Jesus kommer til os i livets kaos

Kære læser, midt i denne kaotiske beretning er der tre vigtige ting!

For det første:

En far med en syg søn…
Når vi står over for en mystisk fortælling i Bibelen, kan vi meget nemt begynde med alt det, vi ikke forstår – det med ånden og fråden og ild og vand. Og så flyttes vores fokus væk fra historiens fokus på Jesus!

Så lad os begynde med det, vi forstår: at Jesus lytter til bøn.

I min nye børne-andagtsbog, Candy Floss, har jeg skrevet om en nat, hvor mit ældste barnebarn, dengang to år, skulle overnatte hos os. Han faldt i søvn fra Kbh. til Græse. Han sov, da hans far bar ham ind i en seng ved siden af min. Han sov, da hans forældre kørte. Men om natten kl. 2 sov han ikke længere. Der var helt mørkt, og han anede ikke, hvor han var. Så spurgte han på en sød barnemåde ud i natten ”Kan nogen lælpe mig?” ”Ja” sagde jeg, ”Det kan farmor!” – og jeg gav ham et knus og puttede dynen om ham, og han sov trygt videre…

Men barnespørgsmålet i den mørke nat, ”Kan nogen lælpe mig?” – det er det, vi stiller, når alt går i sort. Det er det, faderen ville spørge Jesus om, da han kom med sin syge søn og med al sin smerte… ”Kan nogen hjælpe mig?” Og Jesus, fredens og håbets Gud, rækker hånden ind i nattens mørke og kaos, og siger: ”Ja, det kan jeg!”.

For det andet:

Nogle kirkefolk, der vil selv!

Faderen i historien har sikkert prøvet alt for sin syge søn. Måske læger, sygehus osv… Intet har hjulpet… Så tænker han: ”Nu må jeg prøve alternativ helbredelse”, og alternativet blev Jesus…

Det er dér, at denne far mødes af nogle kirkefolk, disciplene, der bliver mægtig begejstrede for, at han kommer med sin søn! De føler, at nu er det dem, der er i fokus.
Men det lykkes ikke for dem. Det gør det sjældent, når det er mennesker og ikke Jesus, der blir det vigtigste…

Kære læser, læg lige mærke til en vidunderlig ting i beretningen, at midt i alt det kaos, der er omkring drengen og hans far, dér har Jesus tid til at spørge, hvor længe drengen har haft det sådan, og til at lytte til faderens sorgfyldte fortælling om håbløshed…

Sådan er Gud – han har tid til at lytte til os. Og hver gang vi beder, er det Guds håb, at vi også lytter til ham og ser, at han rækker sin hånd ind i mørket med fred…

Den dag måtte de alle træde til side og se, at Jesus kommer til os i livets kaos og mørke. Jeg tror, det er derfor, Jesus siger ”Alt er muligt for den, der tror” – fordi Gud handler i verden i dag….

Nogle gange med helbredelse, nogle gange med tilgivelse og håb – altid med fred…

For det tredje:

Jesus bringer fred…
Min kære læser, nu gælder det dig.
Prøv at stå med håndfladerne vendt opad. Se på dine åbne håndflader. Forestil dig, at her står du og bærer dit livs kaos og byrder.

Spred fingrene og forestil dig, at alle dine byrder ligesom varmt, tørt sand løber ud mellem fingrene på dig – forestil dig, at du virkelig slipper dine byrder – ligesom faderen gav al sin smerte med sønnen til Jesus.

Se på dine hænder og bed ganske stille om, at Gud vil handle, fylde dine tomme hænder og dit liv med fred og håb og kærlighed. Du kan også bede faderens ord som dine egne: ”Jeg tror, hjælp min vantro”…

Den dag forstod de, at Gud lever og velsigner – det gør han også i dag…

Den engelske ærkebiskop William Temple kunne heller ikke forklare alt om Gud. Men han siger med et smil:
”Når jeg beder til Gud, sker der tilfældigheder…
Når jeg ikke beder, sker de ikke…”

Må håbets og fredens Gud velsigne dig med masser af tilfældigheder!

Søndagens tekst Mark. 9, 14-29:

(Fra Bibelen på hverdagsdansk)

Alt er muligt for den, som tror

14 Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde. 15 Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham. 16 Så spurgte Jesus dem: »Hvad drejer diskussionen sig om?« 17 »Mester,« råbte en mand i skaren, »jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd. 18 Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.« 19 »Åh, I vantro mennesker!« udbrød Jesus. »Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.« 20 De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden. 21 Jesus vendte sig mod drengens far: »Hvor længe har han haft det sådan?« »Fra han var ganske lille,« lød svaret. 22 »Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os – hvis du kan!« 23 »Hvis jeg kan?« sagde Jesus. »For den, som tror, er alting muligt.« 24 »Jeg tror!« råbte faderen. »Hjælp mig med min vantro!« 25 Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: »Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!« 26 Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: »Han er død!« 27 Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene – og han blev stående. 28 Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?« 29 »Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,« svarede han.