Missionærer på vej til Cambodja

Monica og Simon Kronborg med sønnen Alfred skal være missionærer i Cambodja. Foto: Karin Mogensen/LMF
.

Søndag den 8. april var der udsendelsesfest for Monica og Simon Kronborg på Kratholmskolen i Odense. Familien er nu på vej til Cambodja for Luthersk Mission.

Monica og Simon har begge været volontører i Cambodja i 2012-13. Nu skal de i første omgang lære sproget khmer i Phnom Phen, før de flytter til Siem Riep for at arbejde i ”Fjendeskoven”.

Luthersk Missions generalsekretær, Søren S. Sørensen, prædikede, før selve missionærindvielsen fandt sted. Mange familiemedlemmer og venner var mødt op for at deltage i indvielsen og give den lille familie en kærlig hilsen med på vejen.