Dansk pilgrimsrejse og ærkebiskop til Medjugorje

Dansk præst arrangerer pilgrimsrejse til den bosniske by, hvor der er sket uforklarlige åbenbaringer.

Pastor Benny Blumensaat fra Esbjerg arrangerer en ny pilgrimsrejse fra Danmark til Medjugorje fra den 26. september i år.

Vatikanet meddelte d. 31. Maj 2018, at den pensionerede ærkebiskop Henryk Hoser af Warszawa officielt er blevet udnævnt til Apostolisk Tilsynsførende på ubestemt tid for Skt. Jacobs sogn i Medjugorje, som er ledet af Fransciskanerordenen.

– Hvert år besøger 2,2 millioner pilgrimme Medjugorje, en lille landsby i Bosnien-Herzegovina, som blev verdenskendt på grund af Jomfru Maria-åbenbaringer.

De begyndte d. 24. Juni 1981 og fortsætter dagligt den dag i dag. Kun himlen ved, hvor længe de vil fortsætte, forklarer pastor Benny Blumensaat fra Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg.

”Pastoral udnævnelse”

Ærkebiskoppens mission er ifølge en udtalelse fra den Hellige Stols pressekontor, at drage omsorg for og sikre en stabil og vedvarende støtte til det lokale sogn, Medjugorje, og de mange millioner troende pilgrimme, som kræver særlig opmærksomhed.

Ifølge udtalelsen er udnævnelsen ”udelukkende pastoral” og en fortsættelse af den mission, som ærkebiskoppen begyndte i februar 2017 og som blev afsluttet for nylig.

Ærkebiskoppen udtalte sidste år: ”Min mission er ikke at bedømme Medjugorje, men at evaluere, hvorvidt den pastorale omsorg er korrekt og i overensstemmelse med kirkens tro og lære og effektiv og godt organiseret.”

Efter besøget i Medjugorje konkluderede han, at alt foregik efter forskrifterne. Henryk Hoser tilføjede, at Medjugorje har de samme træk, som man også finder i Fatima, Lourdes og Czestochowa.

Folk står i kø for at skrifte

Henryk Hoser skal bl.a. føre tilsyn med sjælesorgen i Medjugorge. Der er over 50 skriftestole i og omkring Skt. Jacobs kirke, hvor præster fra hele verden hører skriftemål, mens de troende venter i lange køer – selv når det regner – på at komme til skrifte.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ærkebiskoppen har også udtalt, at Troslærekongregationen (et råd af kardinaler, som skal sikre den rette lære) har indhentet de nødvendige oplysninger vedrørende Medjugorje, som kommissionen nu arbejder med.

Syv ægte åbenbaringer

Ifølge ærkebiskoppen tyder alt på, at åbenbaringerne vil blive anerkendt. Pastor Blumensaat vurderer, at det er muligt at anerkende de første 7 åbenbaringer som foreslået af Ruini-kommissionen (dvs. den troslærekongregation, som blev ledet af kardinal Ruini).

Denne kongregation, som var indkaldt af Pave Benedikt XVI i 2010 for at undersøge Medjugorje, afsluttede sit arbejde i 2014.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den 17 mand store kommission stemte med overvældende flertal for at anerkende de syv første åbenbaringer som ægte, dvs. overnaturlige.

Kommissionen var dog i tvivl om de følgende åbenbaringer, hvor to stemte imod at anerkende dem som overnaturlige og resten af kommissionen ikke mente, det var muligt at afgøre.
Den nuværende biskop Ratko Peri har udtalt, at han ikke mener, at åbenbaringerne er ægte.

Dansk rejse

– Man må konstatere, at der er for og imod. Men under alle omstændigheder fortsætter pilgrimsstrømmen til Medjugorje, som er det hurtigst voksende pilgrimssted på jorden i dag, og Ruini-kommissionens vurdering af, at de syv første åbenbaringer er af overnaturlig karakter, er selvfølgelig er en stor og glædelig nyhed, siger pastor Blumensaat.

Han arrangerer en ny pilgrimsrejse fra Danmark til Medjugorje fra den 26. september til den 3. oktober i år.


Artiklen fortsætter efter annoncen: