Kan en gnaver varsle forår?

(Læsetid: 3 minutter)
I komedien ”Groundhog Day” (En ny dag truer) fra 1993 spiller Bill Murray en meteorolog, som modstræbende må bøje sig for det lille skovmurmeldyrs forudsigelser af vejret.

I USA er Kyndelmisse d. 2. februar kendt som ’Groundhog Day’, hvor en gnaver menes at have evnen til at forudsige, hvornår foråret kommer.

Ifølge legenden betyder det yderligere seks ugers vinter, hvis Punxsutawney Phil i det nordvestlige Pennsylvania på Groundhog Day ser sin egen skygge. Synet af skyggen skulle nemlig skræmme det nu 131-årige(!) dyr tilbage i hulen igen.
Naturligvis er der tale om fake news, når det gælder det sagnsomspundne murmeldyr. Men behovet for at tage varsler om vejret og vinterens længde kender vi også fra danske kyndelmisse-traditioner.

Den kristne helligdag

Kyndelmisse eller lysfesten er oprindelig en katolsk helligdag til minde om Marias renselse fyrre dage efter jul. Siden det 4. århundrede har den kristne kirke fejret, at Maria og Josef tog Jesus med i templet. Her profeterede den gamle Simeon nemlig ifølge Lukasevangeliet kap. 2, 25-32, at det lille barn skulle være et lys for hedninger.
Denne profeti er vigtigere end mindet om Marias renselse, og i kirken er begivenheden derfor blevet til Candelarum Missa eller lysmesse. I den katolske kirke har man også tradition for at indvie alle de lys, som skal bruges i kirken resten af året.

Lysfesten i vintermørket

Digteren St. St. Blicher omtaler kyndelmisse i sangen ”Det er hvidt herude”. Her hedder det, at ”Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård”. Kyndelmisse er nemlig kendt som den koldeste tid på året.
I Jeppe Aakjærs ”Sneflokke kommer vrimlende” omtales kyndelmisse med det folkelige udtryk ”Kjørmes-knud”.
Kjørmes betyder kyndelmisse, mens ’knud’ betyder knude. Der er altså tale om vinterens knude, eller midvinter. Derfor var det også til Kjørmes, at bonden skulle sørge for at få overblik over fodersituationen. Samtidig skulle man sikre sig, at der var nok i spisekammeret, indtil der kunne skaffes nye forsyninger fra marker og haver.

Højsæson for overtro

Danske bønder har tidligere fejret Kjørmes-gilder med flæsk, øl, æbleskiver, pandekager og andet godt. Det skyldes blandt andet ønsket om at beskytte sig mod ulykker. Folketroen har nogle stedet hævdet, at flæsk kan forebygge rygsmerter og forhindre hungersnød – eller at julebrødet kunne hindre både hovedpine og hugormebid.
På kyndelsmissedagen har man i tidens løb taget varsler mht. vejret. Hvis det blæste så kraftigt, at ”18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden” eller ”hvis lærken høres første gang til Kyndelmissedag,” betød det, at vejret snart ville blive lunere.
Nogle steder har man pisket frugttræer med ris for at sikre en god høst eller foretaget rituelle pløjninger for at sikre fyldte lader.

Tyskernes pindsvin

Det er altså ikke kun amerikanerne, der taber hovedet for at finde ud af, hvornår foråret kommer. Men der findes en slags forklaring med hensyn til det gamle murmeldyr i Pennsylvania:
Groundhog Day har rødder i den gamle kristne tradition, hvor præsterne ville velsigne og uddele lys til brug i vintertiden. Lysene repræsenterede vinterens længde og kulde. Tyskerne udvidede begrebet ved at udvælge pindsvinet til at forudsige vejret. Da de kom til Amerika og bosatte sig i Pennsylvania, blev pindsvinet udskiftet med det mere udbredte murmeldyr, lyder forklaringen fra The History Channel.

Læs også