Er hvalens ’ubrugte ben’ tegn på evolution?

Hvaler har noget, der ligner rester af hofte og ben, liggende i bugen uden forbindelse til det øvrige skelet. Disse knogler er i mange år blevet brugt som bevis på, at hvaler stammede fra landgående dyr, som gradvist er blevet tilpasset til liv i havet. Men sandheden er en helt anden.

På en hval-safari ud fra Reykjavik på Island kan man på billedet til venstre ses den gigantiske pukkelhval kaste sig op i luften i en fantastisk akrobatisk opvisning. Også finhvaler, dræberhvaler (eller orcas), pilothvaler og endda hajer kan opleves i Faxaflói bugten.

Spørgsmål: Er de rudimentære ben i hvaler ikke et godt bevis på evolution?

Det spørgsmål fik jeg, da jeg i november 2017 holdt et lille foredrag på Menighedsfakultetet i Århus. Et meget vigtigt spørgsmål!
Hvalens rudimentære ben var faktisk det sidste stykke bevismateriale for evolution, jeg manglede at få manet i jorden, før jeg selv definitivt kunne lægge evolutionsteorien bag mig.

Unyttige ben

Hvaler har noget, der tilsyneladende ligner rester af hofte og ben, liggende i bugen uden forbindelse til det øvrige skelet.
Disse knogler er i mange år blevet betragtet som værende uden funktion og har fået betegnelsen rudimentære organer.
Man har brugt knoglerne som bevis på, at hvaler stammede fra landgående dyr, som gradvist er blevet tilpasset til liv i havet.
Bagbenene skulle gradvist have mistet deres betydning for hvalens forfædre, og knoglerne i moderne hvaler er således det sidste fragment af de landgående forfædres ben.

Uintelligent design?

Biolog Jan Gruwier Larsen fra Naturhistorisk Museum beskriver i sin bog “Uintelligent design” benene således:
Dybt inde i spækmasserne på en hval ligger et par små, løse knogler uden forbindelse med skelettet og uden nogen funktion. Det er rester af hvalernes bagben, der ikke har været brugt i 40 millioner år og nu ligger og flyder rundt inde i dyret som en glemt operationstampon.

Kølesystemet, som holder temperaturen nede og dermed sædcellerne levende. Indlysende et system som ikke kan udvikles gradvist gennem evolution. Fra filmen Living Waters.
(Illustration courtesy of Illustra Media. All rights reserved.)
Uvidenhed?

Gruwier Larsens udtalelse er imidlertid temmelig forbløffende, når man tager følgende udsagn i betragtning: ”…de mistede deres udvendige baglemmer og udviklede en stærkt reduceret pelvis, som kun synes at tjene som fæstningspunkt for de muskler, som styrer hvalens penis”.
Citatet er fra tidsskriftet “Evolution; International Journal of Organic Evolution” og er altså et eksempel på, hvad evolutionsfortalernes egne eksperter mener. Så knoglerne er altså fæstningspunkt for musklerne, som styrer hvalens penis – funktionsløse? I think not! På vegne af det maskuline køn vil jeg derfor gerne udtrykke min protest over G. Larsens påstand.

Har et formål

Det er altså fra evolutionsbiologernes egen side blevet fastslået, at knoglerne ikke er funktionsløse, men udfører en vigtig funktion, når det handler om at få produceret afkom.
Det var netop deres funktionsløshed, som beviste, at de var rester fra den evolutionære proces, men den påstand er altså manet i jorden. At knoglerne ligner hofte og ben kunne jo skyldes, at netop den facon er hensigtsmæssig for den ønskede funktion.

Kølesystemet

Den unge spørger var tilsyneladende ikke helt overbevist af min argumentation, så jeg fremhævede en anden detalje fra hvalens forplantningssystem.
Hanhvalens testikler ligger inde i bugen, men hos dens påståede landgående forfædre ville de have været ”monteret” uden for kroppen. Sædceller kræver en lavere temperatur for at overleve end den, der findes inde i bugen; netop derfor befinder testikler sig udenfor bugen. Inde i hvalen ville sædceller ikke kunne overleve, hvis ikke der var et kølesystem, som meget ligner et intelligent designet varmevekslingssystem. Blodkar med koldt veneblod er placeret tæt op ad blodkarrene, som forsyner testiklerne med iltrigt blod. Dette sænker temperaturen på det iltrige blod, så testiklerne har en permanent lavere temperatur end den øvrige indre temperatur.

Spørgsmålet er så: Hvornår i hvalevolutionens historie opstod det pågældende nødvendige kølesystem omkring testiklerne? Hvalens landgående forfædre ville ikke have haft brug for det med deres eksterne testikler, så naturlig udvælgelse ville ikke kunne have udvalgt dyr med dette system, havde det været opstået tilfældigt. På den anden side ville det være for sent at udvikle kølesystemet, når først testiklerne befandt sig i bugen, fordi den første hval med ”indenbords” testikler ikke ville have kunnet forplante sig med døde sædceller.

Vi taler altså her om et ikke-reducerbart system, som skal have været på plads i hvalen fra starten af. Et glimrende bevis imod at evolution overhovedet kan lade sig gøre.

Nødvendigt at kende argumenterne

Fik jeg overbevist den unge spørger? Jeg ved det ikke, han sluttede af med ordene, jamen der er mange andre beviser for evolution!
Til hvilket jeg kun kunne svare, at det var ikke min opgave at overbevise ham om at evolution aldrig har fundet sted: Jeg kan kun fremlægge facts som taler imod, og så må den enkelte vurdere bevismaterialet og træffe sit valg.

En betingelse for at man kan vurdere problemerne omkring evolution objektivt, er, at man kender til beviserne imod evolution.
Det første problem, vi skal løse, er at få udbredt kendskabet til en hypotese, som desværre undertrykkes i den akademiske verden.