Jødisk vækkelse i Putins Rusland
”Putin elsker Israel, og Ruslands jøder er stolte af deres arv,” fortæller chefrabbiner Berel Lazar.
Putin er en sand ven af Israel, og jøderne har stor frihed i Rusland. Men forhåbentlig vil en million af dem alligevel rejse til Israel.
Det sagde den russiske chefrabbiner Berel Lazar i et interview med Karmel Israel-Nyt i Jerusalem i marts.
Et meningsmålingscenter har oplyst, at der er 1,5 millioner jøder i Rusland. Berel Lazar ved ikke, om dette er det præcise antal, men han udtalte under besøget i Jerusalem, at arbejdet nu er at finde jøderne.
Flere skjulte jøder viser nu deres identitet. Der er en ny generation jøder i Rusland, og man taler om en jødisk vækkelse, som Lazar kalder et mirakel.
Berel Lazar har været rabbiner i Rusland siden 1990’erne. Han er kendt som en ven af Ruslands stærke præsident Vladimir Putin. Det har fået mange til at lytte til chefrabbineren.
Chefredaktør Steve Linde fra Jerusalem Report interviewede Lazar i Beit Avi Chai auditoriet i Jerusalem. Chefrabbineren tog sig også tid til at svare på spørgsmål fra salen. Temaet var Putin og jøderne.
Putins ven
– Hvordan vil du beskrive dit forhold til Putin? Tror du, seks nye år med Putin er godt for jøderne?
– Jeg er ikke profet og ved ikke, hvordan Rusland vil være om seks år. Vi håber og be’r til, at det vil blive bedre og bedre.
Jeg synes, at Putin er en meget modig og retfærdig person, fordi han var den første, som gav jøderne anerkendelse, den første som startede kampen mod antisemitisme. Vi havde et godt forhold til Boris Jeltsin og Michail Gorbatsjov, men når spørgsmålet om antisemitisme kom op, sagde man «tabu», vær så venlig ikke at tale om denne sag. Han ville ikke komme til en jødisk sammenkomst. Han var ikke del af dette, sagde Lazar.
– Putin var den første, som sagde, at jøder hører til i landet ligesom alle andre nationaliteter og religioner. Putin har forbindelse med lederen for den ortodokse kirke, det muslimske samfund, det buddhistiske samfund og det jødiske samfund. Religion er en vigtig del af samfundet. Jeg tror, dette er forbindelsen med det jødiske samfund, forklarede Lazar.
– Hvordan forklarer du Putins nære forbindelse med dig, det jødiske samfund, Israel og statsminister Benjamin Netanyahu?
Lazar fortalte, at Putin var inviteret til en sammenkomst i synagogen under hanukka-højtiden. Netanyahu var i byen og fik besked om, at han ville møde en vigtig mand, hvis han kom til synagogen. Der mødte Netanyahu så Putin. De gik ind på chefrabbinerens kontor og talte sammen i næsten to timer. Det var begyndelsen for 18 år siden.
– For det første: Putin elsker Israel. Jeg hørte det fra ham, før han lærte Netanyahu at kende. Da han var viceborgmester i Leningrad, blev han inviteret til Israel. Han kom hjem og sagde til konen ”Vi må rejse til Israel”. Han ønskede, at børnene skulle se, hvordan folk var i stand til at få ørkenen til at blive et land af mælk og honning. Han fortalte, at han tog familien med sig og rejste fra nord til syd, fra Metullah til Beersheba og Eilat. Han fik virkelig set alt. Han var imponeret og sagde, at det er noget, vi kan lære af.
– For det andet er der over én million russisktalende jøder, som bor i Israel. Dette er en meget stærk forbindelse til Rusland. Putin føler, at dette er en stærk bro, som kan være til hjælp.
– For det tredje har Rusland været en stærk ven af Israel. Hvis du ser på verdens sanktioner, så har Israel vist, at venskabet er stærkt. Jeg tror, dette er et vigtigt venskab. Putin har vist overfor mange lande, at hvis du er venlig overfor Rusland, så er Rusland venlig mod dig. Israel var i stand til at vise det.
Lazar antyder, at Putin nok erkender, at Sovjet-regimets hjælp til arabiske lande imod Israel var et ufornuftigt politisk fejlgreb.
– Putin holder af stærke ledere, og Netanyahu er en af dem. Han kunne li’ Ariel Sharon, og han elskede Shimon Peres.
Syrien og Iran
Chefrabbineren blev mindet om, at Putin også støtter Bashar al-Assads regime og regimet i Iran. Han blev spurgt, om det er positivt eller negativt, at Putin spiller på begge siderne.
Lazar sagde, at han ikke er velinformeret om det, som sker i Syrien. Men han påpegede, at der daglig foregår orientering mellem Israel og Rusland om det, som sker i Syrien. Han nævnede også, at forsvarsministeren i Rusland har været i kontakt med Israel om mange, mange sager.
– Putin har mange gange sagt, at Syrien med Assad netop nu er bedre for Israel end Syrien uden Assad.
Som eksempel fortalte Lazar, at nogle af de ældste jødiske samfund og bygninger i Damaskus og Aleppo går tilbage til kong Davids tid. I Jobar i Stor-Damaskus ligger «Profeten Elias-synagogen» som siges at være 2000 år. Den oprindelige skal være fra år 720 f.Kr. Det var her i området, at profeten Elias ifølge traditionen gemte sig. Aleppos store synagoge er angiveligt bygget på fundamentet af et hus, som kong Davids hærfører Joab byggede omkring år 950 f.Kr. (2. Sam 8, 3–8).
Lazar sagde, at terroristerne ødelagde synagogerne, men i dag hjælper Rusland til med vagthold omkring de jødiske steder, inklusive de jødiske kirkegårde.
– Putin siger, at netop nu har Syrien brug for en leder for at standse terroristerne. Men lad os sætte os ned og snakke om det, som sker i morgen. Putin mener, at ISIS er meget værre for Israel.
Under spørgerunden blev det påpeget, at Iran er Israels værste fjende.
– Irans infiltration i Syrien er en anden sag. Jeg drøfter dette på private møder med Putin. Jeg får svar, men jeg kan ikke sige, at det altid er de svar, vi gerne vil høre. Men jeg føler, at han tænker på israelske interesser, når han afgør, hvad der skal ske med Syrien.
– Jeg tror, at Iran både er en fjende af sig selv og af mange andre lande i verden. Mange i den arabiske verden føler, at Iran ikke går i den rigtige retning. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre med Iran. Jeg er ikke politiker eller talsmand for Putin. Jeg ved ikke, hvad der er bedst, men jeg tror, at Rusland har en slags dialog med Iran og prøver at få dem til at forstå, at de må finde en løsning, hvadenten det gælder Syrien, grænsen til Rusland eller i mange andre sager. Israel har al ret til at forsvare sig selv. Jeg tror, at Putin fuldt ud forstår det, hvadenten det gælder Syrien eller Iran.
Lazar nævnede, at denne sag kommer op, hver gang Netanyahu møder Putin.
Jødisk vækkelse
– Hvordan er det at være jøde i Rusland i dag? Det plejede ikke at være så godt?
– Jeg husker, da præsident Putin for 18 år siden kom til åbningen af en synagoge. Det var første gang, at en russisk præsident deltog i nogen form for jødisk aktivitet. Der var en gammel dame, som nogle måneder senere fortalte mig, at nu kunne hun gå på gaden med løftet hovede. Hun var over 70 år og fortalte, at gennem hele sit liv havde hun gået med bøjet hovede. Hun fortalte videre, at når præsidenten kan komme til åbningen af synagogen, kunne hun være stolt over at være jødisk.
I dag ser vi en ny generation i Rusland. Vi har 25-30 år gamle mænd og kvinder, som blev født i frihed, uden kommunisme. Den nye generation går i gaderne med en davidstjerne og kipa, ikke fordi de er religiøse, men fordi de vil vise, hvem de er. De er stolte over at være jødiske.
Før var det et land, som fik jøder til at føle sig usikre, bange og skamfulde, sagde Lazar.
Mange jøder i Rusland
Redaktøren af Jerusalem Report spurgte, hvor mange jøder der nu er i Rusland. Chefrabbineren svarede, at dette er det store spørgsmål.
– Vi ved ikke hvor mange, for vi snakker om 70–80 år med assimilation og frygt for at være jødisk. Folk gjorde alt det, de kunne, for at skjule at de var jøder. De ændrede deres fødselsattest og fortalte ikke sandheden om, hvem de var. I dag er der mange mennesker, som finder ud af, at deres forfædre var jødiske.
Et kendt meningsmålingscenter i Rusland har for nylig udført et studie af sagen, og de hævder, at der er 1,5 millioner jøder.
Berel Lazar sagde, at de ikke ved, om dette er et eksakt antal. Han mener, at mange forblev jødiske også i kommunisttiden, men det virkelige spørgsmål er, hvor mange jøder som ved, at de er jødiske.
– Vort arbejde er at finde jøderne og få dem til at indse, at hvis deres bedstemor var jødisk, så er de jøder.
For at forklare, hvor mange skjulte jøder, der er i Rusland, fortalte rabbineren, at han havde været på fangebesøg i et fængsel i Moskva under hanukka-festen. Vicechefen for Moskvas fængsler følte sig beæret over at få besøg af en så vigtig person. Hun fortalte Lazar, at hendes bedstemor var jødisk.
– Da er du lige så jødisk som mig, sagde rabbineren og bad hende komme til synagogen.
Da chefen for fængslerne hørte historien, bad han vagten hente Lazar og fortalte ham, at også han havde en jødisk bedstemor.
– Der er mange jøder i Rusland. Jeg ønsker, at de skal føle sig lykkelige over at være jødiske. De har i århundreder gennemgået lidelser under pogromer og kommunisme, sagde Lazar.
Berel Lazar har mange interessante oplysninger om Rusland. De har blandt andet 11 bederum i forskellige russiske fængsler.
I Tomsk i Sibirien er der en synagoge, som blev bygget af kantonister. Det var jødiske børn, som blev pågrebet i tiårsalderen og derefter gjorde tjeneste i tsarens armé i 25 år.
Nu er kantonist-synagogen i Tomsk blevet givet tilbage til det jødiske samfund. En mand kom også med en Tora-rulle, som hans bedstefar reddede og gemte for 80 år siden med fare for sit eget og familiens liv. Der var også jøder, som satte livet på spil, når de med lukkede vinduer bagte usyret matza-brød til påske.
– Der var jøder, som med fare for deres liv holdt den jødiske flamme brændende. Mange samfund i Sibirien overlevede, selv om de var uden synagoge, forsamlingshuse og skoler. I dag kommer mange jøder frem efter at have skjult troen. Dette er det fine ved russiske jøder. De har en stærk, stærk tro, selv om det er koldt og hårdt.
Jødisk exodus
Chefrabbiner Berel Lazar tilhører Chabad-bevægelsen, som har huse over hele verden, hvor de tager sig af jøder, som er på ferie eller tilbyder folk at deltage i sabbatsmåltider og jødiske fester. De sørger også for aktive jødiske menigheder og jødisk liv i mange lande. Nogle hævder, at dette fører til, at jøder ikke kommer til Israel.
– Jeg fik dette spørgsmål fra Ariel Sharon. Han ringede efter mig, og jeg fløj til Israel for at møde ham. Han havde et stort kontor. De eneste bøger i boghylden var Talmud (den nedskrevne mundtlige tradition). I en time råbte han op og sagde, at vi handlede galt ved at starte skoler, synagoger og mødesteder i udlandet.
– Sharon mente, at så længe vi betjener jøderne der, vil de ikke komme til Israel. Sharon sagde, at Israel har brug for en million russiske jøder, så der ikke bliver et arabisk flertal i Israel. Han ønskede, at vi skulle lukke skoler og synagoger for at få jøder til Israel.
Jeg sagde, at dette vil ikke virke. Jøderne har ikke nogen forbindelse med Israel. Hvis der ikke er jødiske skoler i udlandet, vil de blive assimileret.
– Nogle år senere sagde en israelsk ambassadør og Jewish Agency, at Chabad havde ret. Hvis vi ikke får jøderne til at føle sig jødiske, vil de ikke rejse til Israel. Føler de sig jødiske, vil de komme til Israel. Man kan ikke tvinge dem til at flygte fra Rusland. De har haft nok af dette.
–Tror du, at der vil komme endnu en million jøder fra Rusland til Israel, spurgte Karmel på gangen efter foredraget.
– Det håber jeg, svarede Lazar smilende.
Vækkelsen er ’et mirakel’
Det, som er sket i Rusland, blev af den jødiske redaktør af Jerusalem Report omtalt som et mirakel, en jødisk vækkelse, hvor folk kommer tilbage til jødedommen.
– Det er ikke min fortjeneste. Dette er klart et mirakel. Ingen troede, at jødedommen nogensinde ville komme tilbage til Rusland. Folk, som besøgte Rusland for 30–40 år siden, sagde, at det var forbi.
Lazar nævnede utrolige historiske begivenheder, som da jerntæppet faldt, og mange jøder rejste ud. Han påpegede, at der kom religionsfrihed, og at der er en præsident, som besøger synagogen.
– Det er en velsignelse.
I dag er der over 200 jødiske samfund i Rusland. I det tidligere Sovjetunionen var der 7–8 synagoger. I dag er der flere hundrede synagoger. Tusinder kommer ud og siger ”Vi er jødiske”.
Et andet eksempel på «vækkelsen» er, at der bliver bagt matza-brød. Det var på forhånd ventet, at 40.000 jøder ville deltage i offentlige sedermåltider 200 steder i Rusland i påsken. Hver måned sælges der over 50 ton kosherkød i Moskva.
Lazar fortalte, at nogle personer vidste, at de var jøder. Men der var nok ingen, som troede, at hundredtusinder ville komme ud og sige, at de var jødiske.
– Der var folk, som ikke troede, det gav mening at have Tora-ruller eller bøger i Rusland, for ingen ville komme til at læse dem. I dag bringes der to Tora-ruller om måneden til Ruslands synagoger.
Lazar har ingen anelse om, hvordan den jødiske vækkelse kom til Rusland. Han kalder det igen for et mirakel. På et direkte spørgsmål fra salen siger han, at dette ikke er sket på grund af de tidligere refusniker Natan Sharansky som sad i Moskva, Yuli Edelstein eller nogen i Odessa eller Kiev.
– Meget af dette skyldes folk, som hjalp til i de år, lokale russere, som holdt ilden brændende, og mange jødiske organisationer, som hjalp materielt, åndeligt og fysisk med besøg, sendte pakker med mad og bøger. Men jeg tror ikke, at nogen i sine vildeste drømme troede, at det skulle blive så godt, som det er i dag. Hvis du var der for 40 år siden, bør du komme på besøg igen.
– Rusland mener, at vi bør have så mange lokale rabbinere som muligt, født og oplært i Rusland. De siger, at vi ikke behøver at importere rabbinere fra Amerika til Rusland. Dette har muligvis også noget at gøre med det amerikansk-russiske forhold.
Rabbineren fortæller, at der nu bliver arbejdet på at oprette et jødisk universitet i Rusland. Det har fået fuld støtte fra regeringen, samtidig med at den lukker små universiteter. Det jødiske universitet vil åbne om et par måneder, men den officielle åbning sker i september.
Antisemitisme
Amerikanske røster beskyldte Rusland for at blande sig i USAs præsidenvalg. Ruslands præsident svarede, at mange nationaliteter, også jøder, kunne have stået bag indblandingen i det amerikanske valg. Enkelte mente, at bare det at nævne jøder var antisemitisk.
– Det, Putin sagde, var, at det kunne have været hvem som helst, ukrainere, nogen med grønt kort fra USA, tatarer eller jøder. Han nævnede mange nationaliteter. Jeg tror virkelig ikke, efter 20 års kendskab til Putin, at der er nogen antisemitisk følelse hos ham.
Rabbineren forklarede, at russerne tager det som en kompliment, hvis nogen hævder, at de kan blande sig i USAs valg. Det er det endnu mere, hvis jøderne kan gøre det.
Lige efter Sovjetunionens fald rejste Karmel til St. Petersburg for at bringe nødhjælp til de jødiske samfund. Der var man på vagt overfor den nationalistiske og antisemitiske bevægelse Pamjat.
– De eksisterer ikke mere, sagde Lazar på spørgsmål fra Karmel.
Putins lærerinde
Folk i Israel elsker historien om Vladimir Putins lærerinde, Mina Yuditskaya Berliner, som fik en lejlighed af ham. Nu går rygtet om, at hun ville testamentere den til Putin eller nogen i Rusland, før hun døde. Hun var Putins tysklærerinde i St. Petersburgs videregående skole 281.
– Da præsident Putin besøgte Israel, mødte han sin lærerinde. De kyssede og omfavnede hverandre med det samme, da de mødtes.
– Putin spurgte: Hvordan kan jeg takke dig. Du hjalp mig, da jeg var barn. Hvordan kan jeg betale tilbage og hjælpe dig?
Hun fortalte, at der var oversvømmelse i lejligheden fra naboerne og spurgte, om han kunne sætte en stopper for det.
Han købte en lejlighed til hende. For nogen tid siden sagde hun, at hun ville overføre lejligheden tilbage til Putin eller en jødisk organisation i Rusland, når hun døde. Men Putin sagde nej, den blev købt for nogen, som bor i Israel, vi ønsker ikke ejerskab over lejligheden. Lad Israel bestemme, hvad der skal ske med lejligheden.
Putin har selv fortalt historien om tysklærerinden til Lazar.
– Jeg har ikke fulgt historien videre. Men jeg ved, at han var stolt over sin lærerinde, han var stolt over, at hun var jødisk, og han var taknemlig overfor hende. Putin spurgte altid, hvordan hun havde det, om helbredet, om der var noget, hun manglede. Det viser hans omsorg. Jeg tror, at Putin har forbindelser med folk, som tidligere har hjulpet ham.
Historien om at Putin ikke ville have lejligheden tilbage, blev kendt, efter at Yuditskaya Berliner døde. Hun immigrerede til Israel i 1973.