– svar på Jøren Mølhedes indlæg 18.3.

– svar på Jøren Mølhedes indlæg 18.3.

Af Mirjam Rasmussen, forfatter til bogen ‘Guds Gaver’

Ja, Jøren, jeg er enig med dig i, at du vist har misforstået noget i artiklen (kronikken søndag den 4. marts, red.), og det er jeg naturligvis ked af.

Jeg er af den overbevisning, at alle gaver kommer fra Gud, som giver enhver uden bebrejdelse, alt er af nåde, og alle de steder, hvor de nedenstående gaver står omtalt, står der nådegaver eller gaver. Vi ved også, at alt det, Gud giver os er af nåde og ikke efter fortjeneste.

I 1. Mosebog 2:7 står der, at ”da Gud havde dannet Adam af jordens støv, blæste han livsånde i hans næsebor, og han blev levende.” Det er faderens gave, der gives, når vi bliver skabt. Vores væsen skabes jo af denne livsånde.

I Johs. 3:17 står der, at ”Gud sendte sin søn til verden” – altså en gave til hele menneskeheden, hvis de vil tage imod denne gave – for at frelse verden, og da han havde fuldført sin tjeneste og givet sit liv for alle mennesker på Golgata, blev han af Gud givet magt til at give gaver til sin kirke på jorden. Hans autoritet blev ikke givet til et enkelt menneske, men delt ud på de fem tjenester, som han gav og stadig giver til sin kirke.
I Johs. 14:16 lige inden han forlod sine første disciple, gav han dem et løfte: ”Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand” (Helligånden). Han tager bolig i hvert menneske, som har taget imod frelsen i Jesus Kristus.

Når vi taler om Guds Gaver, så taler vi altså om flere kategorier. Det er også det, der fremgår af den farvede rude i artiklen. Undertitlen siger så, hvordan disse gaver er fordelt. Først Faderens gaver – de syv nådegaver, som jeg betegner som motivationsgaver, fordi det er dem, der motiverer os til det, vi siger og gør, ja, de præger hele vores væsen. Disse gaver er som fødselsgaver, de gives os helt fra starten af vore liv, der hvor Gud puster sin livsånde ind i os, som sker ved undfangelsen i moders liv. Jeg har tilladt mig at give nogle af dem andre navne, for at de ikke skal misforstås i forhold til de fem tjenester og Helligåndens nådegaver.

Helligåndens nådegaver blev givet disciplene på Pinsedag og gives os, når vi bliver fyldt eller døbt med Helligånden på samme måde, som de gjorde dengang. Mens Faderens gaver er til alle mennesker, så er Helligåndens gaver kun for dem, der er født på ny, og de bliver givet os ved fylden eller dåben i Helligånden. Helligånden er stadig her på jorden, og han kan manifestere sine gaver gennem de mennesker, han bor i, og bestemt ikke gennem alle mennesker.

Sønnens gaver er ikke gaver til det enkelte menneske, men er mennesker, som gives til kirken/menigheden dels lokalt, dels nationalt eller internationalt. Disse gaver, de fem tjenester, står der helt klart om i Ef. 4: 11-12, at ”han – Jesus Kristus – gav os nogle som …..” Det er altså ikke alle, men nogle, som han kalder og udruster til en bestemt opgave/tjeneste blandt sit folk.
Mirjam Rasmussen, forfatter til kronikken søndag den 4. marts og bogen ’Guds Gaver’