Hvorfor kan I ikke li’ os russere?

(Læsetid: 7 minutter)
Masja Gnevsheva læser dansk på Moskvas Statsuniversitet og har været i Danmark flere gange.

– Problemet er mere åndeligt end politisk, forklarer Iben Thranholm de studerende under sit besøg på Moskvas universitet.

Hvad får unge russere til at interessere sig for Danmark og for at lære at tale dansk?

Masja Gnevsheva er 20 år og datter af en russisk ortodoks præst. Hun har læst dansk i tre år på Moskvas Statsuniversitet og har besøgt Danmark flere gange, blandt andet da hun var på ophold på Askov Højskole i tre uger.

Eventyrets land

Interessen for Danmark startede, da hun som barn læste H.C. Andersens eventyr i russisk oversættelse. Dengang vidste hun ikke, hvordan dansk lød. Da hun første gang hørte det, synes hun det lød mærkeligt og helt uforståeligt. Men nu hvor hun selv har lært det, kan hun godt lide sproget.

“Jeg valgte at læse dansk, fordi det er så lille et sprog. Alle kan tale engelsk, så konkurrencen er meget stor. Med et lille sprog som dansk er der meget større mulighed for at få arbejde, fordi så få kan tale det”, fortæller Masja Gnevsheva på flydende og velklingende dansk.

Hun forestiller sig en karriere som oversætter og tolk og har allerede prøvet kræfter med rollen, da hun blev hyret som oversætter for en dansk juletræsproducent, der sælger juletræer i Rusland.

“De russiske graner er alt for store til at tage ind i stuen, så de danske juletræer er populære blandt de russere, som har råd til det”, siger Masja Gnevsheva og forklarer, at normansgran er russernes favorit.

På spørgsmålet om hvad den største forskel på Danmark og Rusland er, svarer hun: “Størrelsen. I Rusland er alt stort, og i Danmark er alt småt. Det gælder bygninger, veje og afstande.
Og i Danmark spørger folk altid: hvor arbejder du? I Rusland spørger man: hvad interesserer du dig for? I Danmark arbejder de fleste med det, som interesserer dem. I Rusland arbejder mange for at tjene til livets ophold og interesserer sig for noget helt andet.

50 års dansk-undervisning i Rusland

Moskvas Statsuniversitets hovedbygning er en af “Stalins syv søstre”, som er syv gigantiske hvide skyskrabere, der er bygget i amerikansk stil og alle opført i 1950’erne. Campus ligger i et grønt område i udkanten af centrum, der hedder Spurvehøjene.

Statsuniversitet er grundlagt i 1755 og har omkring 40.000 studerende, over 6.000 professorer og lektorer og modtager hvert år cirka 4000 udvekslingsstuderende fra hele verden.
Universitetet har ni forskningsinstitutter, 39 fakulteter og mere end 300 afdelinger, herunder Det filologiske Fakultet, som udbyder danskundervisning.

Elvira Krylova er dr. phil og lingvist. Hun både forsker og underviser i dansk. På et imponerende og fejlfrit dansk fortæller hun, at “dansk er et utroligt interessant sprog at forske i på grund af dets fonetik med stød og de mange vokaler, hvis udtale forvolder de fleste russere en masse besvær i starten.”

Nogle af Elvira Krylovas forskningsresultater er med i Erik Hansen og Lars Heltoft’s grammatik over det danske sprog.

Elvira Krylova fortæller også, at det i år netop er 50 år siden, at det første danske hovedfagshold blev oprettet på Moskvas Statsuniversitet i 1967. I marts måned blev jubilæet fejret med 170 deltagere.

Der er også knyttet et dansk lektorat til fakultetet, som Forskningsministeriet finansierer for at knytte bånd mellem uddannelsesinstitutter, og som i øjeblikket beklædes af ph.d Maria Pontoppidan.

Der er mange danske forfattere, som i tiden løb har gæstet de russiske danskstuderende i Moskva, heriblandt Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Ida Jessen, Søren Ulrik Thomsen, Christian Mørk, Carsten Jensen og Iselin Hermann.

– Dansk er et utroligt interessant sprog, siger dr. phil. Elvira Krylova. Hun er lingvist og underviser i dansk på Moskva Statsuniversitet. I hånden holder hun ”Den danske begrebsordbog”.
“Hvad skal vi gøre for at I kan lide os?”

En lørdag eftermiddag i starten af november måned er turen kommet til mig. Elvira Krylova, som jeg mødte tidligere på året til en receptionen på den danske ambassade i Moskva, har inviteret mig til at komme og give indblik i den danske medieverden.

De studerende vil gerne forstå, hvordan den danske medieverden fungerer, og de følger med i nyhederne fra Danmark.

Da nyheden om, at forsvarsministeren Klaus Hjorth Petersen for nylig har udtalt i danske medier, at Danmark skal bruge 12 milliarder kroner på at forsvare sig mod Rusland og en invasion af de baltiske lande, er de russiske studerende interesserede i at høre, hvordan det kan være at det lille land, de så godt kan lide, nu er blevet fjendtligt indstillet overfor Rusland.

En af de mandlige studerende spørger, om jeg tror, der er noget, russerne kan gøre bedre, så danskerne kommer til at kunne lide dem?

Jeg svarer, at det næppe bliver politikere, som forbedrer forholdet, men derimod hvis russere og danskere møder hinanden personligt. Jeg kender flere danskere, der har været negative overfor Rusland på grund af det, de har læst i medierne, men som efter besøg i landet helt ændrede mening og blev begejstrede for landet.

De studerende lytter og tænker. Især er de optaget af min udlægning af, at det er på grund af Ruslands kristne genfødsel, at Vesten – og også Danmark – tager afstand fra Rusland og at det mere er en åndelig kamp end en politisk, der foregår.

Putin passer til udviklingen

Under spørgerunden stiller jeg et spørgsmål til de studerende, som jeg selv ofte bliver konfronteret med: Er Rusland et demokrati?

En af de studerende forklarer på et nydeligt dansk, at demokratiet er meget nyt for russerne, og at de altid har været vant til, at en anden fortalte dem, hvad de skulle gøre. Først var der Peter den Store, dernæst zaren og så det sovjetisk politbureau, der bestemte, hvordan tingene skulle være.

De studerende er enige om, at Rusland er på vej mod større individualisering, men det tager tid, og Vesten må have mere tålmodighed. En af de studerende peger også på, at Vestens opfattelse af Putin som en ny diktator er fordrejet. Putin er et billede på befolkningens tilstand. Han repræsenterer bare folket.

En på rækkerne mener dog, at Putin nok kan sammenlignes med en slags zar, men at det ikke nødvendigvis er negativt. Sådan vil russerne gerne have det lige nu. Putin passer til udviklingen. Og er demokratiet da ikke, hvad flertallet ønsker?

Rusland er god jord for kristendommen

Russerne er på mange måder langt mere optaget af de værdier, som skal forme samfundet end af demokrati som en form i sig selv. Og her spiller den russiske ortodokse kirke og genopblomstringen af kristen tro efter Sovjetunionens sammenbrud en enorm vigtigt rolle.

Michail Chediya er 28 år. Han læser engelsk som hovedfag, men da universitet tilbød ham at læse dansk som bifag, sprang han til. Han er troende og fortæller:
“Efter kommunismens sammenbrud har russerne behov for at finde en ny vej. Og her spiller kirken en større og større rolle. Der bliver bygget nye kirker, og der er kommet flere nye tv-kanaler om tro”.

Michail Chediya er ikke af den opfattelse, at den russiske regering bruger kirken hverken politisk eller nationalt, men at de respekterer kirken og dens plads i samfundet.

“Rusland er god jord for kristendommen at så og høste i nu”, understreger han.

Læs også