Jeg er bekymret for mine børns computervaner
Kære Suh
Jeg har et spørgsmål vedr. børns computervaner. Begge mine drenge er nemlig helt opslugt af computerspil og bruger så meget tid, de kan, på det, både i deres klubtilbud og herhjemme.
Min mand og jeg har aftalt grænser for, hvor meget vi synes, de skal spille, men jeg er stadig bekymret for, hvor meget det påvirker dem.
Min mand synes, jeg bekymrer mig for meget, så derfor vil jeg gerne høre det fra en professionel: 1) bliver de mere voldelige af at spille computerspil (som går ud på at jagte/skyde hinanden) 2) bliver de påvirket negativt socialt?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
en bekymret Mor
Kære Bekymrede Mor
Jeg kan godt forstå din bekymring, for den digitale tidsalder kan godt være overvældende, især for os, der ikke er vokset op med den, og som derfor har minder om en barndom med ikke-digital leg.
Ofte snakkes der i vores generation om de gode gamle dage, hvor al leg bestod af boldspil, sjippetov, lego og brætspil, og som kan komme til at stå i skærende kontrast til i dag.
Men vi er som forældre nødt til at forholde os til den samtid, som vi og vores børn nu engang lever i.
De digitale medier er en fast bestanddel af vores børns hverdag, og de er ikke nødvendigvis farlige og skadelige, blot vi tænker over, hvordan de bruges, og over rammerne for dem.
Desuden er beskæftigelse med computeren i sig selv ikke potentielt mere skadelig end leg med lego: Hvis man forestiller sig, at et barn i gamle dage legede ensidigt med lego og aldrig så dagens lys, så ville det være lige så bekymrende. ”Jamen, lego er jo i det mindste kreativt!?” – sandt, men det er fx Mine-craft også!
Vi er altså nødt til at forholde os til, hvordan beskæftigelsen med computerspillene foregår og hvordan rammerne omkring barnet i øvrigt er.
Vigtigt er det selvfølgelig, at børn og unge får bevæget sig og ikke kun sidder stille på en stol hele dagen, så motion og fysisk aktivitet er naturligvis nødvendigt ved siden af computer-interessen.
Ligesådan er opøvning i sociale kompetencer naturligvis vigtig for et barns udvikling, men her må vi huske, at langt de fleste computerspil nu om dage foregår i fælleskab med andre børn/unge – blot online!
Selvfølgelig kan online fællesskab ikke fuldstændigt erstatte fysisk samvær, men i det online spille-fællesskab kan barnet/den unge faktisk lære meget om reglerne for social interaktion. Hvad der gælder online, gælder som regel også ude i den virkelige verden: Kommer man for sent til en spille-aftale, så er de andre gået i gang uden én, og opfører man sig dårligt online, så gider de andre til sidst ikke at spille med én osv.
Er man bekymret for, at ens barn har for lidt ”rigtig” social omgang med andre børn, kan man opfordre til, at de spiller sammen (fysisk), og man kan evt. hjælpe til ved at arrangere spilleaftener, hvor børnene sidder sammen.
På den måde får man også som forældre en indsigt i, hvad der foregår af social interaktion i løbet af spilletimerne.
I forhold til om computerspil har en påvirkning til mere voldelig adfærd, så peger forskning indtil videre på, at det gør de ikke – MEDMINDRE barnet inden det sætter sig til computerspillet i forvejen er ophidset og vredt, uden at der er taget hånd om det; i den situation kan et computerspil, der omfatter voldelige handlinger virke stimulerende i forhold til aggressivitet – men så er det mere forholdene omkring barnet i hjemmet, der er problemet, snarere end computerspillet i sig selv.
I det hele taget viser al forskning, at den egentlig sammenhæng mellem børn og unge med problematisk voldelig adfærd og computerspil ikke skyldes spillene i sig selv, men det miljø og den kultur, som barnet/den unge vokser op i – og som nogle gange inkluderer fri adgang til voldelige spil.
Jeg håber, dette er med til at gøre dig mere afklaret omkring forholdet til jeres børns computer-vaner.
Hilsen Suh