Frihed til at tro på Gud bør stå over politiske ideologier

Af Iben Thranholm Cand. teol. og journalist. Samfundsdebattør.
Iben Thranholm, Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

I USA har det allerede i lang tid været svært, hvis man som bager ikke ville lave en bryllupskage til fejringen af en homoseksuel vielse. Det har skaffet adskillige kristne bagere retssager på halsen, som har betydet at de har måttet betale dyre sagsanlæg eller har mistet store dele af deres indkomst, fordi de helt måtte opgive at bage bryllupskager for at undgå presset fra homoseksuelle par. Nu er det de danske folkekirkepræster, der er truet. De, som af trosmæssige årsager ikke vil vie et homoseksuelt par, risikerer slet ikke at komme i betragtning, når de søger et embede.

At præster, der ikke vil forestå homoseksuelle vielser er under stigende pres, viser en verserende sag i Brønshøj Kirke i København. Kirken søger ny præst, og et af kravene i stillingopslaget er, at vedkommende vil vie to af samme køn. Den kirkelige højrefløj, hvor mange præster ikke ønsker at vie homoseksuelle, mener, at kravet tangerer diskrimination. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, mener til gengæld, at det er en fordel, at menighedsrådet melder klart ud, fordi der skal være åndsfrihed, uanset om man som præst er imod eller for vielse af et par af samme køn.

Men det er efterhånden ret tydeligt, at det er yderst tvivlsomt, om der gælder samme åndsfrihed for præster, der er imod homoseksuelle vielser som for dem, der ikke er. De er i hvert fald under hårdt pres. LGBT Danmarks forperson Peder Holk Svendsen udtaler, at ikke kun folkekirkens præster, men også imamer, katolske præster og frikirkepræster bør miste retten til at nægte at vie homoseksuelle.

I sidste måned foretog TV 2 Nyhederne en rundspørge blandt folkekirkepræster. Her svarede 20 procent, at de ikke ønsker at benytte vielsesritualet for to af samme køn.

Denne femtedel af folkekirkens præster bør tænke sig meget grundigt om nu og handle, før det er for sent. De må appellere til biskopperne om at slå fast en gang for alle, at det i et stillingsoplag aldrig må blive et krav, at en præst skal vie par af samme køn. Bliver det først prodecure, at stillingsopslaget indeholder sådant et krav, har folkekirken mistet sin åndsfrihed til fordel til en bestemt politisk ideologi. Der må der da vel være bare én biskop, som kan se, at friheden til at tro på Gud altid må stå over politiske ideologier.