Mine tanker kører rundt og gør mig syg
Kære Orla Lindskov
Jeg har i snart mange år følt mig som en tynd skal. Som en ydre form, der kun er synlig for andre i det ydre. Men hvad der er inden i mig er ukendt for andre. Det er måske også godt nok, for jeg tvivler på, om jeg i det hele taget rummer noget.
Jeg er kristen og kvinde i trediverne. Jeg er ugift og har aldrig formået at knytte mig til en mand. Det er nok også fordi, jeg er bange for at åbne mig, da jeg er bange for, at en eventuel mand hurtigt ville opdage, hvor tom jeg er.
Jeg retter hele tiden mit blik udad for at opnå glæde, tryghed, bekræftelse og mest af alt kærlighed. Men jeg finder intet til mig fra andre.
Jeg har et problem med at styre mine tanker. Mine tanker kører i en uendelighed både dag og nat. Jeg kan ikke styre dem. Måske er det også derfor, at jeg døjer med migræne.
Nu jeg er ved det, så vil jeg meget gerne bede om din forbøn for min migræne og om en salvedug. Jeg har nemlig en veninde, som på et møde med dig kom til forbøn for migræne. Hun har ikke haft migræne siden. Hvor ville jeg gerne opleve det samme.
Mine tanker er en frygtelig støj inden i mit hoved. De handler mest om mine forældre og om min fortid.
Disse tanker kaster konstant en skygge ind i mit liv. Men også tankerne om fremtiden og frygten for, om jeg kommer til at leve resten af mit liv som en ensom, gammel jomfru.
Jeg ved godt, at disse tanker kommer af frygt og er syge. Men det er, som om sådanne tanker har overtaget mig og styrer mig.
Mine tanker har ingen sammenhæng med det, jeg står i lige nu. De genopliver alt det gamle.
Fx var jeg i samtale med en arbejdskollega. Jeg prøvede ihærdigt at koncentrere mig om samtalen og om, hvad hun sagde. Det lykkedes vist nok ikke særligt godt, for pludselig udbrød hun: ”Hvor er du henne lige nu?” Og så gik hun.
Denne begivenhed har plaget mig meget, for jeg ved godt, at jeg har svært ved at være til stede her og nu. Mine tanker trækker mig konstant væk.
Mine tanker handler mest om negative ting og uopnåede resultater. Også om, om tingene vil gå galt for mig, for det gjorde så mange ting i fortiden.
Sådanne tanker dræner mig for energi. Disse tanker er skrækkeligt destruktive. Jeg vil så gerne finde ro for mine tanker. Når så tankerne har plaget mig tilstrækkeligt længe – det sker oftest om aftenen, altså når jeg er hjemme fra mit arbejde og alene – så ender det med, at jeg får fornemmelsen af, at jeg skal kaste op. Jeg er endda her på det sidst også kommet til at kaste op. Vil du bede for det også?
Jeg håber på din hjælp.
Venligst
K.H.
SVAR:
Bed Gud lede dig ind i hvilen og stilheden
Lad mig starte med at sige, at du ikke kun er en ydre form, altså en tom skal. Inden i dig er nemlig dit eget dybeste selv, som er din sande natur. Men din sande natur kan du kun opleve, når dit sind er stille. Hvornår er vores sind stille?
Det er vores sind kun, når vores opmærksomhed er helt til stede i nuet. Mon du kender historien om tiggeren, som havde siddet i vejkanten i årevis?
En dag kom der en fremmed forbi.
”Har du lidt småpenge?” spurgte tiggeren.
”Jeg har intet at give dig,” svarede den fremmede, ”men prøv at kigge ind i den kasse, du sidder på.”
”Det er da bare en gammel kasse. Jeg har siddet på den i årevis.” svarede tiggeren.
”Har du nogensinde åbnet låget og kikket ind i den?
”Nej,” svarede tiggeren, ”hvad skulle formålet være med det?”
”Kik ind i den,” blev den fremmede ved.
Det lykkedes tiggeren at lirke låget af kassen. Forbavset, vantro og opløftet så han, at kassen var fyldt med guld.
Kære K.H., du skal ikke kigge i nogen kasse. Du skal kikke ind i dig selv og der opleve Gud og Jesus. Jesus har jo lovet, at han vil være i os, også i dig.
Vi mennesker retter alt for meget blikket udad for at opnå glæde, tryghed, bekræftelse og kærlighed. Men vi har faktisk en skat inden i os, som rummer disse ting, og som er uendelig større end det, den ydre verden kan tilbyde. Den største hindring for at opleve det er tankerne, der hele tiden kører i vores indre.
Det er en frygtelig plage ikke at være i stand til at stoppe tankerne. Men det indser vi ikke, for det er noget, næsten alle lider under: tankernes tyranni. Dette tyranni forhindrer os i at finde det område, hvor der er indre stilhed. Ifølge Bibelen bor Gud nemlig i stilheden, ikke i støjen, heller ikke i tanke-støjen.
Det opleves som en utrolig frigørelse at komme væk fra de plagende tankers slaveri. Hvordan og hvornår kommer så denne frigørelse?
Denne frigørelse kommer, når vi finder fred og stilhed hos Gud. Dette finder vi i forbindelse med bøn om Helligåndens hjælp. Helligånden er jo ham, der i Jesu navn leder os ind i freden og hvilen hos Gud.
Der er faktisk et løfte fra Gud om dette. Det læser vi i salme 23, vers 2. Det lyder på sådan i den forrige bibel-oversættelse:
”Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl.”
Udtrykket: ”han kvæger min sjæl” betyder faktisk på nu-dansk, at Gud lader os få det godt med os selv. Det har du brug for. Men det har forbløffende mange danskere også brug for. Men oplevelsen kommer ikke til os af sig selv. Kun ved bøn i Jesu navn leder Helligånden os ind til Gud.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
MIN oplevelse: Min veninde blev rask
Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne sige dig en stor og varm tak for den salvedug, du sendte til min veninde for betændelse i bugspytkirtelen. Jesus brugte salvedugen og mange bønner til at gøre hende rask.
Jeg ønsker hermed også at sige dig tak for salveduge, bønner og indholdsrige svar i Udfordringen. Jeg er meget taknemmelig for det talent, Guds talent, som du udlever.
Kærlig hilsen
B.