Hvad ser vi på ligklædet?

Ligklædet i Torino er et stort klæde af linned. Det er 4,42 meter langt og 1,14 meter bredt. Det svarer til Middelhavslandenes måleenhed i antikken, en alen, som var omkring 55 cm. Klædet er således 8 x 2 alen bredt.

Klædets farve er lys gulbrun – eller sagt på en anden måde: Det har en lidt mørk elfenbens-farve. Stoffet er af fremragende kvalitet og meget tyndt. Vægten er 2,5 kg. Selv om vævningen er helt tæt, er det overraskende blødt og fleksibelt.

MANDEN

Klædet viser et svagt, men meget klart aftryk af en nøgen mand i fuld størrelse, cirka 1,75 meter høj. Både kroppens forside og bagside er tydeligt afbilledet. Eksperter vurderer mandens vægt til at være omkring 75 kilo, og hans alder til omkring de 35 år. Hans frisure er som en ortodoks jødes.

Manden er blevet svøbt i det lange klæde. Han blev anbragt på den ene halvdel, og derefter blev resten viklet rundt om hovedet, overkroppen og ned til benene. Han blev ikke rullet ind som en mumie. Dette er i overensstemmelse med de jødiske regler for begravelser på Jesu tid.

BRAND-mærker

På begge sider af manden er der to fortløbende striber. Disse er mørkebrune brand-huller og pletter. Derudover ser vi otte store huller, som er blevet lappet. Klædet har været udsat for en brand, mens det var foldet.

Det sølv-skrin, som klædet lå i, var udsat for så stor varmepåvirkning, at der dryppede smeltet sølv ned på klædet, og det forårsagede de otte huller. Klædet var låst inde, men blev reddet i sidste øjeblik af en lokal låsesmed. Det skete i 1532, i den lille franske by Chambéry, ikke langt fra grænsen til Italien.

Der er også fire små brændte huller i L-form på begge sider af kropsaftrykket: Tre huller opefter og et på den ene side. Det er de såkaldte «Poker-huller». Klædets førende historiker, briten Ian Wilson, mener at disse huller opstod, da en muslimsk kalif foretog «en ildprøvetest» med en ildtang (poker) omkring år 680. På den tid befandt ligklædet sig i et område, som var erobret af muslimer.

KROPPEN

Mandens ansigt med langt hår og skæg ses tydeligt, ligeledes hænderne, der ligger samlet over skridtet. Vi ser brystet, maven, lårene og underbenene.

På den anden halvdel af klædet ses hoved og hår, der er bundet i en hestehale. Den brede ryg har mange små mørke mærker og der ses en del tværgående mørke striber på lænden, balderne, lårene, benene og de udstrakte fodsåler.

PISKEMÆRKER

Den italienske professor Guilio Fanti har fundet 372 sår efter piskeslag på mandens krop. De er påført af en romersk pisk, den såkaldte flagrum. Pisken har haft tre strenge, der var forsynet med små modhager af bly.

Således har manden på klædet fået 124 slag. Man antog, at 100 slag var dødbringende. Jøderne forbød piskning med over 40 slag. Piskemærkerne viser, at offeret er blevet slået af to mænd, en på hver side.

Den ene har været lidt højere end den anden.

HOVEDET

Manden har mærker af slag i ansigtet. Højre øje er hævet og hans næse beskadiget. I panden er der flere sår og en stor blodudtrædning. Han har blødt fra næsen, og læberne er flækket. Området omkring øjenbrynene er opsvulmet, især det højre, og man kan se, at den øverste del af kindbenet er meget hævet.

Manden har blødt kraftigt fra en lang række af sår i hovedbunden, ikke kun omkring panden. Han har været tornekronet. Kronen var formet som en hjelm eller hætte, sammenflettet af et par planter.

Ifølge Israels førende botaniker, professor ved Hebrew University, Avinoam Danin, er der tale om planterne Ziziphus spina-Christi (Kristi tornebusk) og Rhamnus lycioides (en slags havtorn). Begge disse planter vokser i Jerusalem. De har sylespidse torne på 5-10 cm.

MÆRKER EFTER EN TVÆRBJÆLKE

Mærker på skuldrene tyder på, at manden har båret en tung genstand efter piskningen, da arrene er delvist udvisket og forvrænget. De, der skulle korsfæstes, fik armene bundet fast til tværbjælken, den såkaldte patibulum. Denne skulle den dødsdømte selv bære til retterstedet.

Bjælken var normalt af eg og vejede omkring 50 kg. Man har fundet bittesmå partikler af eg i blodpletterne på skulderbladene.

PÅ VEJ TIL KORSFÆSTELSEN

Billedet på klædet viser, at manden er faldet forover uden at kunne tage for sig. Han har sår på panden. Desuden har han hudafskrabninger på det ene knæ. Det er også fundet små grus-partikler af et meget karakteristisk kalkstens-mineral i disse blodpletter. Samme kalksten findes ved Damascus Gate i Jerusalem nær Golgata. Dette har flere forskere påvist med forskellige metoder.

KORSFÆSTELSEN

Når den dødsdømte ankom til retterstedet, blev han lagt på ryggen og naglet til den tværbjælke, han havde båret. Billedet på ligklædet viser ar efter søm gennem håndleddet, ikke gennem selve hånden. Naglerne har været omkring en centimeter tykke. Man har fundet lignende nagler fra denne tid, som er omkring 13 cm lange.

Fordybningen i håndleddet, hvor naglerne blev slået ind, kaldes Destots fordybning og befinder sig mellem håndrodsknoglerne. Senerne her er så stærke, at de ikke brister, selv om man hænger i dem med hele kroppens vægt.

Billedet på ligklædet viser kun fire fingre på hver hånd, tommelfingrene er skjult. Dette har mange undret sig over. Men når man slår nagler gennem håndleddet, kommer naglen i kontakt med median-nerven, hvilket får tommelfingeren til at bøjes indad. Dette blev først opdaget i 1934 af en fransk kirurg.

Den dømte blev løftet op på den lange bjælke, der stod plantet i jorden. Det græske verbum for ’korsfæste’, stavroå, betyder faktisk at fæste til en pind, stavros. Tværbjælken blev enten fikseret i et hak på den lodrette bjælke, så der blev dannet et kors – eller sat på toppen som et T.

Ligklædet viser, at begge ben er bøjet lidt opad og lagt over kors, så det venstre ligger øverst. En nagle har været slået igennem begge fødderne.

DØDSKAMPEN

Den opsvulmede mave kan indikere, at manden i ligklædet døde af kvælning. Det skete ofte for de korsfæstede. Hvis man ønskede at fremskynde dødsprocessen, brækkede man måske benene på ​​de korsfæstede. Det betød, at de ikke kunne støde fra med fødderne, så de kunne hæve sig op for at trække vejret. Men benene på den person, vi ser afbilledet på ligklædet, er ikke blevet brækkede.

Manden har et stort sår i højre side mellem det femte og sjette ribben. Såret måler 4,5 x 1,1 cm. Det er den nøjagtige størrelse af en romersk spyd, det såkaldte lancea. Manden må dog have været død, før han fik dette stik, for der er sivet blod ud, det er ikke blevet pumpet ud, som det ville have gjort, hvis han var i live.

Der er sivet meget blod og væske, både fra mandens for- og bagside, efter at han blev taget ned fra korset og lagt i en vandret stilling. Billedet på klædet viser, at manden er død i oprejst stilling. Både hovedet og overkroppen hælder meget fremad. Sådan er han stivnet i sin dødskrampe, sin rigor mortis.

Mange har påpeget det mærkelige i, at manden på ligklædet – trods den værst tænkelige tortur – har et roligt og faktisk også beroligende ansigtsudtryk. Han udstråler en uventet og overraskende høj grad af værdighed.

Teksten er et uddrag fra bogen ‘Torino-ligklædet’, som kan købes her.

Læs også: Sensationelle opdagelser