Grundlovsdag og borgerrettigheder

På tirsdag er det Grundlovsdag. Det bør minde os om, at vi som kristne har et særligt ansvar for vores land og folk. Vi er det salt, der skal hindre råddenskaben. Vi er det lys, der skal skinne klart i mørket.

At være kristen handler jo først og fremmest om, at vi selv erkender vores situation og tager imod Guds tilgivelse.

Dernæst handler det om at vi lever sådan, som Jesus underviste om. Og det er en livslang kamp mellem vores sjæl og ånd. Vi må dagligt omvende os og lade os fylde af Guds ord og ånd, for vi kan ikke hive os selv op ved skægget.

Men det stopper ikke her.

Vi kan ikke bare isolere os i vores kirkelige hygge-foreninger – og overlade samfundet til kræfternes frie spil.

Vi må hver især påvirke og smitte med vores tro og værdier dér, hvor vi er. Det kan være i politik. Det kan være på skoler. Arbejdspladser. Foreninger. Blandt familie og venner, osv.
Hver af os skulle gerne kunne sige, når vi tager herfra, at vi har brugt de muligheder og talenter, vi fik. Vi har ikke kun levet for os selv. Vi har efterladt os noget andet og mere end materialle værdier. Vi har opdraget vores børn, så de fik en levende tro. Vi har hjulpet og påvirket mennesker positivt.

Sådan skulle det gerne være. Og ellers er det jo ikke for sent at lave om på det fra nu af…!

Borgerrettigheder er vigtige

Grundlovsdag fejrer vi, at vi fik et demokratisk styre i 1849 med nogle grundlæggende borger-rettigheder.

De vigtigste var ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Forud kunne man ikke sige og skrive, hvad man ville.

I dag tænker vi nok, at det var til politiske møder og demonstrationer, det var så vigtigt med ytrings- og forsamlingsfrihed. Men dengang var der mange vækkelser, og folk var generelt meget kristne, så det betød faktisk mere, at man nu kunne samles frit til kristne møder. Forud havde myndighederne jo forfulgt baptister og mange andre mindretal.

For os kristne er den vigtigste borgerret nok, at vi har religions-frihed. Vi kan tilslutte os den kirke og religion, vi har lyst til. Men vi må så også acceptere, at andre kan være muslimer – eller at de er ateister.

Men religions-friheden er de senere år blevet begrænset.

Selv om det lykkedes daværende kirkeminister (og ateist) Manu Sareen (Rad.) at lokke og true biskopperne, så det formelt var dem, der indførte homo-vielserne, så var det reelt en statslig indblanding i Folkekirkens indre – åndelige – forhold. Og det har staten ikke blandet sig i før.
Friheden er blevet yderligere truet ved, at også frikirkepræster (og andre trossamfunds præster) fra nytår har skullet skrive under på en erklæring, hvor de mere eller mindre direkte tilslutter sig den ubibelske holdning til homofili.

Her vrider staten armen rundt på folks samvittighed, for hvis man ikke skriver under, mister man vielsesretten.

Politikerne vil ofte påstå, at det især er vendt imod muslimerne, og så accepterer mange danskere det, fordi vi er blevet så skræmt over islamisterne. Men pas på med at løbe med på den hetz imod muslimerne, for det er en boomerang, som også rammer os kristne. Vi har alle en interesse i, at der er stor religionsfrihed i Danmark.

Forbøn forandrer Danmark

Derfor er det vigtigt – ja, afgørende, – at vi troende kristne denne grundlovsdag og fremover beder for Danmark.

Bed for de 179 politikere i folketinget og de lokale politikere i din kommune. Bed for medierne, at de må tale sandt og ikke manipulere eller udelade dele af sandheden.

Lad os få dækket alle danske kommuner ind med forbedere, så vil vi se store positive resultater i den kommende tid.