Politikere gør det nemmere at vælge døden

Folketinget har med en lovændring øget selvbestemmelsen for alvorligt syge, men loven har vakt bekymring hos flere.

Før påske vedtog alle Folketingets partier en lovændring, der giver alvorligt syge patienter mulighed for at fravælge livsforlængende behandling. Men lovændringen har vakt bekymring hos flere, som har advaret om, at loven nærmer sig aktiv dødshjælp.
Aktiv dødshjælp er stadig forbudt, og ifølge det politiske flertal skal det fortsat være sådan. Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) understregede da også ved lovens vedtagelse, at lovændringen ikke betyder, at Danmark nu indfører aktiv dødshjælp, som det kendes fra fx Holland.
– Vi indfører ikke muligheden for, at man siger, at den 18. maj vil jeg gerne bestille tid til at afslutte livet. Det er et meget klart politisk valg. Det her handler ikke om, at man skal kunne bestille sin død, men det handler om at øge selvbestemmelsen i forhold til, hvornår man eksempelvis ønsker at stoppe en behandling, sagde sundhedsministeren til TV2.
Selv om Ellen Thrane Nørby selv foretrækker betegnelsen ”passiv dødshjælp”, har der frem til lovvedtagelsen lydt bekymrende røster, bl.a. fra Kristelig Lægeforening og Kristendemokraterne (KD).

”Etisk glidebane”
KD-formand Stig Grenov skrev i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i januar, der det ”reelt er en indførelse af aktiv dødshjælp”, og hér i avisen advarede tidligere medlem af Etisk Råd, Peter Øhrstrøm, allerede i september om, at det ”meget vel kan føre os ud på en etisk glidebane, der vil bringe os til det, som vi efter sigende ikke vil have – aktiv dødshjælp”.
Lovændringen indebærer bl.a. en ændring i brugen af såkaldt palliativ sedering, der handler om at give døende patienter beroligende og smertestillende medicin, som sikrer, at patienten kan dø uden smerter. I den nye faglige vejledning til sundhedspersonalet ændres perioden for afsluttende palliativ sedering fra ”timer til døgn” til ”dage til uger”.
Med andre ord vil alvorligt syge patienter fremover kunne fravælge videre livsforlængende behandling, selv om lægerne vurderer, at man kan leve videre i flere uger.
Det er bl.a. denne åbning for, at sundhedspersonalet skal medvirke til patienternes ønske om at afslutte livet, selv om døden ikke er umiddelbart forestående, som har vakt bekymring.
”Hvor lang tid må den skønnede restlevetid være, når forløbet sættes i værk? Hvis det er to uger, hvad så med tre, fire, fem eller flere uger? Hvilke(n) læge(r) skal pålægges at vurdere fremtiden for et sygdomsforløb, man dybest set ikke kender?” skrev Stig Grenov i sit debatindlæg forud for lovens vedtagelse.
Ellen Thrane Nørby hæfter sig ved den øgede selvbestemmelse, som alvorligt syge patienter får. Med loven indføres fx et såkaldt behandlingstestamente, som er et juridisk dokument, hvor danskerne på forhånd får mulighed for at vælge til og fra omkring evt. livsforlængende behandling.
– Fremover vil man klart kunne sige, hvornår man synes, nok er nok. Det ønske skal sundhedspersonalet respektere. Og det betyder meget, for hidtil har den faglige vurdering talt højere end den enkeltes ret til at bestemme og sikre en værdig død, sagde sundhedsministeren til TV2.