Mennesket har spillet fallit

(Læsetid: 2 minutter)
Af Henrik Engedal

”Jeg har genfundet min tro på menneskeheden”, siger man, når man oplever, at mennesker gør noget uventet godt mod hinanden. Men lad være med at stole så meget på menneskeheden, det er en dårlig løsning.

Man siger det ofte med et glimt i øjet, men bag den slags lidt uskyldige udsagn om troen på menneskets formåen ligger der måske et vedtaget verdensbillede hos mange af os?
Vi mennesker kan helt sikkert klare mange ting i egen kraft. Det er der ikke nogen tvivl om. Og vi kan inspirere hinanden.

Men se på alle krigene, se på forvaltningen af jordens ressourcer, på fordelingen af mad og rigdom i et større perspektiv. Se på ondskaben mellem os mennesker.

Det er jo fuldstændig tydeligt, at vi mennesker ikke kan løse verdens eller bare vores families problemer. For så havde vi vel gjort det? Mennesket har spillet fallit, kunne man måske sige, hvis man gerne ville lave en smart overskrift i en avis.

Men ikke desto mindre, så er det på tide, at vi stopper dyrkelsen af os selv. Lad være med at tro på, at det grundlæggende handler om, at vi skal have mere viden, eller at den sociale arv skal brydes. Det er ikke her, kernen af menneskets problemer er.

Problemet er den syndige natur, som vi alle har. Vi har brug for noget, der er bedre end os, som kan sætte os fri fra synden. Og det er Gud. Som der står i Bibelen, så er det dumt at tilbede skabningen fremfor skaberen. Hvis vi ønsker et bedre liv, så har vi brug for at få fornyet vores tanker og hjerter. Det er hér, den sande forandring sker, og det er altså kun Gud, der kan gøre det.

Så er det ikke på tide, at du lader Gud forny dig og stoler på ham i stedet for troen på dig selv?

Læs også