Hvad var det for et mysterium Maria stod overfor?

Teksten til Maria Bebudelsesdag er dette år ”Marias Lovsang”, der gennem alle tider siden kristendommens udbredelse har været sunget i klostrene som en daglig del af den traditionsrige tidebøn.

Mange, der har været på retræteophold i klostre verden over, vil kende lovsangen som noget, man gradvist lærer at kende udenad – og til sidst hører indvendigt som en klang af toner, der synges i hjertet.

Lovsangen udtrykker Marias glæde og overraskelse, efter hun har modtaget bebudelsen om, at hun skal være mor til Guds Søn.

Det er en ufattelig tanke, og man kan som kvinde nemt leve sig ind i den ”overvældethed”, som den dengang meget unge Maria må have følt, da hun stod ansigt til ansigt med ærkeenglen Gabriel. Ufatteligt og rystende må det have været at få at vide, at hun skulle bære et barn, undfanget af Gud, midt i sin egen skrøbelige sårbarhed.

Derfor siger hun også, ifølge lovsangen: ”Han har set til sin ringe tjenerinde …” Og så fortsætter hendes lovprisning af Gud som den almægtige, som har øvet vældige gerninger, styrtet de mægtige fra deres troner, ophøjet de ringe og mættet de sultende, mens han har sendt de rige tomhændede bort.

Marias forståelse af Gud

Marias lovsang er en koncentreret ”maggiterning” af evangeliet, en lovprisning, som indeholder stadigt nye lag i forståelsen af, hvem Gud er, som den, der frelser og befrier menneskeheden. Derfor har lovsangen også ”holdt” gennem 2000 år, mens den på daglig basis er blevet sunget i klostrene.

Maria vidste, måske ikke fuldt og helt, men dog intuitivt, hvad det var, hun stod overfor. Hun vidste, at hun ville blive en fødende, altså én, som lægger krop til et under, ufatteligt, en søn, som er Guds billede, Guds menneskevorden, selve inkarnationen af Guds væsen.

Det var det, hun blev bebudet. Men hvordan var det til at bære, som den fattige og ydmyge kvinde, hun var? Var hun mon ikke ved at gå i spåner ved tanken om det, hun stod overfor, eller var det netop gennem overbevisningen om, at Gud bar med i dette, at hun overhovedet turde hengive sig til at blive mor, Gudsfødersken, som man siger det i ortodoks tradition?

Mysterium og lidelse

Maria kom, ydmyg som hun var, til at bære et stort verdensmysterium, både som fødende, og senere som moder. Og hun kom til at stå overfor stor lidelse, da hun foran korset måtte se sin søn dø, uden at kunne forstå, hvorfor.

Professor Theodor Jørgensen, der døde i begyndelsen af året, har i en prædiken udtrykt sammenhængen omkring det, som skete for Maria:
”Måske skulle vi stryge al romantikken og åbne vore øjne for, at langfredag så småt allerede tog sin begyndelse julenat: Et sårbart spædbarn, født i fattigdom af arme forældre, der ikke kunne finde andet herberg end en stald og sidenhen selv måtte af sted som flygtninge, forfulgt af kong Herodes.

Dér begyndte det menneskeliv, som Gud valgte at leve i sin Søns skikkelse, velvidende at det måtte ende på et kors. Men det blev ikke det sidste. Det er en ufattelig tanke, men påskemorgen overvandt Gud sin egen død i Jesu korsdød og dermed alle menneskers død. En ufattelig tanke, men tænkes og tros må den alligevel. ”

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Søndagens tekst: Luk. 1,46-55

– fra Bibelen på hverdagsdansk

Marias lovsang
46 Maria svarede ved at bryde ud i lovsang: »Jeg priser Herren af hele mit hjerte! 47 Jeg fryder mig over Gud, min Frelser, 48 for han har udvalgt mig, sin ringe tjener. Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet, 49 for den Almægtige har gjort store ting mod mig. Han er en hellig Gud, 50 og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham. 51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet, og spreder dem for alle vinde. 52 Verdens fyrster styrter han fra tronen, men de ydmyge ophøjer han. 53 De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort. 54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel ved at opfylde sit løfte om nåde, 55 det løfte, han gav vores forfædre, om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.«