Bli’r det næste dåbsforbud?
Teologiprofessor Peter Lodberg er bekymret over, at politikerne indskrænker trosfriheden – og rammer kristne og jøder, når man siger, man vil stramme op overfor muslimerne.
Folketingets stramninger på det religiøse område bekymrer teologiprofessor Peter Lodberg, senest med forbuddet mod at bære burka og niqab på gaden.
Skulle det ende med, at Folketinget også vedtager et forbud mod omskærelse af børn, kan han godt forestille sig, at det kunne åbne op for en diskussion om retten til at døbe børn.
Med hensyn til det sidste er der dog ingen fare hér og nu, mener han.
– Lige nu er det mest et minoritetssynspunkt, som nogle i Ateistisk Selskab har været fremme med, at det skal være forbudt at døbe børn. Men jeg kan godt forestille mig, at diskussionen om barnedåb kunne komme op, hvis Folketinget besluttede sig for at forbyde omskærelse, siger Peter Lodberg, der er teologiprofessor MSO ved Aarhus Universitet, og som ser en glidebane, når det handler om tros- og religionsfrihed.
– Men en lov mod omskærelse ville være slemt nok. For jøderne svarer omskærelse jo til vores dåb, der jo i Ny Testamente har erstattet omskærelsen, som vi læser hos Paulus. Det vil ramme jøderne hårdt, hvis der skulle komme et forbud.
Politisk problem
Peter Lodberg siger, at ”vi er begyndt at se Folketinget lovgive mere detaljeret på det religiøse område end tidligere”, og at ”de religiøse argumenter har fået svære vilkår”.
– Debatten om omskærelse er jo et tydeligt eksempel, hvor nogle toneangivende politikere ser religion som en privatsag og vil begrænse den religiøse udfoldelse, siger Peter Lodberg.
Han ser et stort problem i, at politikerne ”siger ét, men mener noget andet”, når det handler om at lave stramninger overfor muslimer.
– Lovgivningen er jo nødt til at være almen og ikke rettet mod specifikke trosretninger, ellers strider det mod grundloven.
– Vi har derfor set en række politiske initiativer, der især har været rettet mod det muslimske samfund, men som har ramt bredt. Vi så det i loven om udenlandske forkyndere, hvor man ville ramme muslimer, men hvor man også ramte kirker udenfor folkekirken. Og nu loven om maskeringsforbud, hvor det handler om at forbyde burkaer, men hvor man kalder det noget andet.
– Jeg synes grundlæggende, at vi har et politisk problem, når vi omskriver virkeligheden, og politikerne siger ét, men mener noget andet, siger Peter Lodberg.
Friheden på spil
Forbuddet mod burka og niqab i det offentlige rum synes at have forenet kirkefolk bredt – på tværs af forskelle i øvrigt – fordi det i bund og grund handler om en begrænsning i religionsudfoldelsen.
Peter Lodberg har tidligere sagt, at han fornemmer en modstand fra næsten alle sider i det kirkelige mod regeringens indgreb på det religiøse område. Det gælder bl.a. både biskopper, grundtvigianske og missionske stemmer, der har taget afstand til et burkaforbud. Det er i bund og grund tros- og religionsfriheden, der er i spil.
Sognepræst Henrik Højlund og tidligere biskop Kjeld Holm var allerede i efteråret, da debatten om burkaforbud rullede, ude og tage skarpt afstand. De to, der teologisk ellers står langt fra hinanden, kunne i denne sag finde fælles fodslag.
Kjeld Holm meddelte, at sagen var med til at skubbe ham fra Socialdemokratiet og over til De Radikale, og Henrik Højlund skrev i et læserbrev, at ”sekularisterne har kronede dage”. Henrik Højlund skrev bl.a.:
”Drengeomskærelse står lige for. Forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum banker på – også dem man bærer på egen krop. Og hvad med det danske flag, kors-symbolet eller kirkeklokkeringning? Og friskoler med religiøs basis?”.
Loven mod tildækning på offentlige steder træder i kraft 1. august.