Godt sagt af de kendte

Lasse Spang Olsen

Stunt-Lasse: Jeg er på vej til at tro…

– Jeg vil stadig ikke kalde mig religiøs eller troende på nogen måde. Dertil er jeg ikke modig nok endnu. Men jeg tror. Jeg tror helt sikkert og har faktisk også haft meget glæde af en samtale eller to med det, I nok kalder Jesus, som jeg indtil videre vil tillade mig ikke at kalde noget navn – ikke før jeg kender ham, eller det, lidt bedre.

Det siger Lasse Spang Olsen, stuntman og tv-producer af en serie om alternativ helbredelse, efter at have oplevet et overnaturligt mirakel efter kristen forbøn.

Lasse Spang Olsen udfordrer livet. Bl.a. har han ladet sig korsfæste og oplevede døden et kort øjeblik.

– Men næste gang jeg dør – så ved jeg, hvem jeg skal tale med – og måske bliver jeg en dag så modig, at vi kan snakke lidt sammen inden da…, siger Lasse Spang Olsen i Udfordringen uge 2, 2015.