Megakirke-pastor anklaget for seksuelt misbrug af 7 kvinder
Syv kvinder har anklaget den ledende pastor Les Hughey fra den amerikanske megakirke Highlands Church i Scottsdale, Arizona, for at have misbrugt dem seksuelt for flere år tilbage, da de var teenagere og unge voksne.
Det har fået Les Hughey til at tage sin afsked. Han indrømmer i en offentlig erklæring, at han har syndet, da han for 40 år siden var ungdomsleder. Flere af kvinderne siger, at Hughey udnyttede sin position som ungdomsleder til at manipulere dem til at have upassende omgang med ham. En af kvinderne siger til avisen, at Les Hughey lokkede hende til sex, da hun var mellem 17 og 19 år – på et tidspunkt, hvor Hughey selv var 23 år og gift.
Highlands Church skriver i en offentlig erklæring: ”Vi anerkender vigtigheden af at behandler enhver anklage om misbrug seriøst og ofrene med medfølelse”.