To tusind sagde JA til Jesus

Stor respons fra afrikanerne ved Udfordringens kampagne med Per Hyldgaard og Gospel Outreach i Touboro i Cameroun.

”Tak fordi I er kommet helt fra udlandet til vores beskedne by. Ikke engang vores egne evangelister her i landet vil komme hertil. Men I kom, og Gud har gjort store ting hos os.”

Sådan sagde formanden for de tolv kirker, som havde inviteret Per Hyldgaard og Gospel Outreach til Touboro i Cameroun i begyndelsen af februar.

Martin Zangana er selv præst i den lokale Full Gospel kirke. To store lutherske kirkesamfund var også med i kampagnen, Baptiskirken var med, en stor menighed fra Brødrekirken, Apostolsk Kirke, Pinsekirken, Metodistkirken foruden nogle kirker, som ikke er kendt i Europa.

Besøg i 12 kirker

Før kampagnen tog Dan Ahlmann fra Gospel Outreach og jeg selv fra Udfordringen til området for at tjekke, om alle forberedelserne var i orden. Det var de nu ikke, men sådan er det som regel i denne del af Afrika. Man går først i gang i sidste øjeblik. Og det er meget frustrerende for en dansker.

Søndag før kampagnen tog vi rundt til hver en række kirker for at opflamme de kristne til at tage bekendte med til møderne, som foregik på en stor plads. Dan besøgte fem kirker, men jeg overhalede ham med syv!

Blandt mine kirker var en pinsekirke, som var blevet brændt af. Skiltet med Assemblées de Dieu (Assemblies of God) og de røgsværtede stolper stod der endnu, men siderne og taget var brændt… Vi ved ikke, om afbrændingen skyldtes vrede muslimer eller okkulte.

Tid nok…

Et andet sted kom vi til en evangelisk brødrekirke kl. 9, hvor gudstjenesten skulle begynde. Men præsten var endnu ved at vaske sig, og kirken var tom. Vi spurgte, om vi havde misforstået, at de skulle begynde kl. 9. Nej, men klokken var da også kun ni. Så folk skulle nok komme.

Jeg regnede derfor med, at der nok ikke kom så mange, og tog derfor videre til andre kirker. Da vi vendte tilbage ved 10-tiden var kirken bogstaveligt talt stopfuld af ca. 300 mennesker. En ældre skrap dame gik op og ned langs rækkerne med en lang kæp og prikkede til folk, der ikke sad tæt nok, så der kunne blive plads til flere.

Et andet sted var der kun en lille flok på ca. 10 i et afsides kvarter, hvor vores Land-Cruiser havde svært ved at nå frem ad de smalle veje. Til gengæld bad og sang de så intens og højrøstet, at der sikkert var en usynlig flok engle over os, som gik i åndelig krig for at bane vejen for kampagnen.

Barn bortført af banditter

Touboro er en by på ca. 22.000 indbyggere. Den ligger i et område tæt på Tchad og til Centralafrika, hvor borgerkrig og banditter har huseret over grænserne de sidste 20 år.
Mens vi var i Touboro, fortalte de i radioen, at et barn var blevet bortført kun ca. 12 km udenfor byen. Sådan afpresser banditterne penge fra familier, som må ofre store beløb for at se deres elskede familiemedlemmer igen.

Minder fra 1997

Da min familie og jeg var udsendt til Cameroun, kørte vi i 1997 tværs gennem dette berygtede Mayo Rey-område for at besøge de danske missionærer i Centralafrika.

På grund af dårlige veje og biluheld nåede vi ikke til grænsen før kl. 18, hvor vejene blev afspærret for natten. Vi måtte vente til næste dag. Vi bredte en presenning ud på jorden, og børnene spillede spil med vores volontør Lene. Vi var klar over, at vi godt kunne blive udsat for overfald om natten, så vi lejede dem, der måske ville have berøvet os, til at være vagtmænd. Ind imellem blev vi vækket af vildsvin, der løb gryntende omkring os. Den sidste del af natten regnede det, og vi kravlede ind i bilen. Men alt gik godt.

Siden blev det meget farligere at færdes i dette område, hvor der nu findes tusindvis af flygtninge.

Borgmester med hjerte

Da Per Hyldgaard ankom til Touboro, besøgte vi borgmesteren i Touboro. Han var kristen og havde et stort hjerte for byen. Han var valgt for oppositionspartiet UNDP, og da vi spurgte, hvad vi skulle bede for, nævnte han en lang række udfordringer: Elektriciteten forsvinder hver dag ved middagstid og kommer først igen et par timer om aftenen. Vandforsyningen er også mangelfuld. Der mangler jobs og virksomheder. Og så er der kriminaliteten, som især viser sig i bortførelser.

Per bad for disse udfordringer og for velsignelse over borgmesteren og byen, inden vi forlod rådhuset.
Full Gospel kirken har forøvrigt bygget en klinik ved siden af kirken, hvor mange får hjælp. På muren står der: Jésus sauve et guérit – dvs. Jesus frelser og helbreder.

Muslimsk besøg

Vi besøgte også regeringens underprefekt og ”cheferiet”, som er den oprindelige konges repræsentanter. Kongen tilhører de muslimske fulanere, som har hersket over store dele af Sahel i Afrika.

Overraskende nok dukkede to af de muslimske ledere op på kampagnen og kom hen til os efter mødet og roste det, de havde set – bl.a. miraklerne. De ville nu fortælle kongen de gode nyheder. Kongen er en fremskridtsvenlig mand, som nu er valgt til vicepræsident i Senatet i hovedstaden. Hans far var berygtet for en hård regeringstid og for bl.a. at have slaver helt frem til årtusindskiftet.

Området havde en vis autonomi, hvor Camerouns myndigheder ikke blandede sig. Da kongen, Rey Bouba, døde, efterfulgte den ældste søn ham, men han døde også på mystisk vis efter et års tid. Nu måtte den yngre bror komme hjem fra det moderne liv i hovedstaden.

Da vi oprettede en kristen radio i Tcholire i hans land, aflagde vi et høflighedsbesøg, som tidligere beskrevet i Udfordringen. Min datter Maj-Britt og jeg overnattede i paladsets gæstehus. Da vi dagen efter kørte hjem, blev vi på en bakke overhalet af vores eget hjul, fordi skruerne åbenbart havde løsnet sig… Gud ske lov slap vi levende fra det.

700 til forbøn første aften

Per Hyldgaard havde udvalgt byen blandt en række byer, jeg havde foreslået. Jeg havde ikke den store tiltro til, at der ville komme ret mange. For byen var lille, pladsen lå ikke i centrum af byen, radioen havde ikke fået sendetilladelse, så vi kunne bruge den til at reklamere, og mange forberedelser skete alt for sent.

Alligevel dukkede der ca. 1200 op til den første aften. Kirkerne var gået sammen om kampagnekor på 42 medlemmer, og desuden var der en dansegruppe, som gav den hele armen.

Per Hyldgaard prædikede det gamle evangelium og inviterede dem, der ville tage imod Jesus, frem til forbøn ved platformen. Jeg tvivlede på, at der ville komme ret mange frem, for selv har vi jo hørt evangeliet så mange gange, at vi har glemt, hvor fantastisk det er. Men pludselig satte menneskemængden sig i bevægelse. Også mange af kvarterets børn og unge var i mellem. I alt kom der 700 frem til forbøn…!

Ca. 80 rådgivere fra kirkerne var forberedt på at skrive navnene ned, så de bagefter kan følge op. De havde kun kopieret 400 svarkort, som de selv havde ment var alt for mange…

Afløser talte

Per Hyldgaard var på første del af turen plaget af rygproblemer. Derfor måtte han springe de fleste seminarer for præster og ledere om formiddagen over. I stedet underviste Dan Ahlmann, Anja Due og jeg selv.

Den 2. aften valgte Per at lade Dan holde aftenens prædiken.
Selv om Dan virkelig er en inspirerende taler, tvivlede jeg ærligt talt på, at der ville komme ret mange frem til forbøn. De fleste havde jo sikkert været her i går, tænkte jeg. Men da Dan efter sin prædiken – om Jairus datter og kvinden med blødninger – inviterede til at tage imod Jesus, kom der endnu flere end aftenen før!
Og sådan gik det også den 3. og sidste aften, hvor Per talte.

Opfølgning mangler

Vi ved godt, at mange af disse overgivelser kan være overfladiske. Og desværre er kirkerne sjældent gode til at følge op. Derfor tabes mange igen.
Men hvor mange hundrede nye troende er det lige, vi har tilføjet kirkerne i Danmark på det sidste? Hvor mange har vi kristne hver især hjulpet til tro på Jesus?

Så længe vores egne tal er så forsvindende små, skal vi nok ikke gøre os til dommere over kampagner, hvor tusindvis trods alt beslutter sig for Jesus.

Tegnene fulgte med

I Markus-evangeliet 16, og andre steder, lover Jesus os, at budskabet om ham vil blive ledsaget af tegn og undere. Når disse ofte udebliver i Vesten i dag, skyldes det måske en svag forkyndelse eller manglende tro på, at Jesus virkelig er den samme i dag, og at han mente, hvad han sagde.

Sidst på mødet giver Per altid en invitation til, at de syge kan lægge hænderne på deres syge sted, hvorefter han beder fra platformen for alle. Herefter opfordrer han de helbredte til at komme op og give deres vidnesbyrd.

Det er altid stærkt at se. Jeg har nu været med til fem forskellige kampagner, og det er altid forskelligt. Nogle steder er der også stor dæmonisk aktivitet med mange besatte og plagede mennesker.

Jeg havde regnet med, at Touboro var et sådant sted. Men her var kun nogle få tilfælde. Da vi for et par år siden havde en lignende kampagne i Ngaoundere, hvor en norsk og amerikansk mission har virket i næsten hundrede år, ligesom katolikkerne i et halvt århundrede, og hvor man derfor skulle tro, der var ryddet op, var der overraskende mange dæmoniske manifestationer.
Men i Touboro var der til gengæld mange, der ikke kunne høre eller se. Og nogle af disse oplevede en helbredelse.

Vær med til at sprede det gode budskab

Gospel Outreach gennemfører hvert år 6-10 kampagner.

De næste kampagner er i Ummannak på Grønland den 20.-28. februar og Cuba den 22.-27. marts.
Gospel Outreach kan støttes på kontonr. 9046 457-34-58449.
Se www.gospeloutreach.dk

Udfordringens radio-mission samarbejder med Gospel Outreach om at bringe det kristne budskab til hele verden via kampagner og radio.
Hvis du specielt ønsker at støtte radioarbejdet, som når mange muslimer, så mærk blot indbetalingen med ”radio”.
Tak!