaindtjening skal ske.

Energi-lagring

Energilagring vil fremover spille en afgørende rolle i forbindelsen med overgangen fra fossile brændstoffer til bæredygtig energiproduktion via sol og vind. Der er endvidere et stort erhvervspotentiale i energilagring, da det kan skabe arbejdspladser og indtægter, idet resten af verden vil efterspørge denne teknologi. I 2016 havde 68 danske virksomheder aktiviteter indenfor energilagring og energikonvertering, hvor det er muligt at omdanne strøm fra vindmøller til eksempelvis brint og methanol, der kan gemmes og distribueres.

Genbrug og nedsat forbrug af råstofresurser

Udover besparelser og nytænkning på energiområdet bør vi også satse på at spare på jordens øvrige resurser, specielt set i lyset af den generelle befolkningstilvækst samt ønsket om at flere og flere mennesker vil have øget deres materielle levestandard.

Det er derfor afgørende, at vi får et opgør med ”brug og smid væk”-kulturen, som efterhånden styrer hele vores industrielle produktion.
Vi må også blive bedre til at genanvende vore store mængder affald, eksempelvis plastik.

Der bør indføres et landsdækkende sorteringssystem, der kan nedsætte resurseforbruget samt luftforureningen fra vore forbrændingsanlæg, hvor store mængder plastik i dag går op i røg.

Hans Otto Holmegaard Kristensen er civilingeniør og ejer af konsulentvirksomheden HOK Marineconsult Aps.
Hans Otto Kristensen har de seneste 20 år bl.a. arbejdet intenst med skibes energieffektivitet og udslip af emissioner.
Han har som rådgiver for de danske myndigheder været en af hovedaktørerne bag tilblivelsen af beregningsmetoderne og kravene til skibes energieffektivitet så vel i IMO som i EU. Har bl.a. været ansat på Danmarks Tekniske Universitet som seniorforsker og adjungeret professor. Han er nu gået ind i Kristendemokraternes miljøudvalg og har holdt et foredrag på partiets landsmøde, som her gengives i kortere udgave.