Er jeg sær fordi jeg samler på servietter som voksen?

Kære Suh.
Jeg er en voksen kvinde på 56 år, som samler på servietter.

Det kom sig af, at jeg for nogle år siden skulle have ryddet ud i nogle kasser i kælderen og så fandt jeg mine gamle kasser med servietter fra da jeg var barn!

Det var simpelthen så nostalgisk og hyggeligt at se dem igen, så jeg nænnede ikke at smide dem ud, men begyndte så småt at samle igen. Da jeg forleden fortalte det til en af mine veninder grinede hun lidt og sagde ”nå, jeg troede det kun var for børn”.

Jeg tror ikke hun mente det i nogen ond mening, men jeg blev faktisk lidt ked af det, og tænker nu på, om det er sært, at jeg samler på servietter som voksen? Men er det ikke lige meget om man samler på det ene eller det andet, nogle samler på frimærker, mønter o.s.v.?

Jeg bor alene, og har det fint med det, men vil jo helst ikke ende som en sær gammel dame.
Serviet-damen

Kære Serviet-dame.
Saml du blot roligt videre på dine servietter, for du har helt ret: Mange mennesker i alle aldre samler på et eller andet, frimærker, mønter, fodboldtrøjer, krus, glas, vine, bøger, blade, souvenirs o.s.v. Hvad det er man samler på, er mindre vigtigt, det vigtigste i den sammenhæng er, om det bringer dig glæde og fornøjelse, og det lyder det som om, at det gør.

Det må selvfølgelig ikke tage overhånd således, at det begynder at gå ud over økonomien, renligheden, pladsen i hjemmet og hensynet til andre mennesker, men det er der jo heller ikke tale om i dit tilfælde.

At samle på noget er en hobby, på fod med så meget andet. Igennem denne hobby kan man udover fornøjelse og glæde opnå adspredelse, udfoldelse (eller opøvelse) af ens når man evt. bytter, deler eller udveksle erfaringer med andre, der har samme interesse.

Desuden kan der gå ”sport” i det ved, at man efterhånden synes om at ”præstere” sit bedste ved at opstøve de ting/genstande, som man mangler, eller at man lægger sig ekstra i selen for at erhverve sig ”en ny”.
At din veninde får sagt den sætning forstår jeg sådan set godt kan gøre dig lidt ked af det. Mellem linjerne kan det lyde som om, at hun synes, det er barnligt at samle på servietter, hvilket hun muligvis faktisk synes, men for det første er det sundt at have kontakt til sit indre legebarn, det holder os unge indeni, og desuden behøver I heldigvis ikke at mene det samme om det. Hun har vel også nogle interesser, vaner eller holdninger, som ikke interesserer dig/du ikke er enig i?

Dog, i et venskab er det nødvendigt, at man respekterer hinanden og hinandens følelser, så din veninde skylder dig naturligvis at respektere denne din interesse, uanset hvad hun i øvrigt selv mener om det. Episoden skulle nødig gå hen og ødelægge noget mellem jer, så hvis du oplever, at du igen og igen vender tilbage til hændelsen i dine tanker, og at du faktisk er irriteret på hende eller er ked af det, så få talt med hende om det.

Hun vil højst sandsynligt kunne se tingene også fra din side, og mon ikke I uden de større problemer får ryddet den af vejen.

Held og lykke med samlingen.
Hilsen Suh