Gensyn med manden, der døde to gange

(Læsetid: 2 minutter)

Som barn kom jeg i Viborg Domkirke sammen med min mor og far. Som regel sad vi i venstre korsarm, hvor jeg kunne kigge op på Joakim Skovgaards kalkmaleri af Jesus, der opvækker Lazarus og kalder ham ud af graven. Lazarus har stadig ligklædet på, da han kommer ud i lyset til Jesus. Det gjorde et stærkt indtryk på mig dengang, at Lazarus selv kom gående ud af gravkammeret.

Forleden dag kom jeg igen tæt på Lazarus, hvor han også trådte levende frem for mig igen. Denne gang langt væk hjemmefra i Sankt Lazarus kirken i Lancarna på Cypern. Sammen med Barnabas kom Lazarus til Cypern, hvor han siden døde og blev begravet for anden gang.
Hans knogler og kranium ligger fremme i et stor relikvieskrin af sølv i en græsk-ortodoks kirke. I krypten kan man se hans kiste af marmor, hvor låget er skubbet til side, og kisten er tom.

Lazarus’ genopvækkelse er et af Jesu største mirakler. Og det kan være svært at fatte, at det skete. Som kirken skriver om stedet, så er det her, hvor manden, der døde to gange, ligger begravet.

Men hvordan kan en død mands knogler overhovedet bringe liv til troen på opstandelsen den dag i dag?

Det er ikke knoglerne i sig selv, men den ånd, som har været til stede i dem, som gør det levende og som taler til os og overbeviser os.

I den kristne tro er det fysiske og åndelige uadskilleligt. Alt fysisk skabt eksisterer kun i kraft af Guds ord og Ånd. Verden er skabt gennem Ordet, som evangelisten Johannes skriver, og Jesus selv er Guds levende Ord. Det er det åndelige, der former det fysiske.

Når kirken siden de første martyrer har gemt knoglerne af dem, som er trådt særligt frem i troens liv, er fordi Guds Ånd på helt særlig vis har været til stede her. Det er altså ikke en dyrkelse af selve personen eller de tørre ben, men af det underfulde, Gud har gjort gennem denne person, som nu lever i det himmelske fællesskab med Gud. Knogler minder os her på jorden om det, som vi er på vej imod, og at mirakler sker.

Vi mennesker forstår gennem tegn, tid og rum. Og på den måde kommunikerer Gud med os. Kristendommen er jo troen på, at det himmelske bøjer sig ned i støvet for at hente os op til sig.

Læs også